Salomos Ordsprog 23
1 Når du sit til bords hjå ein hovding, so agta vel på kven du hev fyre deg,
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 og set ein kniv på strupen din, um mathugen din er stor.
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 Fys ikkje etter hans lostemat, for det er dårande føda.
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 Mød deg ei med å verta rik, lat fara den klokskapen din!
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 Lat ei augo fljuga til det som kverv, for det gjer seg vengjer, det er visst, som ein ørn som flyg til himmels.
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 Et ikkje brød hjå den som misunner deg, og fys ikkje etter hans lostemat!
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 For som han reknar ut i sjæli si, soleis er han. «Et og drikk!» han segjer til deg, men hjarta hans er ikkje med deg.
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 For biten din som du hev ete, lyt du spy upp att, og du hev spilt dine fagre ord.
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 For øyro på dåren skal du ikkje tala, for han vanvyrder visdommen i dine ord.
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 Flyt ikkje gamall merkestein, og kom ei inn på åkrane åt faderlause.
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 For deira målsmann er sterk, han skal føra saki deira imot deg.
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 Vend hjarta ditt til age og øyro dine til kunnskaps ord!
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 Lat ikkje guten vera utan age! Slær du han med riset, skal han ikkje døy.
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 Son min, vert hjarta ditt vist, so gled seg og mitt hjarta,
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 og nyro mine fegnast når lipporn’ dine talar det som rett er.
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 Lat ikkje hjarta ditt misunna syndarar, men stræva stødt etter gudlegdom.
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 For då er du viss på ei framtid, og di von skal ei verta til inkjes.
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 Høyr du, son min, og vert vis, og lat hjarta ditt ganga beint fram på vegen.
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 Ver ikkje med millom vindrikkarar, millom deim som foret seg på kjøt.
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 For drikkar og storetar fatig vert, og svevn gjev fillor for klæde.
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 Høyr på far din som avla deg, og vanvyrd ei mor di når ho vert gamall!
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 Kjøp sanning og sel henne ikkje, visdom og age og vit.
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 Storleg fegnast far til den rettferdige, og den som fær ein vis son, skal få gleda av han.
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 Lat far din og mor di gleda seg, og ho som fødde deg, fegnast.
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 Son min, gjev meg hjarta ditt, og lat dine augo lika vegarne mine.
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 For skjøkja er som djupe gravi og den framande kona som tronge brunnen,
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 ja, ho ligg på lur som ein ransmann, og ho aukar talet på utrue folk.
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 Kven hev sorg? Kven hev sut? Kven hev dragsmål? Kven hev klagemål? Kven hev sjølvvalde sår? Kven hev dimsynte augo?
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 Dei som drygjer lenge hjå vinen, dei som kjem og smakar på mjøden.
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 Sjå ikkje på vinen kor han raudnar, kor vænt han smiler i staupet! lett renn han ned.
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 Men sidan han sting som ein slange og høgg som ein orm.
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 Då skal augo dine sjå rare syner, og hjarta ditt talar tull og tøv.
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 Du vert som låg du i havsens djup, eller låg i toppen av mastri.
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 «Dei slo meg, men det gjorde’kje vondt, dei banka meg, men eg kjende det ikkje. Når skal eg vakna? Eg vil få tak i endå meir.»
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
