Salomos Ordsprog 20
1 Vinen er ein spottar, rusdrykken ein ståkar, ingen som tumlar av honom, er vis.
Sharab kishini reswa qilar, Haraq kishini ghaljirlashturar; Kimki uninggha bérilip ézip ketse, eqilsizdur.
2 Den rædsla kongen vekkjer, er som løveburing, den som fær hans vreide på seg, set livet sitt på spel.
Padishahning ghezipi shirning hörkirishige oxshash qorqunchluqtur; Uning achchiqini keltürgen, öz jénigha jaza chüshürer.
3 Mannsens æra er å halda seg frå trætta, men kvar uviting glefser til.
Özini majiradin néri qilish kishining izzitidur; Biraq herbir exmeq özini basalmas.
4 Letingen pløgjer ikkje um hausten, i skurdonni leitar han fåfengt etter grøda.
Hurun adem qishta yer heydimes; Yighim waqtida yoqluqta qélip ashliq tiler.
5 Råd i mannsens hjarta er som vatn i djupet, men ein skynsam mann kann draga det upp.
Kishining könglidiki oy-niyetliri chongqur sugha oxshashtur; Yorutulghan adem ularni tartip alalaydu.
6 Mest kvar mann råkar ein som elskar honom, men kven finn ein som er å lita på?
Özini sadiq deydighanlar köptur; Biraq ishenchlik bir ademni kim tapalisun?
7 Den som ferdast ulastande og er rettferdig, sæle er borni hans etter honom.
Heqqaniy adem diyanetlik yolda mangar; Uning perzentlirige bext-beriket qaldurular!
8 Ein konge som sit på domarstol, skil ut alt vondt med augo sine.
Padishah adalet textide olturghanda, Hemme yamanliqni közi bilen qoghlaydu.
9 Kven kann segja: «Eg hev halda hjarta reint og er fri frå syndi mi?»
Kim özini gunahdin tazilandim, Wijdanim paklandi, déyeleydu?
10 Tvo slag vegt og tvo slag mål er båe tvo ein styggedom for Herren.
Ikki xil taraza téshi, Ikki xil küre ishlitish, Oxshashla Perwerdigargha yirginchliktur.
11 Alt guten syner i si gjerd um ferdi hans vert rein og rett.
Hetta bala öz xisliti bilen biliner; Uning qilghanlirining pak, durus yaki emesliki heriketliridin körünüp turar.
12 Øyra som høyrer og auga som ser - Herren hev skapt deim båe tvo.
Köridighan közni, anglaydighan qulaqni, Her ikkisini Perwerdigar yaratti.
13 Elska ikkje svevn, for då vert du fatig, haldt augo uppe, so fær du brød til mette.
Uyqugha amraq bolma, namratliqqa uchraysen; Közüngni échip oyghaq bol, néning mol bolar.
14 «Klent, klent!» segjer kjøparen, men når han gjeng burt, so rosar han seg.
Xéridar mal alghanda: «Nachar iken, nachar iken!» dep qaqshaydu; Élip ketkendin kéyin [«Ésil nerse, erzan aldim» dep] maxtinidu.
15 Vel finst det gull og mange perlor, men dyraste gogni er lippor med kunnskap.
Altun bar, leel-yaqutlarmu köptur; Biraq bilimni béghishlighan lewler némidégen qimmetlik göherdur!
16 Tak klædi hans! for han hev borga for ein annan, og panta honom for framande!
Yatqa képil bolghan kishidin qerzge tonini tutup alghin; Yat xotun’gha kapalet bergen kishidin kapalet puli al.
17 Søtt er for mannen det brød han hev fenge med fals, men sidan vert munnen hans full av småstein.
Aldap érishken tamaq tatliqtur; Kéyin, uning yégini shéghil bolar.
18 Råder vert stødige med rådleggjing, få då klok styring når du fører krig!
Pilanlar meslihet bilen békitiler; Pishqan körsetme bilen jeng qilghin.
19 Den som fer med drøs, ber løynråd ut, og gapen skal du ikkje hava noko med.
Gep toshughuchi sirlarni ashkarilar; Shunga walaqtekkür bilen arilashma.
20 Den som bannar far og mor, hans lampa skal slokna i kolmyrkret.
Kimki ata-anisini haqaret qilsa, Uning chirighi zulmet qarangghusida öcher!
21 Ein arv som ein i fyrstundes er for fus på, vert på slutten utan velsigning.
Téz érishken miras haman beriketlik bolmas.
22 Seg ikkje: «Eg vil løna med vondt!» Venta på Herren, han vil hjelpa deg.
Yamanliqqa yamanliq qayturay déme; Perwerdigargha tayinip küt, U derdingge yéter.
23 Tvo slag vegt er ein styggedom for Herren, og den falske skålvegt er ikkje god.
Ikki xil taraza téshi Perwerdigargha yirginchliktur; Saxta ölchem qet’iy yarimas.
24 Frå Herren kjem mannsens stig, og kor kann eit menneskje skyna sin veg?
Insanning hayatliq qedemlirini Perwerdigar belgileydu; Undaqta insan öz musapisini nedin bilsun?
25 Fårlegt er det for eit menneskje å vigsla eitkvart tankelaust, og fyrst granska lovnaden etterpå.
Bir nersisini yéniklik bilen «[Xudagha] atalghan!» dep wede bérish, Qesemlerdin kéyin ikkilinip qayta oylinish, Öz jénini qiltaqqa chüshürgen’ge barawer.
26 Ein vis konge skil ut dei gudlause og let hjulet ganga yver deim.
Dana padishah yamanlarni topanni sorughandek soruwétidu, Xaman tepkendek tuluq bilen yanjiwéter.
27 Menneskjens ånd er Herrens lampa, og ho ransakar alle rom i hjarta.
Ademning roh-wijdani — Perwerdigarning chirighidur, U qelbning herbir teglirini tekshürüp perq éter.
28 Kjærleik og truskap er vakt um kongen, og han styd sin kongsstol på kjærleik.
Méhir-shepqet we heqiqet padishahni saqlaydu; U méhir-shepqet bilenla öz textini mustehkemleydu.
29 Ei æra for ungdomar er deira kraft, og ein prydnad for dei gamle er grått hår.
Yash yigitlerning qawulluqi ularning pexridur; Qérilarning izziti aq chachliridur.
30 Svidande sår reinser burt det vonde, ja, slag reinsar hjartans inste rom.
Terbiye yariliri yamanliqni tazilap chiqirar, Tayaq izliri ich-baghirni taza qilar.
