< Salomos Ordsprog 27 >

1 Rosa deg ikkje av morgondagen, for du veit ikkje kva ein dag ber i fang.
Etiki kününg toghruluq maxtanma, Chünki bir küni néme bolidighiningnimu bilmeysen.
2 Lat ein annan rosa deg; ikkje din eigen munn, ein framand og ei dine eigne lippor!
Séni bashqilar maxtisun, öz aghzing mundaq qilmisun, Yat adem séni maxtisun, öz lewliring undaq qilmisun.
3 Stein er tung, og sand veg mykje, men tyngre enn båe er dåreharm.
Tash éghir, qum xéli jing basar, Biraq exmeq keltüridighan xapichiliq ikkisidin téximu éghirdur.
4 Sinne er fælslegt, og vreide ein flaum, men kven kann standa seg mot åbryskap?
Ghezep rehimsizdur, Qehr bolsa kelkündek ademni éqitip kéter, Biraq kim hesetxorluq aldida taqabil turalisun?
5 Betre er openberrleg refsing enn kjærleik som held seg duld.
Ashkara eyiblesh yoshurun muhebbettin eladur.
6 Trugne er slag av venehand, og mange er uvens kyssar.
Dostning qolidin yégen zeximler sadiqliqtin bolidu; Biraq düshmenning söyüshliri hiyligerliktur.
7 Den mette trakkar på honning, men den svoltne tykkjer alt beiskt er søtt.
Toq kishi hesel könikidinmu bizardur, Ach kishige herqandaq achchiq nersimu tatliq biliner.
8 Som ein fugl som rømer frå reiret sitt, er ein mann som rømer frå heimen sin.
Yurt makanidin ayrilghan kishi, Uwisidin ayrilip yürgen qushqa oxshar.
9 Olje og røykjelse hjarta gled, og søte venar-ord frå rådvis sjæl.
Etir we xushbuy köngülni achar, Jan köyer dostning semimiy mesliheti kishini righbetlendürer. Jan köyer dostning semimiy, xushxuy mesliheti kishini xush qilur.
10 Slepp ikkje frå deg venen din og far din’s ven, so du lyt heim til bror din når du er i naud! Ein granne nær attmed er betre enn ein bror langt burte.
Öz dostungni, atangning dostinimu untuma; Béshinggha kün chüshkende qérindishingning öyige kirip yélinma; Yéqindiki dost, yiraqtiki qérindashtin ela.
11 Vert vis, min son, og gled mitt hjarta, so eg kann svara den som spottar meg!
I oghlum, dana bol, könglümni xush qil, Shundaq qilghiningda méni mesxire qilidighanlargha jawab béreleymen.
12 Den kloke ser fåren, gøymer seg; fåmingar renner fram og lyt bøta for det.
Zérek kishi bala-qazani aldin körüp qachar; Saddilar aldigha bérip ziyan tartar.
13 Tak klædi hans, for han hev borga for ein annan, og panta honom for ei framand kvinna!
Yatqa képil bolghan kishidin qerzge tonini tutup alghin; Yat xotun’gha kapalet bergen kishidin kapalet puli al.
14 Den som høgmælt signar sin ven um morgonen tidleg, han skal få det tilrekna som ei forbanning.
Qaq seherde turup, yuqiri awazda dostigha bext tiligenlik, Özini qarghash hésablinar.
15 Si-drop frå taket ein regndag og ei trættekjær kvinna likjest kvarandre.
Yamghurluq kündiki toxtimay chüshken tamche-tamche yéghin, We soqushqaq xotun bir-birige oxshashtur.
16 Den som held på henne, held på vind, og handi hans triv i olje.
Uni tizgenlesh boranni tosqan’gha, Yaki yaghni ong qol bilen changgallighan’gha oxshashtur.
17 Jarn sliper jarn, og den eine mannen sliper den andre.
Tömürni tömürge bilise ötkürleshkendek, Dostlarmu bir-birini ötkürleshtürer.
18 Den som agtar fiketreet sitt, fær eta frukti av det, den som tek vare på sin herre, skal få æra.
Enjür köchitini perwish qilghuchi uningdin enjür yeydu; Xojayinini asrap kütken qul izzet tapidu.
19 Som andlit seg speglar mot andlit i vatnet, so menneskjehjarta mot menneskje.
Suda ademning yüzi eks etkendek, Insanning qelbining qandaqliqi öz yénidiki kishi arqiliq biliner.
20 Helheim og avgrunn vert ikkje mette, og menneskjeaugo vert ikkje mette. (Sheol h7585)
Tehtisara we halaket hergiz toymighandek, Ademning [ach] közliri qanaet tapmas. (Sheol h7585)
21 Diglen røyner sylvet og omnen gullet, og ein mann vert røynd av sin ros.
Sapal qazan kümüshni, chanaq altunni tawlar, Adem bolsa maxtalghanda sinilar.
22 Um du støyte uvitingen i mortelen med støytaren i hop med gryn, so vilde ikkje vitløysa vika ifrå han.
Exmeqni bughday bilen birge sendelde talqan qilip soqsangmu, Exmeqliqi yenila uningda turar.
23 God greide lyt du hava på koss sauerne dine ser ut, og agta vel på buskapen din!
Padiliringning ehwalini obdan bilip tur, Mal-waranliringdin yaxshi xewer al;
24 For velstand varer ikkje æveleg, og ikkje ei kruna frå ætt til ætt.
Chünki bayliqning menggü kapaliti bolmas, Taj-textmu dewrdin-dewrgiche turamdu?
25 Men er høyet burte og håi kjem att, og fjellgras vert sanka i hop,
Qurughan chöpler orulghandin kéyin, Yumran chöpler ösüp chiqqanda, Tagh baghridinmu yawayi chöpler yighilghanda,
26 då hev du lamb til klæde, og bukkar til å kjøpa deg åker for,
Shu chaghda qozilarning yungliri qirqilip kiyiming bolar; Öchkilerni satqan pulgha bir étiz kéler,
27 og geitemjølk nok til mat for deg, til mat for huset ditt og til livsupphald for gjentorne dine.
Hemde öchkilerning sütliri séning hem ailidikiliringning ozuqluqini, Dédekliringning qorsiqini teminleshkimu yéter.

< Salomos Ordsprog 27 >