Salomos Ordsprog 28

1 Dei gudlause flyr um ingen deim elter, dei rettferdige er som ungløva trygge.

Opaki bježe i kad ih nitko ne progoni, a pravednici su neustrašivi kao mladi lav.

2 Syndar eit land, fær det mange herrar, men hev folket mykje vit, varer retten lenge.

Kad se u zemlji griješi, mnogi su joj knezovi, a s čovjekom razumnim i umnim uprava je postojana.

3 Ein fatig herre som trykkjer dei arme, er eit regn som herjar og ikkje gjev brød.

Čovjek opak koji tlači ubogoga - kiša je razorna poslije koje kruha nema.

4 Dei som gjeng ifrå lovi, prisar dei gudlause, men dei som held lovi, harmast på deim.

Koji zapuštaju Zakon, veličaju opake, a koji se drže Zakona, protive im se.

5 Vonde folk skynar ikkje kva rett er, men dei som søkjer Herren, skynar alt.

Zli ljudi ne razumiju pravice, a koji traže Jahvu, razumiju sve.

6 Betre er ein fatigmann som ferdast lytelaust, enn ein rikmann som er rang og gjeng tvo vegar.

Bolji je siromah koji živi bezazleno nego bogataš koji kroči krivim putem.

7 Den som agtar på rettleiding, er ein vitug son, men den som hev lag med øydarar, fører skam yver far sin.

Tko se drži Zakona, razuman je sin, a tko se druži s izbjeglicama, sramoti oca svoga.

8 Den som aukar si eiga med renta og oker, han sankar åt den som er god mot dei arme.

Tko umnožava bogatstvo svoje lihvom i pridom, skuplja ga onomu tko je milostiv ubogima.

9 Um ein vil venda øyra burt og ikkje høyra lovi, er jamvel bøni hans ein styggedom.

Tko uklanja uho svoje da ne sluša Zakona, i molitva je njegova mrska.

10 Den som villar ærlegt folk inn på ein vond veg, han skal stupa i si eigi grav, men dei lytelause skal erva det som godt er.

Tko zavodi poštene na put zao, past će u jamu svoju, a pošteni će baštiniti sreću.

11 Ein rikmann tykkjer han er vis, men ein fatigmann med vit granskar honom ut.

Bogat se čovjek čini sebi mudrim, ali će ga razuman siromah raskrinkati.

12 Held dei rettferdige høgtid, stend det herleg til, men når gudlause kjem seg upp, lyt ein leita etter folk.

Velika je slava kad se raduju pravednici, a kad se dižu opaki, ljudi se kriju.

13 Den som dyl misgjerningarne sine, hev ikkje lukka med seg, men den som sannar deim og vender seg ifrå deim, han finn miskunn.

Tko skriva svoje grijehe, nema sreće, a tko ih ispovijeda i odriče ih se, milost nalazi.

14 Sæl den mannen som alltid ottast, men den som gjer hjarta sitt hardt, han fell i ulukka.

Blago čovjeku uvijek bojaznu, jer čovjek okorjela srca zapada u nesreću.

15 Burande løva og ein grådig bjørn er gudlaus hovding yver fatigt folk.

Lav koji riče i gladan medvjed: takav je opak vladalac siromašnu narodu.

16 Du hovding fatig på vit og rik på vald! Dei som hatar urett vinning, skal liva lenge.

Nerazuman knez čini mnoga nasilja, a koji mrzi lakomost, dugo živi.

17 Ein mann med blodskuld yver seg er på flugt alt til gravi, ingen må hjelpa honom.

Onaj koga tišti krvna krivica, do groba bježi: ne zaustavljajte ga.

18 Den som ferdast lytelaust, vert frelst, men den range tvivegs-farar fell på den eine.

Spasava se tko živi pravedno, tko se koleba između dva puta, propada na jednom od njih.

19 Den som dyrkar si jord, fær nøgdi av brød, men den som fer etter fåfengt, fær nøgdi av armod.

Tko obrađuje svoju zemlju, nasitit će se kruha, a tko trči za tlapnjama, nasitit će se siromaštva.

20 Ein trufast mann fær rik velsigning, men den som renner etter rikdom, vert ei urefst.

Čestit čovjek stječe blagoslov, a tko hrli za bogatstvom, ne ostaje bez kazne.

21 Det er’kje godt når ein gjer mannemun, men mang ein mann vert brotsmann for ein brødbit.

Ne valja biti pristran na sudu, jer i za zalogaj kruha čovjek čini zlo.

22 I bråhast vil den ovundsjuke verta rik, og han veit’kje at vanråd vil koma på han.

Pohlepnik hrli za bogatstvom, a ne zna da će ga stići oskudica.

23 Den som refser ein mann, vinn seg takk til slutt meir enn den som smeikjer med tunga si.

Tko kori čovjeka, nalazi poslije veću milost nego onaj koji laska jezikom.

24 Den som plundrar far sin og mor si og segjer: «Det er ikkje synd, » han er øydelands lagsbror.

Tko pljačka oca svoga i majku svoju i veli: “Nije grijeh”, drug je razbojniku.

25 Den vinnekjære valdar trætta, men den som lit på Herren, fær kveikjing.

Lakomac zameće svađu, a tko se uzda u Jahvu, uspjet će.

26 Den som lit på vitet sitt, han er ein dåre, men den som vandrar i visdom, vert frelst.

Bezuman je tko se uzda u svoje srce, a spasava se tko živi mudro.

27 Den som gjev den fatige, vantar inkje, men den som let att augo, fær mykje banning yver seg.

Tko daje siromahu, ne trpi oskudicu; a tko odvraća oči svoje, bit će proklet.

28 Når gudlause kjem seg upp, då gøymer folk seg, men når dei gjeng til grunns, då aukar dei rettferdige.

Kad se dižu opaki, ljudi se kriju, a kad propadaju, tad se množe pravednici.