Salomos Ordsprog 25

1 Dette er og ordtøke av Salomo, og mennerne åt Hizkia, kongen i Juda, hev samla deim.

Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

2 Guds æra er å dylja ei sak, og kongars æra å granska ei sak.

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

3 Himmel-høgd og jord-dypt og konge-hjarto kann ingen granska ut.

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

4 Burt med slagget or sylvet! So fær gullsmeden ei skål av det.

Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

5 Burt med gudlaus mann frå kongen! So vert hans kongsstol fast ved rettferd.

når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

6 Briska deg ikkje for kongen, og stell deg ikkje på storfolks plass.

Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

7 For betre er at dei segjer med deg: «Stig her upp!» Enn at du vert nedflutt for augo på fyrsten. Kva so augo dine hev set.

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

8 Ver ikkje for snar til å reisa sak; for kva vil du gjera til slutt, når motparten gjer deg til skammar?

skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

9 Før di sak med grannen din, men ber ikkje ut ein annan manns løyndom,

Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

10 For elles vil den som høyrer det, skjella deg ut, og du vil alltid få låkt ord på deg.

thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

11 Som eple av gull i skåler av sylv er eit ord som ein talar i rette tid.

Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

12 Som ein gullring i øyra og sylgja av gull er ein vismann som refser for høyrande øyra.

En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

13 Som svalande snø ein skurdonne-dag er ein tru bodberar for deim som sender han, han kveikjer sjæli åt herren sin.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

14 Som skyer og vind utan regn er ein mann som kyter av gåvor han ikkje gjev.

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

15 Tolmod fær domaren yvertald, og den linne tunga bryt bein.

Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

16 Finn du honning, so et det du treng, so du ikkje vert ovmett og spyr han ut.

Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

17 Set sjeldan din fot i huset åt grannen, so han ikkje vert leid deg og hatar deg.

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

18 Hamar og sverd og kvasse pil er den som vitnar falskt mot sin næste.

Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

19 Som roti tonn og ustød fot, so er lit til utru mann på trengselsdagen.

Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

20 Som kastar du klædi ein frostdag, som eddik på natron, so er den som syng visor for sorgfullt hjarta.

Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

21 Er din fiend’ svolten, gjev honom mat, er han tyrst, so gjev honom drikka.

Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

22 For då hopar du gloande kol på hovudet hans, og Herren skal løna deg att for det.

da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

23 Nordanvind føder regn, og ei kviskrande tunga sure andlit.

Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

24 Betre å bu i ei krå på taket enn ha sams hus med trættekjær kvinna.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

25 Som friske vatnet for den trøytte, so er god tidend frå eit land langt burte.

Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

26 Som gruggi kjelda og ein utskjemd brunn, so er rettferdig mann som vinglar medan gudlaus ser det.

Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

27 Eta for mykje honning er ikkje godt, men å granska det vandaste er ei æra.

Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

28 Som ein by med murarne brotne og burte er mannen som ikkje kann styra sin hug.

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.