Salomos Ordsprog 24
1 Misunn ikkje vonde menneskje, og hav ikkje hug til å vera med deim.
Ne zavidi opakim ljudima niti želi da budeš s njima.
2 For hjarta deira tenkjer på vald, og um ulukka talar lipporne deira.
Jer im srce smišlja nasilje i usne govore o nedjelu.
3 Med visdom byggjer ein hus, og med vit grunngfester ein det,
Mudrošću se zida kuća i razborom utvrđuje,
4 og med kunnskap fær ein romi fulle av alle slag dyre og gilde ting.
i po znanju se pune klijeti svakim blagom dragocjenim i ljupkim.
5 Ein vis mann er sterk, og ein kunnig er veldug i kraft.
Bolji je mudar od jakoga i čovjek razuman od silne ljudine.
6 Klok styring skal du bruka når du fører krig, hev du mange rådvise menn gjeng det godt.
Jer s promišljanjem se ide u boj i pobjeda je u mnoštvu savjetnika.
7 Visdom heng for høgt for fåmingen, i porten let han ikkje upp sin munn.
Previsoka je bezumnomu mudrost: zato na sudu ne otvara usta svojih!
8 Den som tenkjer på å gjere vondt, honom kallar me ein fuling.
Tko smišlja zlo zove se učitelj podmukli.
9 Synd er dårskaps råd, og spottaren er ei gruv for folk.
Ludost samo grijeh snuje, i podrugljivac je mrzak ljudima.
10 Misser du modet når trengsla kjem, då er di kraft for trong.
Kloneš li u dan bijede, bijedna je tvoja snaga.
11 Berga deim som dei fører til dauden, og dei som vinglar til rettarstaden, haldt deim att!
Izbavi one koje vode u smrt; i spasavaj one koji posrćući idu na stratište.
12 Um du segjer: «Me visste det ikkje, ser du, » tru ikkje han som veg hjarto, skynar det, og han som agtar på sjæli di, veit det, og han løner mannen etter hans gjerning?
Ako kažeš: “Nismo za to znali”, ne razumije li onaj koji ispituje srca? I ne znade li onaj koji ti čuva dušu? I ne plaća li on svakomu po njegovim djelima?
13 Et honning, son min, for den er god, og sjølvrunnen honning er søt for din gom.
Jedi med, sine moj, jer je dobar, i saće je slatko nepcu tvome.
14 Lær sameleis visdom for sjæli di! Finn du honom, so hev du ei framtid, og di von skal ikkje verta til inkjes.
Takva je, znaj, i mudrost tvojoj duši: ako je nađeš, našao si budućnost i nada tvoja neće propasti.
15 Lur ikkje, du gudlause, på rettferdig manns bustad, legg ikkje heimen hans i øyde!
Ne postavljaj, opaki, zasjede stanu pravednikovu, ne čini nasilja boravištu njegovu;
16 For sju gonger dett den rettferdige og stend upp att, men dei gudlause stuper når ulukka kjem.
jer padne li pravednik i sedam puta, on ustaje, a opaki propadaju u nesreći.
17 Når din fiend’ fell, so gled deg ikkje, og når han stupar, fegnast ei ditt hjarta!
Ne veseli se kad padne neprijatelj tvoj i ne kliči srcem kada on posrće,
18 Elles vil Herren sjå det og mislika det og venda frå honom vreiden sin.
da ne bi vidio Jahve i za zlo uzeo i obratio srdžbu svoju od njega.
19 Harmast ei yver illgjerdsmenner, misunn ikkje dei gudlause!
Nemoj se srditi zbog zločinaca, nemoj zavidjeti opakima,
20 For den vonde hev ingi framtid; lampa åt gudlause sloknar.
jer zao čovjek nema budućnosti, svjetiljka opakih gasi se.
21 Ottast Herren, son min, og kongen! Gakk ikkje i lag med upprørsmenner!
Boj se Jahve, sine moj, i kralja: i ne buni se ni protiv jednoga ni protiv drugoga.
22 For brått kjem ulukka yver deim, og kven veit når åri deira fær ein usæl ende?
Jer iznenada provaljuje nesreća njihova i tko zna kad će doći propast njihova.
23 Desse ordi er og av vismenner. Det er ikkje godt når ein gjer mannemun i domen.
I ovo je od mudraca: Ne valja biti pristran na sudu.
24 Den som segjer til den skuldige: «Du er uskuldig.» Honom vil folkeslag banna og folk forbanna;
Tko opakomu veli: “Pravedan si”, proklinju ga narodi i kunu puci;
25 men deim som refsar han, gjeng det vel, og velsigning av godt kjem yver deim.
a oni koji ga ukore nalaze zadovoljstvo, i na njih dolazi blagoslov sreće.
26 Ein kyss på lipporne er det når einkvan gjev det rette svaret.
U usta ljubi tko odgovara pošteno.
27 Fullfør yrket ditt ute, og gjer det ferdigt for deg på marki! Sidan kann du byggja deg hus
Svrši svoj posao vani i uredi svoje polje, potom i kuću svoju zidaj.
28 ver ikkje vitne mot næsten din utan grunn, for du vil vel’kje svika med lipporne dine?
Ne svjedoči lažno na bližnjega svoga: zar ćeš varati usnama svojim?
29 Seg ikkje: «Som han hev gjort med meg, so vil eg gjera med han. Eg vil løna mannen etter hans gjerning.»
Ne reci: “Kako je on meni učinio, tako ću i ja njemu; platit ću tom čovjeku po djelu njegovu!”
30 Eg gjekk framum ein lat manns mark, og vinhagen til eit vitlaust menneskje,
Prolazio sam mimo polje nekog lijenčine i mimo vinograd nekog luđaka,
31 og sjå, han var vaksen full av tistlar, grunnen var yvergrodd med netlor, og steingarden kringom var riven ned.
i gle, sve bijaše zaraslo u koprive, i sve pokrio čkalj, i kamena ograda porušena.
32 Og eg skygnde på det og agta på det, eg såg det, og denne lærdomen tok eg:
Vidjeh to i pohranih u srcu, promotrih i uzeh pouku:
33 «Endå litt soving, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross!
“Još malo odspavaj, još malo odrijemaj, još malo podvij ruke za počinak,
34 So kjem armodi di som ein farande fant, og naudi som skjoldvæpna mann.»
i doći će tvoje siromaštvo kao skitač i oskudica kao oružanik!”
