Salomos Ordsprog 19

1 Betre er ein fatigmann som ferdast lytelaust enn ein mann med range lippor som attpå er ein dåre.

Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en mann med falske leber, som tillike er en dåre.

2 Den som er tankelaus i hugen, gjeng det gale, og den som stig for fort med føterne, han stig i miss.

Også den som ikke bruker omtanke, går det ille, og den som er for snar på foten, treder feil.

3 Mannsens eigi vitløysa fører til fall, men han harmast i sitt hjarta på Herren.

Menneskets egen dårskap ødelegger hans vei, men i sitt hjerte vredes han på Herren.

4 Velstand samla mange vener, men fatigmann vert skild frå venen sin.

Rikdom skaper mange venner, den fattige blir skilt fra sin venn.

5 Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal ikkje sleppa undan.

Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal ikke komme unda.

6 Mange smeikjer den gjæve, og kvar mann er ven med den rauste.

Mange smigrer for den gavmilde, og enhver er venn med den som er rundhåndet.

7 Fatigmanns brør hatar honom alle, enn meir dreg hans vener seg burt frå honom. Han fer etter ord som er inkjevetta.

Den fattiges frender hater ham alle; enda mere holder hans venner sig borte fra ham. Han jager efter ord som ikke er å finne.

8 Den som elskar si sjæl, han vinn seg vit, den som vaktar sitt skyn, skal finna lukka.

Den som vinner forstand, elsker sitt liv; den som holder fast ved visdom, finner lykke.

9 Det falske vitnet skal’kje verta urefst, og den som andar lygn, skal tynast.

Et falskt vidne skal ikke bli ustraffet, og den som taler løgn, skal omkomme.

10 Det høver ei for dåren å hava gode dagar, enn mindre for ein træl å råda yver hovdingar.

Vellevnet høver ikke for en dåre, enda mindre høver det for en træl å herske over fyrster.

11 Mannsens klokskap gjev honom tol, og det er hans æra å tilgjeva brot.

Et menneskes klokskap gjør ham langmodig, og det er hans ære at han overser krenkelser.

12 Konungs harm er som når løva burar, men godhugen hans er som dogg i graset.

En konges vrede er som løvens brøl, men hans yndest som dugg på urter.

13 Ein dårleg son er reint ei ulukka for far sin, og kjerringtrætta er som si-drop frå taket.

En uforstandig sønn er bare til ulykke for sin far, og en kvinnes tretter er et stadig takdrypp.

14 Hus og gods er fedre-arv, men frå Herren kjem ei vitug kona.

Hus og gods er en arv fra foreldre, men en forstandig kvinne er en gave fra Herren.

15 Leta svæver tungt i svevn, og letingen skal svelta.

Dovenskap senker i dyp søvn, og den late skal hungre.

16 Den som tek vare på bodet, tek vare på sitt liv, den som ei ansar si åtferd, skal missa livet.

Den som holder budet, holder sig selv i live; den som ikke akter på sin ferd, skal miste sitt liv.

17 Den som gjer miskunn mot armingen, låner til Herren, og av honom fær han vederlag for si velgjerning.

Den som forbarmer sig over den fattige, låner til Herren, og Herren skal gjengjelde ham hans velgjerning.

18 Aga son din, for endå er det von, men lat deg ikkje driva til å drepa honom.

Tukt din sønn, for det er ennu håp; men la dig ikke drive til å drepe ham!

19 Den som er svært sinna, lyt bøta for det, for um du hjelper han, du gjer vondt verre.

Den hvis vrede er stor, bør bøte; for dersom du hjelper ham, får du gjøre det atter og atter.

20 Høyr på råd og lat deg aga, so du til slutt kann verta vis.

Hør på råd og ta imot tukt, så du kan bli vis til slutt!

21 Mange tankar er i mannsens hjarta, men Herrens råd fær framgang.

Det er mange tanker i en manns hjerte, men Herrens råd skal få fremgang.

22 Mannsens miskunn er hans gode vilje, og fatig man er betre enn ein som lyg.

Et menneskes miskunnhet er hans glede, og en fattig er lykkeligere enn en stormann som lyver.

23 Otte for Herren fører til liv, mett fær ein kvila og vert ikkje heimsøkt med vondt.

Herrens frykt fører til liv, og mett får en gå til hvile uten å bli hjemsøkt med ulykke.

24 Stikk den late si hand i fatet, so idest han ei ta ho upp att til munnen.

Den late stikker sin hånd i fatet, men fører den ikke engang tilbake til sin munn.

25 Slær du spottaren, so vert uvitingen klok, og agar du den vituge, so fær han vit på kunnskap.

Slå spotteren, så vil den uforstandige bli klok; vis den forstandige til rette, så vil han komme til innsikt og kunnskap.

26 Den som er vond med far sin og jagar mor si burt, han er ein son til skam og skjemd.

Den som bruker vold mot sin far og jager sin mor bort, er en dårlig, en skamløs sønn.

27 Høyr ikkje soleis på refsing, son min, at du villar deg burt frå kunnskaps ord!

Hold op, min sønn, med å høre på formaning, når du allikevel bare forviller dig bort fra kunnskaps ord!

28 Eit nidings-vitne spottar det som rett er, og munnen på gudlause gløyper urett.

Et ugudelig vidne spotter det som rett er, og de gudløses munn sluker urett.

29 Refsingsdomar er ferdige for spottaren og slag for ryggen på dårar.

Straffedommer er fastsatt for spotterne og pryl for dårers rygg.