< Salomos Ordsprog 24 >

1 Misunn ikkje vonde menneskje, og hav ikkje hug til å vera med deim.
Havi vahe'mo'ma hania avu'ava zankura kegasane huge, ana vahe'enema tragotenka mani'zankura, kagesa ontahitfa huo.
2 For hjarta deira tenkjer på vald, og um ulukka talar lipporne deira.
Na'ankure antahiza zamifina vahe'ma hazenke'zami antahi'zamo avitegeno, zamagipinti'ma atineramia ke'mo'a, hazenke erinte kege nehaze.
3 Med visdom byggjer ein hus, og med vit grunngfester ein det,
Knare antahi'zanteti nona neginka, ama' antahi'zanteti eri hanavetigahane.
4 og med kunnskap fær ein romi fulle av alle slag dyre og gilde ting.
Antahi'zama eri'nenanteti, knare fenozane zago'amo'ma mareri zantamina nonka'afina erinte avitegahane.
5 Ein vis mann er sterk, og ein kunnig er veldug i kraft.
Ama' antahi'zane vahe'mo'za rama'a hanave eri'zageno, antahi'zama eri vahe'mo'za mago'ane hanavea e'nerize.
6 Klok styring skal du bruka når du fører krig, hev du mange rådvise menn gjeng det godt.
Ha'ma hu'zante'ma ama' antahi'zama hunka e'orinesunka, hatera ovuo. Na'ankure rama'a vahe'mo'zama hate'ma vanana kavumro'ma kantesagenka, hara azeri agateregahane.
7 Visdom heng for høgt for fåmingen, i porten let han ikkje upp sin munn.
Knare antahi'zamo'a mesga hu'neanki'za, neginagi vahe'mo'za erigara osu'nazanki'za, rankumamofo kafante'ma kva vahe'mo'zama atruma hu'zama kema hanafina, mago kea osugahie.
8 Den som tenkjer på å gjere vondt, honom kallar me ein fuling.
Kefo avu'ava'zama hu antahi'zama retro'ma nehaza vahe'mokizmigura, hazenke vahere hu'za nehaze.
9 Synd er dårskaps råd, og spottaren er ei gruv for folk.
Neginagi avu'ava'ma hu'zama retro'ma hanazana, kumi nehaze. Vahe'ma huhavizama hunezmantea vahe'mofona, vahe'mo'za zamavesra hu'za zamagote'nentaze.
10 Misser du modet når trengsla kjem, då er di kraft for trong.
Knazampima unefrenka hanavema otisankeno'a, hanaveka'a omanegosie.
11 Berga deim som dei fører til dauden, og dei som vinglar til rettarstaden, haldt deim att!
Havigema hu'za zamahe frinaku'ma hanaza vahera, zamaza huta zamavareho. Hagi zamahe frinaku hanaza vahera, zamaza huta zamavareho.
12 Um du segjer: «Me visste det ikkje, ser du, » tru ikkje han som veg hjarto, skynar det, og han som agtar på sjæli di, veit det, og han løner mannen etter hans gjerning?
Antahi'nesunka ontahi'noe hunka havigea osuo. Na'ankure Anumzamo'a kagu'a kageno antahino nehuno, kagu'a kegava hunegantea ne'mo'a, kagu'a kageno antahino osugahie hunka osuo. Miko vahe'mokizmia zamagrama hu'nesaza zamavu'zmavate anteno mizana zamamigahie.
13 Et honning, son min, for den er god, og sjølvrunnen honning er søt for din gom.
Mofavre'nimoka tume rima'a no, na'ankure knare hu'neankino, kagitera haga hugahie.
14 Lær sameleis visdom for sjæli di! Finn du honom, so hev du ei framtid, og di von skal ikkje verta til inkjes.
E'i anahukna huno, ama' antahi'zamo'a kagu'afina haga hugahie. Hagi hakenkama erifore'ma hanankeno'a, henkama erigahue hunka amuha'ma nehana zamo'a, amnezanknara osugahie.
15 Lur ikkje, du gudlause, på rettferdig manns bustad, legg ikkje heimen hans i øyde!
Kefo vahe'moka fatgo vahe'mo'zama nemaniza nontera, zamazeri haviza hunakura kva hunka omanio. Hagi fatgo vahe'mo'za nemaniza kumara eri havizana osuo.
16 For sju gonger dett den rettferdige og stend upp att, men dei gudlause stuper når ulukka kjem.
Na'ankure fatgo vahe'mo'za, 7ni'a zupa evuramiga hazanagi, ete otigahaze. Hianagi kefo avu'ava'ma nehaza vahetema mago hazenkema esuno'a, eme zamazeri haviza hugahie.
17 Når din fiend’ fell, so gled deg ikkje, og når han stupar, fegnast ei ditt hjarta!
Ha'ma renegantesaza vahe'ma evuramisagenka, musena osuo. Hagi tanafa'ma hanaza zankura, musena osuo.
18 Elles vil Herren sjå det og mislika det og venda frå honom vreiden sin.
Na'ankure Ra Anumzamo'a ana'ma hanankeno'a, negageno musena hunoganteno arimpahe zama'a anamofontetira eritregahie.
19 Harmast ei yver illgjerdsmenner, misunn ikkje dei gudlause!
Kefo vahe'mofo avu'avakura korera hunka antahintahi hakarea nosunka, ana havi zamavu zamavakura kegasanea osuo.
20 For den vonde hev ingi framtid; lampa åt gudlause sloknar.
Na'ankure kefo zamavu'zava'ene vahe'mokizmia, henkama knare huzama mani'saza mani'zana omanesige'za, lamu tavi'mo asu hiankna hugahaze.
21 Ottast Herren, son min, og kongen! Gakk ikkje i lag med upprørsmenner!
Mofavre'nimoka, Ra Anumzamofone kinimofonena koro huneznantenka zanagorga nemaninka, ha'ma reznantesaza vahe'enena magopina tragoteta omaniho.
22 For brått kjem ulukka yver deim, og kven veit når åri deira fær ein usæl ende?
Na'ankure e'inahu vahetera, tusi'a hazenke zamo ame huno egahie. Ra Anumzamo'ene Kini ne'mo enema zamisaza knazana, mago'mo'e huno ontahitfa hugahie.
23 Desse ordi er og av vismenner. Det er ikkje godt når ein gjer mannemun i domen.
Ama' antahi'zama eri'naza vahe'mo'za amanahu ke hugahaze. Nanekema trate refkoma hanuza magomofonkukera osugahaze.
24 Den som segjer til den skuldige: «Du er uskuldig.» Honom vil folkeslag banna og folk forbanna;
Iza'o kefozama hu'nesia neku'ma, kefozana osune huno'ma hanige'za, rama'a vahe'mo'za anagema hania nekura, huhaviza hunentesageno, kokankoka vahe'mo'za antahi haviza huntegahaze.
25 men deim som refsar han, gjeng det vel, og velsigning av godt kjem yver deim.
Hu'neanagi iza'zo kefoza hu'nesia neku'ma, kefoza hu'ne hu'zama huama'ma hanamo'za, rama'a asomu eri'za rama'aza antegahaze.
26 Ein kyss på lipporne er det når einkvan gjev det rette svaret.
Tamagema huno ke nonama hu'zamo'a, e'i knare kvate knampaka'amo kanukino kantako huganteankna hugahie.
27 Fullfør yrket ditt ute, og gjer det ferdigt for deg på marki! Sidan kann du byggja deg hus
Kotazana hozama antesanaza retro hunka hoza antetenka, henka nonka'a kigahane.
28 ver ikkje vitne mot næsten din utan grunn, for du vil vel’kje svika med lipporne dine?
Tava'onka'are'ma nemanisimofoma trate'ma kegagama hunentezama, kenana zanku nehazafi huama huo hanagenka, havigea hunka hazenkema osu'nesia zankura, hazenke hu'ne huonto.
29 Seg ikkje: «Som han hev gjort med meg, so vil eg gjera med han. Eg vil løna mannen etter hans gjerning.»
Hagi zamagrama hunantesaza zana nona hu'na huzamantegahue hunka osuge, mago'mo'ma havizama hugantesiana, nona hu'na havizana huntegahue hunka osuo.
30 Eg gjekk framum ein lat manns mark, og vinhagen til eit vitlaust menneskje,
Nagra feru ne'mofo hozafine antahintahi'a omane ne'mofo waini hozafi agatere'na nevu'na koana,
31 og sjå, han var vaksen full av tistlar, grunnen var yvergrodd med netlor, og steingarden kringom var riven ned.
ave've trazamo'ene hozafi inozamo hageno ana hoza refitegeno, have keginama hugagi'nea zamo'a fraguvazirami'ne.
32 Og eg skygnde på det og agta på det, eg såg det, og denne lærdomen tok eg:
Ana zama nege'na nagesama nentahugeno'a, mago'aza rempi hunami'ne.
33 «Endå litt soving, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross!
Osi'agna nagra navura masehimarege, osi'agna masege, osi'agna nazana anamagi'na manisga huge'ma hanugeno'a,
34 So kjem armodi di som ein farande fant, og naudi som skjoldvæpna mann.»
musufa vahe'mo'za mika fenozmi kumzafa sage'za, mika zazmimo'a ame huno vagaresige'za, zamunte omane vahe maniankna hugahaze.

< Salomos Ordsprog 24 >