Salomos Ordsprog 18

1 Einstødingen søkjer det han sjølv er huga på, mot alle kloke råder glefser han.

Særlingen søger et Paaskud, med Vold og Magt vil han Strid.

2 Dåren bryr seg ikkje um å vera vitug, men vil berre visa kva som bur i honom.

Taaben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

3 Kjem ein ugudleg, so kjem og vanvyrdnad, og med skam fylgjer spott.

Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

4 Ordi i ein manns munn er djupe vatn, fløymande bekkjer, visdoms kjelda.

Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

5 D’er’kje godt når ein gjev den gudlause medhald og rengjer rettferdig manns rett.

Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.

6 Dåre-lippor kjem uppi trætta, og munnen hans ropar etter slag.

Taabens Læber fører til Trætte, hans Mund raaber højt efter Hug,

7 Dåre-munn er til ulukka for han sjølv, og lipporne er ei snara for hans sjæl.

Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.

8 Baktalar-ord er som lostemat, dei glid so godt ned i livet.

Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

9 Den som er lat i arbeidet sitt, han er og bror til øydaren.

Den, der er efterladen i Gerning, er ogsaa Broder til Ødeland.

10 Herrens namn er eit tårn so sterkt, der flyg den rettferdige inn og vert berga.

HERRENS Navn er et stærkt Taarn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

11 Rikmanns eiga er hans faste by, som høge muren i hans eigne tankar.

Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

12 Fyre fall er mannsens hjarta stolt, men fyre æra gjeng audmykt.

Mands Hovmod gaar forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

13 Um nokon svarar fyrr han høyrer, vert det til narreskap og til skam for honom.

Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Daarskab og Skændsel.

14 Manns mod ber uppe i sjukdom, men brote mod, kven kann bera det?

Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Aand?

15 Vitug manns hjarta kjøper kunnskap, og øyra åt vismenner søkjer kunnskap.

Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attraar Kundskab.

16 Gåva opnar mannen veg og fører han fram til storfolk.

Gaver aabner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

17 Den som fyrst legg fram si sak, fær rett, men so kjem motparten og granskar honom.

Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og gaar ham efter.

18 Lutkasting endar trettor og skil millom megtige menner.

Loddet gør Ende paa Trætter og skiller de stærkeste ad.

19 Hev ein bror lide urett, er han verre å vinna enn ein festningsby, og trættor er som stengsa for eit slott.

Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslaa for Borg.

20 Mannen fær magen sin mett av frukti or munnen sin, av grøda frå lipporne vert han mett.

Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

21 Tunga hev daude og liv i sitt vald, dei som elskar henne, skal eta hennar frukt.

Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

22 Den som hev funne ei kona, hev funne lukka og hev fenge ei nådegåva av Herren.

Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Naade fra HERREN.

23 Den fatige bed og barmar seg, men den rike svarar med harde ord.

Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med haarde Ord.

24 Ein mann med mange vener gjeng det ille, men ven kann vera trugnare enn nokon bror.

Med mange Fæller kan Mand gaa til Grunde, men Ven kan overgaa Broder i Troskab.