< Salomos Ordsprog 29 >

1 Ein mann som etter mykje refsing endå er ein stivnakke, vil brått verta broten ulækjeleg sund.
Čovjek koji, po opomeni, ostaje tvrdoglav, u tren će se slomiti, i neće mu biti spasa.
2 Når rettferdige aukar i tal, då gled seg folket, men når gudlaus mann kjem til styre, sukkar folket.
Narod se veseli kad se množe pravednici, a puk uzdiše kad zavlada opaki.
3 Den som elskar visdom, gled sin far, men den som gjeng i lag med skjøkjor, øyder eiga si.
Čovjek koji ljubi mudrost, veseli oca svoga, a koji se druži s bludnicama, rasipa imetak.
4 Ein konge held landet sitt uppe med rett, men ein skattekrevjar legg det i øyde.
Kralj pravicom održava državu, a ruši je čovjek koji nameće daće.
5 Ein mann som smeikjer for næsten sin, breider ut eit net for føterne hans.
Čovjek koji laska bližnjemu svome razapinje mrežu stopama njegovim.
6 Ein vond manns misgjerd er snara for honom, men rettferdig mann fegnast og gled seg.
U grijehu je zamka zlu čovjeku, a pravednik likuje i veseli se.
7 Den rettferdige syter for stakarens sak, den gudlause hev ikkje greida på noko.
Pravednik razumije pravo malenih, a opaki ne shvaća spoznaju.
8 Spottarar øser upp ein by, men vismenner stiller vreiden.
Podsmjevači uzbunjuju grad, a mudri stišavaju srdžbu.
9 Når vismann fører sak mot dåren, vert dåren sinna og lær, og kann’kje vera still.
Kad se mudrac parbi s bezumnikom, il' se srdio, il' se smijao, svejednako mira nema.
10 Dei blodfuse hatar ein skuldlaus mann, og stend dei ærlege etter livet.
Krvopije mrze poštenoga, a pravednici mu se za život brinu.
11 Alt sitt sinne slepper dåren ut, men vismannen døyver det til slutt.
Bezumnik izlijeva sav svoj gnjev, a mudrac susteže svoju srdžbu.
12 Agtar ein hovding på lygneord, er alle hans tenarar nidingar.
Ako vladalac posluša riječ lažljivu, sve mu sluge postaju opake.
13 Fatigmann og valdsmann råkast, Herren gjev deim båe augneljos.
Siromah se i gulikoža susreću: Jahve obojici prosvjetljuje oči.
14 Ein konge som dømer småfolk rett, hans kongsstol stend æveleg fast.
Kralj koji sudi siromasima po istini ima prijesto čvrst dovijeka.
15 Ris og age gjev visdom, men ein agelaus gut fører skam yver mor si.
Šiba i ukor podaruju mudrost, a razuzdan mladić sramoti majku svoju.
16 Når dei gudlause aukar, so aukar syndi, men dei rettferdige skal sjå med lyst på deira fall.
Kad se množe opaki, množi se i grijeh, ali pravednici promatraju propast njihovu.
17 Aga son din, so vil han vera deg til hugnad og gjeva lostemat til sjæli di.
Ukori sina svoga, i zadovoljit će te i dati radost duši tvojoj.
18 Utan profetsyn vert folket vilt, men sæl er den som held lovi.
Kad objave nema, narod se razuzda, a blago onome tko se drži Zakona!
19 Med ord let trælen seg ikkje tukta, for han skynar deim vel, men bryr seg’kje um deim.
Samim se riječima sluga ne popravlja, jer se ne pokorava iako umom shvaća.
20 Ser du ein mann som er snar til å tala, dåren gjev større von enn han.
Jesi li vidio čovjeka brza na riječima? I bezumnik ima više nade nego on.
21 Kjæler du trælen upp frå hans ungdom, vil han vanvyrda deg til slutt.
Tko mazi slugu svoga od djetinjstva bit će mu poslije neposlušan.
22 Sinna mann valdar trætta, og brålyndt mann gjer mang ei misgjerd.
Gnjevljiv čovjek zameće svađu, a naprasit čovjek počini mnoge grijehe.
23 Mannsens ovmod fører til fall, men den audmjuke vinn seg æra.
Oholost ponizuje čovjeka, a ponizan duhom postiže časti.
24 Den som helar med tjuven, hatar sitt liv, han høyrer dei tek han i eid, men gjev ingi vitring.
Tko s lupežom plijen dijeli, mrzi sebe samog: čuje proklinjanje i ništa ne otkriva.
25 Manne-rædsla legg snaror, men den som lit på Herren, vert berga.
Strah čovjeku postavlja zamku, a tko se uzda u Jahvu, nalazi okrilje.
26 Mange vil te seg fram for ein styrar, men frå Herren fær kvar mann sin rett.
Mnogi traže milost vladaočevu, ali Jahve dijeli pravdu svakome.
27 Ein styggedom for rettferdige er ein urettferdig mann, og ein styggedom for den gudlause er den som fer ærleg fram.
Nepravednik je mrzak pravednicima, a pravednik je mrzak opakima.

< Salomos Ordsprog 29 >