Salomos Ordsprog 28

1 Dei gudlause flyr um ingen deim elter, dei rettferdige er som ungløva trygge.

Kefo zamavu zamava'ma nehazamokizmia, vahe'mo'za zamarotgo nosazanagi, kore nefraze. Hianagi fatgo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za, laionimo nehiankna hu'za hanaveti'za nemanize.

2 Syndar eit land, fær det mange herrar, men hev folket mykje vit, varer retten lenge.

Mago kumapima vahe'mo'ma mago rimpama hu'zama omanesigeno'a, rama'a kva vahe fore hugahie. Hianagi antahi'zane vahe'ene antahi ama' hu antahi'zane vahe'ma mani'nesigeno'a, maka zamo'a knare huno vugahie.

3 Ein fatig herre som trykkjer dei arme, er eit regn som herjar og ikkje gjev brød.

Amunte omane vahe'mo'ma, amunte'ma omane vahe'ma azeri havizama nehiazamo'a, e'i ranko aruno hozamofo eri haviza hiankna nehie.

4 Dei som gjeng ifrå lovi, prisar dei gudlause, men dei som held lovi, harmast på deim.

Kasegema ruhantagi vahe'mo'za, kefo avu'avaza'ma nehaza vahekura husga hunezmantaze. Hianagi kasegema nevaririza vahe'mo'za kefo vahe'mokizmia ha' renezmantaze.

5 Vonde folk skynar ikkje kva rett er, men dei som søkjer Herren, skynar alt.

Kefo zamavu' zamava'ma nehaza vahe'mo'za, fatgo huno refkohu avu'ava zana antahi amara nosazanagi, Ra Anumzamofonku'ma nehakamo'za makazana antahi amara nehaze.

6 Betre er ein fatigmann som ferdast lytelaust, enn ein rikmann som er rang og gjeng tvo vegar.

Amunte omane vahe'ma mani'neno fatgoma huno mani'zamo'a, havi avu'avateti'ma feno vahe'ma mani'zana agatere'ne.

7 Den som agtar på rettleiding, er ein vitug son, men den som hev lag med øydarar, fører skam yver far sin.

Kasegema amage'ma ante mofavre'mofona, ama' antahiza agripina me'ne. Hianagi ne'zama nehana hu vahe'enema tragoteno manisia ne'mo'a, nefana ra agaze erimigahie.

8 Den som aukar si eiga med renta og oker, han sankar åt den som er god mot dei arme.

Zagoma agrama trohu kazigati'ma ra zago agima ahentesia vahe'mofona, ana zagomo'a agri kupina omanegosianki, zamunte omane vahe'ma zamavesinte'za kegavama huzmantesaza vahe'mo'za erigahaze.

9 Um ein vil venda øyra burt og ikkje høyra lovi, er jamvel bøni hans ein styggedom.

Kasegema antahizanku'ma amagena hunemia vahe'mofonena, Ra Anumzamo'a agri nunamuma antahizankura agotenente.

10 Den som villar ærlegt folk inn på ein vond veg, han skal stupa i si eigi grav, men dei lytelause skal erva det som godt er.

Iza'o fatgo vahe'ma avreno kefo avu'ava'ma hu kante'ma vanimo'a, agra'a asente'nesia kerifi tamigahie. Hianagi tamagema huno manisimo'a, knare'za erisanti haregahie.

11 Ein rikmann tykkjer han er vis, men ein fatigmann med vit granskar honom ut.

Feno vahe'mo'a agra'agu'ma antahiana ama' antahi'zane vahe mani'noe huno hugahianagi, zamunte omane ama' antahi'zane vahe'mo'za, amane agrira age'za antahi'za hugahaze.

12 Held dei rettferdige høgtid, stend det herleg til, men når gudlause kjem seg upp, lyt ein leita etter folk.

Fatgo vahe'mo'ma rankuma'mofoma kegavama higeno'a, mika veamo'a rimpa fru higeno, tusi muse nehaze. Hianagi kefo vahe'mo'ma kegavama higeno'a, mika vahe'mo'a franekie.

13 Den som dyl misgjerningarne sine, hev ikkje lukka med seg, men den som sannar deim og vender seg ifrå deim, han finn miskunn.

Iza'o kumi'ama framakinimo'a, nomani'zama'afina knarera osugahie. Hianagi kumi'ama huama nehuno, atreno arukrahe huno esimofona, Anumzamo'a asunku hunteno azeri so'e huntegahie.

14 Sæl den mannen som alltid ottast, men den som gjer hjarta sitt hardt, han fell i ulukka.

Maka knama Ra Anumzamofonku'ma koro hunteno agoragama mani vahe'mo'a, muse hugahie. Hianagi izano agu'amo'ma hanavema atisimo'a, hazenke erigahie.

15 Burande løva og ein grådig bjørn er gudlaus hovding yver fatigt folk.

Kefo avu'ava'ma nehia kva vahe'mo'a, zamunte'ma omane vahe'mokizmia, laionimo vahe aheno nenaku krafa hiankna nehigeno, beamo'ma vahe'ma aheno nenaku arotago nehianka nehie.

16 Du hovding fatig på vit og rik på vald! Dei som hatar urett vinning, skal liva lenge.

Vahe'amofoma knama zami kva ne'mofona, ama' antahi'zana agripina omanene. Hianagi havigema huno fatgo osu kanteti'ma fenoma eri'zanku'ma avesrama huntesia kva ne'mo'a, za'zate manino vugahie.

17 Ein mann med blodskuld yver seg er på flugt alt til gravi, ingen må hjelpa honom.

Mago vahe'ma ahefri'nesia ne'moma, vahe'ma ahe fri'nesia antahintahimo'ma knama neminkeno, nontema mani so'e osu vanoma nehina, aza osu atrenkeno frino.

18 Den som ferdast lytelaust, vert frelst, men den range tvivegs-farar fell på den eine.

Tamage avu'ava huno mani'zamo'a, hazenkefintira kagu vazigahie. Hianagi iza'o mani fatgoma huno'ma omanisimo'a, ame huno traka hugahie.

19 Den som dyrkar si jord, fær nøgdi av brød, men den som fer etter fåfengt, fær nøgdi av armod.

Hanavema atino eri'zama mopafima erisimofona, ne'zama'amo'a avitegahie. Hianagi iza'o agafa'ama omanezante'ma avaririsimo'a, amunte omane vahe manigahie.

20 Ein trufast mann fær rik velsigning, men den som renner etter rikdom, vert ei urefst.

Tamagema huno hugahue nehiazama fatgo huno'ma nehia vahe'mo'a, rama'a asomu erigahie. Hianagi iza'o ame'ama huno feno vahe'ma maninaku'ma hanimo'a, hazenkefi ufregahie.

21 Det er’kje godt når ein gjer mannemun, men mang ein mann vert brotsmann for ein brødbit.

Magomofo kazigama nemanino magomofoma atre'zamo'a, knarera osu'ne. Hianagi mago'a vahe'mo'za breti ankra'are, kumi avu'avaza eri fore hugahaze.

22 I bråhast vil den ovundsjuke verta rik, og han veit’kje at vanråd vil koma på han.

Agraguke'ma antahi' vahe'mo'a, ame' huno feno vahe'ma mani'zanku agu'agesa nentahie. Hianagi henkama amunte omnesia zankura, keno antahino nosie.

23 Den som refser ein mann, vinn seg takk til slutt meir enn den som smeikjer med tunga si.

Vahe'ma azeri fatgo hunaku azeri koneria ne'mo'a, vahe'mofoma masavenkema huzamante nera agatereneankino, henka rama'a vahe'mo'za agrikuke hugahaze.

24 Den som plundrar far sin og mor si og segjer: «Det er ikkje synd, » han er øydelands lagsbror.

Iza'o nerera nefa zama kumzafama neseno kumira nosue nehimo'a, agra mikazama eri havizama nehia vahe'ene tragonete.

25 Den vinnekjære valdar trætta, men den som lit på Herren, fær kveikjing.

Agraguke'ma antahi vahe'mo'a, ha' azeri onetie. Hianagi Ra Anumzamofonte'ma amentinti nehanimo'a, nomani'zama'afina mani knare hugahie.

26 Den som lit på vitet sitt, han er ein dåre, men den som vandrar i visdom, vert frelst.

Iza'o agra'a antahi'zanku'ma knare hu'neanki'na amne hugahuema hanimo'a, neginagi vahekna nehie. Hianagi iza'o ama' antahi'zampima vanimo'a, knazana agateregahie.

27 Den som gjev den fatige, vantar inkje, men den som let att augo, fær mykje banning yver seg.

Iza'o amunte omane vahe'ma amisimo'a, mago zankura upara osugahie. Hianagi iza'o ozamage vahe kna nehuno zamaza osanimo'a, rama'a kazusifi manigahie.

28 Når gudlause kjem seg upp, då gøymer folk seg, men når dei gjeng til grunns, då aukar dei rettferdige.

Kefo vahe'mo'zama kvama mani'za kegavama hazageno'a, mika vahe'mo'za fra'nekize. Hianagi ana kefo kva vahe'zagama frizage'za, fatgo vahe'mo'za ome rama'a nehaze.