Salomos Ordsprog 31
1 Ord av kong Lemuel, profetord som mor hans prenta inn i honom:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 Kva skal eg segja, son min, ja kva, du mitt livs son, ja kva, du min lovnads-son?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Gjev ikkje kvende di kraft, og far ikkje vegar som tynar kongar!
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 Ei sømer det seg, Lemuel, for kongar, ei kongar sømer det seg å drikka vin, og ei for hovdingar å spyrja etter rusdrykk.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 For drikk han, vil han gløyma kva som lov er, og venda retten fyre alle arminger.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Lat han få rusdrykk som er åt å gå til grunns, og han få vin som gjeng med sorg i sjæli.
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 At han kann drikka og si armod gløyma, og ikkje lenger minnast møda si.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Lat upp din munn for mållaus mann, for alle deira sak som gjeng mot undergang!
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Lat upp din munn og rettvist døm, lat armingen og fatigmannen få sin rett!
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Ei dugande kona, kven finn vel ei slik? Høgre stend ho i pris enn perlor.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Mannsens hjarta lit på henne, og vinning vantar ikkje.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Ho gjer honom godt og inkje vondt alle sine livedagar.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Ho syter for ull og lin, og henderne strævar med hugnad.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Ho er som kaupmanna-skip, langt burtantil fær ho si føda.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Og uppe er ho i otta, og gjev sin huslyd mat og etlar åt ternone ut.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 Ho stilar på ein åker og fær han, for det ho med henderne tener ho plantar ein vingard.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 Kraft ho bind seg til belte um livet og gjer sine armar sterke.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Ho merkar at hushaldet hennar gjeng godt, då sloknar’kje lampa hennar um natti.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Ho retter henderne ut etter rokken, og fingrarne tek til teinen.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Ho opnar handi for armingen, retter ho ut til fatigmannen.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Ei ræddast ho snø for huset sitt, for alt hennar hus er klædt i skarlaks-ty.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Ho gjer seg tæpe og klær seg i finaste lin og purpur.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Hennar mann er kjend i portarne, der han sit til tings med dei fremste i landet.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Linskjortor gjer ho og sel, og belte gjev ho til kramkaren.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Kraft og vyrdnad er klædnaden hennar, og ho lær åt dagen som kjem.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Ho let upp munnen med visdom, mild upplæring ho gjev med si tunga.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Koss det gjeng i huset agtar ho på, og ei et ho brød i letingskap.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Fram stig hennar søner og prisar ho sæl, og mannen syng henne lov:
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 «Mange kvende stod høgt i dugleik, men du gjeng yver deim alle.»
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Vænleik er fals og fagerskap fåfengd; ei kona som ottast Herren, skal prisast.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Lat ho få det ho vann med henderne sine, og pris i portarne av sine verk.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
