Salomos Ordsprog 23
1 Når du sit til bords hjå ein hovding, so agta vel på kven du hev fyre deg,
Katta erbab bilen hemdastixan bolsang, Aldingdiki kim ikenlikini obdan oylan.
2 og set ein kniv på strupen din, um mathugen din er stor.
Ishtiying yaman bolsa, Gélinggha pichaq tenglep turghandek özüngni tart.
3 Fys ikkje etter hans lostemat, for det er dårande føda.
Uning nazunémetlirini tama qilma, Ular adem aldaydighan tamaqlardur.
4 Mød deg ei med å verta rik, lat fara den klokskapen din!
Bay bolimen dep özüngni upratma; Özüngning zéhningni bu ishqa qaratma.
5 Lat ei augo fljuga til det som kverv, for det gjer seg vengjer, det er visst, som ein ørn som flyg til himmels.
[Bayliqlargha] köz tikishing bilenla, ular yoq bolidu; Pul-mal derweqe özige qanat yasap, Xuddi bürküttek asman’gha uchup kéter.
6 Et ikkje brød hjå den som misunner deg, og fys ikkje etter hans lostemat!
Ach közning nénini yéme, Uning ésil nazunémetlirini tama qilma;
7 For som han reknar ut i sjæli si, soleis er han. «Et og drikk!» han segjer til deg, men hjarta hans er ikkje med deg.
Chünki uning köngli qandaq bolghandek, özimu shundaq. U aghzida: — Qéni, alsila, ichsile! — désimu, Biraq könglide séni oylighini yoq.
8 For biten din som du hev ete, lyt du spy upp att, og du hev spilt dine fagre ord.
Yégen bir yutum taamnimu qusuwétisen, Uninggha qilghan chirayliq sözliringmu bikargha ketken bolidu.
9 For øyro på dåren skal du ikkje tala, for han vanvyrder visdommen i dine ord.
Exmeqqe yol körsitip salma, Chünki u eqil sözliringni közge ilmas.
10 Flyt ikkje gamall merkestein, og kom ei inn på åkrane åt faderlause.
Qedimde békitken yerning pasil tashlirini yötkime, Yétimlarning étizlirighimu ayagh basma;
11 For deira målsmann er sterk, han skal føra saki deira imot deg.
Chünki ularning Hemjemet-Qutquzghuchisi intayin küchlüktur; U Özi ular üchün üstüngdin dewa qilar.
12 Vend hjarta ditt til age og øyro dine til kunnskaps ord!
Nesihetke köngül qoy, Ilim-bilimlerge qulaq sal.
13 Lat ikkje guten vera utan age! Slær du han med riset, skal han ikkje døy.
Balanggha terbiye bérishtin érinme; Eger tayaq bilen ursang, u ölüp ketmeydu;
Sen uni tayaq bilen ursang, Belkim uni tehtisaradin qutquziwalisen. (Sheol h7585)
15 Son min, vert hjarta ditt vist, so gled seg og mitt hjarta,
I oghlum, dana bolsang, Méning qelbim qanche xush bolar idi!
16 og nyro mine fegnast når lipporn’ dine talar det som rett er.
Aghzingda orunluq sözler bolsa, ich-ichimdin shadlinimen.
17 Lat ikkje hjarta ditt misunna syndarar, men stræva stødt etter gudlegdom.
Gunah sadir qilghuchilargha reshk qilma, Herdaim Perwerdigardin eyminishte turghin;
18 For då er du viss på ei framtid, og di von skal ei verta til inkjes.
Shundaq qilghiningda jezmen köridighan yaxshi kününg bolidu, Arzu-ümiding bikargha ketmes.
19 Høyr du, son min, og vert vis, og lat hjarta ditt ganga beint fram på vegen.
I oghlum, sözümge qulaq sélip dana bol, Qelbingni [Xudaning] yoligha bashlighin.
20 Ver ikkje med millom vindrikkarar, millom deim som foret seg på kjøt.
Meyxorlargha arilashma, Nepsi yaman göshxorlar bilen bardi-keldi qilma;
21 For drikkar og storetar fatig vert, og svevn gjev fillor for klæde.
Chünki haraqkesh bilen nepsi yaman axirida yoqsulluqta qalar, Gheplet uyqusigha patqanlargha jende kiyimni kiygüzer.
22 Høyr på far din som avla deg, og vanvyrd ei mor di når ho vert gamall!
Séni tapqan atangning sözini angla, Anang qérighanda uninggha hörmetsizlik qilma.
23 Kjøp sanning og sel henne ikkje, visdom og age og vit.
Heqiqetni sétiwal, Uni hergiz sétiwetme. Danaliq, terbiye we yorutulushnimu al.
24 Storleg fegnast far til den rettferdige, og den som fær ein vis son, skal få gleda av han.
Heqqaniy balining atisi chong xushalliq tapar; Dana oghulni tapqan atisi uningdin xursen bolar.
25 Lat far din og mor di gleda seg, og ho som fødde deg, fegnast.
Ata-anangni söyündürüp, Séni tughqan anangni xush qil.
26 Son min, gjev meg hjarta ditt, og lat dine augo lika vegarne mine.
I oghlum, qelbingni manga tapshur; Közliringmu hayatliq yollirimgha tikilsun!
27 For skjøkja er som djupe gravi og den framande kona som tronge brunnen,
Chünki pahishe ayal chongqur oridur, Buzuq yat ayal tar zindandur;
28 ja, ho ligg på lur som ein ransmann, og ho aukar talet på utrue folk.
Ular qaraqchidek möküwélip, Insaniyet arisidiki wapasizlarni köpeyter.
29 Kven hev sorg? Kven hev sut? Kven hev dragsmål? Kven hev klagemål? Kven hev sjølvvalde sår? Kven hev dimsynte augo?
Kimde azab bar? Kimde derd-elem? Kim jédel ichide qalar? Kim nale-peryad kötürer? Kim sewebsiz yarilinar? Kimning közi qizirip kéter?
30 Dei som drygjer lenge hjå vinen, dei som kjem og smakar på mjøden.
Del sharab üstide uzun olturghan, Ebjesh sharabtin tétishqa aldirighan meyxorlar!
31 Sjå ikkje på vinen kor han raudnar, kor vænt han smiler i staupet! lett renn han ned.
Sharabning ajayib qizilliqigha, uning jamdiki julaliqigha, Kishining gélidin shundaq siliq ötkenlikige meptun bolup qalma!
32 Men sidan han sting som ein slange og høgg som ein orm.
Axirida u zeherlik yilandek chéqiwalidu, Oq yilandek neshtirini sanjiydu.
33 Då skal augo dine sjå rare syner, og hjarta ditt talar tull og tøv.
Köz aldingda ghelite menziriler körünidu, Aghzingdin qalaymiqan sözler chiqidu.
34 Du vert som låg du i havsens djup, eller låg i toppen av mastri.
Xuddi déngiz-okyanlarda leylep qalghandek, Yelkenlik kémining moma yaghichi üstide yatqandek bolisen.
35 «Dei slo meg, men det gjorde’kje vondt, dei banka meg, men eg kjende det ikkje. Når skal eg vakna? Eg vil få tak i endå meir.»
Sen choqum: — Birsi méni urdi, lékin men yarilanmidim! Birsi méni tayaq bilen urdi, biraq aghriqini sezmidim!» — deysen. Biraq sen yene: «Hoshumgha kelsemla, men yenila sharabni izdeymen! — deysen.
