Salomos Ordsprog 22
1 Eit godt namn er meir verdt enn rikdom stor, og manntekkje betre enn sylv og gull.
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 Rik og fatig råkast, Herren hev skapt deim alle.
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 Den kloke ser fåren og gøymer seg, men fåmingar renner fram og lyt bøta for det.
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 Løn for spaklynde og otte for Herren er rikdom og æra og liv.
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 Klunger og snaror er på den vegen den falske gjeng, den som agtar si sjæl, held seg burte frå deim.
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 Lær guten etter som guten er, so vik han ikkje ifrå det, um han vert gamall.
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 Rikmann rå’r yver fatigfolk, og den som fær lån, vert træl for den som gjev.
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 Den som sår urett, skal hausta vondt, og hans ovmods ris fær ein ende.
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 Den godhjarta vert velsigna, for han gjev sitt brød til armingen.
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 Jaga spottaren ut, so gjeng trætta med, og for skjemsla og kiv fær du fred.
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 Den som elskar hjartans reinleik, den som talar vænt, han hev kongen til ven.
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Herrens augo vaktar kunnskap, men ord frå den utrue støyter han um.
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 Letingen segjer: «Det er ei løva der ute, eg kunde verta drepen midt på gata.»
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 Ei djup grav er skjøkjemunn, den som Herren er harm på, skal falla nedi.
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 Vitløysa heng fast ved hjarta hjå guten, men tukteriset driv henne burt frå han.
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 Trykkjer du armingen, vert det honom til vinning, gjev du den rike, vert det berre til tap.
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 Lut øyra ned og høyr på ord av vismenn vend hjarta til min kunnskap!
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 For det er vænt at du deim varar i ditt hjarta; gjev dei må vera reiduge på dine lippor!
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 Av di du skal lita på Herren, lærer eg deg i dag, just deg.
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 Hev eg’kje skrive fyndord til deg med råder og kunnskap
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 til å kunngjera deg det som rett er, sannings ord, so du med sannings ord kann svara deim som sender deg?
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 Plundra ikkje ein fatigmann av di han er fatig, og tred ikkje armingen ned i porten!
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 For Herren skal føra saki deira og taka livet deira som tek ifrå deim.
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 Gjev deg ikkje i lag med ein som snart vert vreid, og gakk ikkje med ein bråsinna mann,
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 at du ikkje skal venja deg til hans vegar og få sett ei snara for livet ditt!
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 Ver ei millom deim som gjev handtak, millom deim som borgar for skuld!
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 Når du inkje hev å betala med, kvifor skal dei taka sengi di burt under deg?
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 Flyt ikkje gamall merkestein som federne dine hev sett!
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 Ser du ein mann som er dugleg i arbeidet, han skal tena hjå kongar og ikkje hjå småfolk.
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
