Salomos Ordsprog 26
1 Som snø um sumaren og regn i skurden, so høver ikkje æra for ein dåre.
Kao snijeg ljeti ili kiša o žetvi, tako pristaju počasti bezumnomu.
2 Som sporven flaksar burt og svala flyg, so råkar ikkje grunnlaus forbanning.
Kao vrabac kad prhne i lastavica kad odleti, tako se i bezrazložna kletva ne ispunja.
3 Svipa til hesten, taum til asnet, og ris til ryggen på dårar.
Bič konju, uzda magarcu, a šiba leđima bezumnika.
4 Svar ikkje dåren etter hans dårskap, so du ei skal verta lik han, du og!
Ne odgovaraj bezumniku po njegovoj ludosti, da mu i sam ne postaneš jednak.
5 Svara dåren etter hans dårskap, so han ei skal tykkja han sjølv er vis!
Odgovori bezumniku po ludosti njegovoj, da se ne bi učinio sam sebi mudar.
6 Føterne høgg han av seg, og vald fær han drikka, han som sender bod med ein dåre.
Odsijeca noge sebi i gorčinu pije tko po bezumnom poruke šalje.
7 Visne heng vanfør manns føter, so og ordtak i munnen på dårar
Klecava bedra u hromoga - mudra je izreka u ustima bezumničkim.
8 som å binda ein stein i slyngja, soleis er det å gjeva ein dåre æra.
Kamen za praćku vezuje tko bezumnom iskazuje čast.
9 Som klungergrein i handi på drukken mann, so er ordtak i munnen på dårar.
Trnovita grana u ruci pijanice: mudra izreka u ustima bezumnika.
10 Som ein skyttar som sårar alle, so er den som leiger dåren og kvar som fer framum.
Strijelac koji ranjava sve prolaznike: takav je onaj tko unajmljuje bezumnika.
11 Som hund som snur seg til si eigi spya, so er ein dåre som kjem att til narreskapen sin.
Bezumnik se vraća svojoj ludosti kao što se pas vraća na svoju bljuvotinu.
12 Ser du ein mann som tykkjer sjølv at han er vis, då er det større von for dåren enn for honom.
Vidiš li čovjeka koji se sam sebi mudrim čini? Znaj, i od bezumnika ima više nade nego od njega!
13 Letingen segjer: «D’er villdyr på vegen, ei løva i gatorne.»
Lijenčina veli: “Zvijer je na putu, i lav je na ulicama.”
14 Døri snur seg på gjengi, og letingen snur seg i sengi.
Kao što se vrata okreću na stožerima svojim, tako i lijenčina na postelji svojoj.
15 Stikk den late si hand i fatet, han evast med å ta ho upp til munnen att.
Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ne može prinijeti ustima.
16 Letingen tykkjest visare vera enn sju som gjev vituge svar.
Lijenčina se čini sebi mudrijim od sedmorice koji umno odgovaraju.
17 Han triv i øyro på framumfarande hund, han som ryk upp i sinne for trætta som ikkje kjem han ved.
Psa za uši hvata tko se, u prolazu, umiješa u raspru koja ga se ne tiče.
18 Som ein galen som skyt med brennende pilar - drepande skot -
Kao bjesomučnik koji baca zublje, strelice i sije smrt,
19 so er ein mann som svik sin næste og segjer: «Eg gjorde det berre på gaman.»
takav je čovjek koji vara bližnjega svoga i veli: “Samo se našalih.”
20 Når veden tryt, so sloknar elden, er baktalar burte, stoggar striden.
Kad nestane drva, oganj se gasi, i kad više nema klevetnika, prestaje svađa.
21 Som kol vert til gløder og ved til eld, so kveikjer kranglaren kiv.
Ugljen je za žeravnicu i drvo za oganj, a svadljivac da raspaljuje svađu.
22 Baktalar-ord er som lostemat, dei glid so godt ned i livet.
Klevetnikove su riječi kao slastice: spuštaju se u dno utrobe.
23 Som sylv-glasering på skålbrot er brennande lippor når hjarta er vondt.
Srebrna gleđa preko zemljana suđa: laskave usne i opako srce.
24 Med lipporne skaper ein uven seg til, men inni seg gøymer han svik.
Mrzitelj hini usnama svojim, a u sebi nosi prijevaru;
25 Gjer han seg blidmælt, tru honom ei, for sju slag styggedom bur i hans hjarta.
ne vjeruj mu kad ljupkim glasom govori, jer u srcu mu je sedam grdila;
26 Hatet dyl seg i svik, men lyt syna sin vondskap i folkemugen.
ako himbom skriva mržnju, njegova će se opačina otkriti na zboru.
27 Den som grev ei grav, skal stupa nedi, den som velter ein stein, skal få han yver seg att.
Tko jamu kopa, sam u nju pada, i tko kamen valja, na njega se prevaljuje.
28 Den falske tunga hatar deim som ho hev krasa, og den sleipe munnen fører til fall.
Lažljiv jezik mrzi svoje žrtve, laskava usta propast spremaju.
