Salomos Ordsprog 4
1 Høyr etter, born, når far dykkar tuktar, og gjev gaum, so kann de læra å skyna!
Slušajte, djeco, pouku očevu i pazite kako biste spoznali mudrost,
2 For eg gjev dykk ein lærdom god; gakk ikkje frå mi upplæring!
jer dobar vam nauk dajem: ne prezrite moga naputka.
3 For eg var og barn for far min, og mor sin einaste veslegut.
I ja sam bio sin u svoga oca i nježan jedinac u svoje matere;
4 Då lærde han meg og sagde til meg: «Lat hjarta ditt hanga ved mine ord, tak vare på mine bod, so skal du liva.
i mene je on učio i govorio mi: “Zadrži moje riječi u svojem srcu, poštuj moje zapovijedi i živjet ćeš.
5 Kjøp deg visdom, kjøp deg vit, Gløym ei, vik ei burt frå ordi eg segjer!
Steci mudrost, steci razbor, ne smeći ih s uma i ne odstupi od riječi mojih usta.
6 Gakk ei frå visdomen, so skal han vakta deg, elska han, so skal han vara deg.
Ne ostavljaj je i čuvat će te; ljubi je i obranit će te.
7 Upphavet til visdom er: Kjøp deg visdom! Og kjøp deg vit for all di eiga!
Početak je mudrosti: steci sebi mudrost i svim svojim imanjem steci razboritost.
8 Set han høgt, so skal han upphøgja deg, han fører deg til æra når du tek han i fang.
Veličaj je i uzvisit će te; donijet će ti čast kad je prigrliš.
9 Han set på ditt hovud ein yndeleg krans, ei kruna so fager han gjev deg.»
Stavit će ti ljupki vijenac na glavu, i obdarit će te krasnom krunom.”
10 Høyr, min son, og tak imot mine ord, so vert dine livs-år mange.
Poslušaj, sine moj, primi moje riječi i umnožit će se godine tvojeg života.
11 Eg viser deg visdoms veg, eg fører deg fram på beine stigar.
Poučih te putu mudrosti, navratih te na prave staze;
12 Når du gjeng, skal du stiga fritt, når du spring, skal du ikkje snåva.
neće ti se zapletati koraci kad staneš hoditi; potrčiš li, nećeš posrnuti.
13 Haldt fast på agen, slepp han ikkje, tak vare på han, for han er ditt liv.
Čvrsto se drži pouke, ne puštaj je, čuvaj je, jer ona ti je život.
14 På gudlause-stig må du ikkje koma, ei fara den vegen dei vonde fer.
Ne idi stazom opakih i ne stupaj putem zlikovaca.
15 Lat han vera, gakk ikkje på han, vik frå han og kom deg undan!
Ostavi ga, ne hodi njime; kloni ga se i zaobiđi ga.
16 For dei søv ikkje, fær dei’kje synda, dei misser svevnen, fær dei ikkje folk til å falla.
Jer oni ne spavaju ako ne učine zla, i san im ne dolazi ako koga ne obore.
17 Gudløysa er det brødet dei et og vald er den vinen dei drikk.
Jer jedu kruh opačine i piju vino nasilja.
18 Men den stigen rettferdige gjeng, er som morgonglima som ljosnar og ljosnar til dagen renn.
A pravednička je staza kao svjetlost svanuća, koja je sve jasnija do potpunog dana.
19 Den vegen dei ugudlege gjeng, er som kolmyrkret, dei veit ikkje kva dei snåvar i.
A put je opakih kao mrkli mrak: ne znaju o što će se spotaknuti.
20 Son min, agta på ordi mine, vend ditt øyra til det eg segjer!
Sine moj, pazi na moje riječi, prigni uho svoje mojim besjedama.
21 Lat dei ikkje vika frå augo dine, vara dei djupt i hjarta!
Ne gubi ih nikad iz očiju, pohrani ih usred srca svoga.
22 For det er liv for kvar som finn det, og lækjing for heile hans likam.
Jer su život onima koji ih nalaze i ozdravljenje svemu tijelu njihovu.
23 Framfor alt som du vaktar, tak vare på hjarta, for livet gjeng ut frå det.
A svrh svega, čuvaj svoje srce, jer iz njega izvire život.
24 Haldt svik med munnen ifrå deg, og burt med falske lippor!
Drži daleko od sebe lažna usta i udalji od sebe usne prijevarne.
25 Lat augo dine sjå beint fram, og augnekasti skoda ende fram for deg!
Nek' tvoje oči gledaju u lice i neka ti je pogled uvijek prav.
26 Jamna stigen for din fot, og lat alle dine vegar vera støde.
Pazi na stazu kojom kročiš i neka ti svi putovi budu pouzdani.
27 Vik ei til høgre eller vinstre, vend foten ifrå det vonde!
Ne skreći ni desno ni lijevo, drži svoj korak daleko oda zla.
