Salomos Ordsprog 27
1 Rosa deg ikkje av morgondagen, for du veit ikkje kva ein dag ber i fang.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Lat ein annan rosa deg; ikkje din eigen munn, ein framand og ei dine eigne lippor!
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Stein er tung, og sand veg mykje, men tyngre enn båe er dåreharm.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 Sinne er fælslegt, og vreide ein flaum, men kven kann standa seg mot åbryskap?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Betre er openberrleg refsing enn kjærleik som held seg duld.
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Trugne er slag av venehand, og mange er uvens kyssar.
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 Den mette trakkar på honning, men den svoltne tykkjer alt beiskt er søtt.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Som ein fugl som rømer frå reiret sitt, er ein mann som rømer frå heimen sin.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Olje og røykjelse hjarta gled, og søte venar-ord frå rådvis sjæl.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Slepp ikkje frå deg venen din og far din’s ven, so du lyt heim til bror din når du er i naud! Ein granne nær attmed er betre enn ein bror langt burte.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Vert vis, min son, og gled mitt hjarta, so eg kann svara den som spottar meg!
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Den kloke ser fåren, gøymer seg; fåmingar renner fram og lyt bøta for det.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Tak klædi hans, for han hev borga for ein annan, og panta honom for ei framand kvinna!
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Den som høgmælt signar sin ven um morgonen tidleg, han skal få det tilrekna som ei forbanning.
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Si-drop frå taket ein regndag og ei trættekjær kvinna likjest kvarandre.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Den som held på henne, held på vind, og handi hans triv i olje.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Jarn sliper jarn, og den eine mannen sliper den andre.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Den som agtar fiketreet sitt, fær eta frukti av det, den som tek vare på sin herre, skal få æra.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Som andlit seg speglar mot andlit i vatnet, so menneskjehjarta mot menneskje.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Diglen røyner sylvet og omnen gullet, og ein mann vert røynd av sin ros.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Um du støyte uvitingen i mortelen med støytaren i hop med gryn, so vilde ikkje vitløysa vika ifrå han.
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
23 God greide lyt du hava på koss sauerne dine ser ut, og agta vel på buskapen din!
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 For velstand varer ikkje æveleg, og ikkje ei kruna frå ætt til ætt.
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Men er høyet burte og håi kjem att, og fjellgras vert sanka i hop,
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 då hev du lamb til klæde, og bukkar til å kjøpa deg åker for,
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 og geitemjølk nok til mat for deg, til mat for huset ditt og til livsupphald for gjentorne dine.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
