Salomos Ordsprog 18
1 Einstødingen søkjer det han sjølv er huga på, mot alle kloke råder glefser han.
Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2 Dåren bryr seg ikkje um å vera vitug, men vil berre visa kva som bur i honom.
Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3 Kjem ein ugudleg, so kjem og vanvyrdnad, og med skam fylgjer spott.
Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4 Ordi i ein manns munn er djupe vatn, fløymande bekkjer, visdoms kjelda.
Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5 D’er’kje godt når ein gjev den gudlause medhald og rengjer rettferdig manns rett.
Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6 Dåre-lippor kjem uppi trætta, og munnen hans ropar etter slag.
Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7 Dåre-munn er til ulukka for han sjølv, og lipporne er ei snara for hans sjæl.
Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8 Baktalar-ord er som lostemat, dei glid so godt ned i livet.
En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9 Den som er lat i arbeidet sitt, han er og bror til øydaren.
Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10 Herrens namn er eit tårn so sterkt, der flyg den rettferdige inn og vert berga.
Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11 Rikmanns eiga er hans faste by, som høge muren i hans eigne tankar.
Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12 Fyre fall er mannsens hjarta stolt, men fyre æra gjeng audmykt.
Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13 Um nokon svarar fyrr han høyrer, vert det til narreskap og til skam for honom.
Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14 Manns mod ber uppe i sjukdom, men brote mod, kven kann bera det?
En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15 Vitug manns hjarta kjøper kunnskap, og øyra åt vismenner søkjer kunnskap.
Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16 Gåva opnar mannen veg og fører han fram til storfolk.
Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17 Den som fyrst legg fram si sak, fær rett, men so kjem motparten og granskar honom.
Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18 Lutkasting endar trettor og skil millom megtige menner.
Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19 Hev ein bror lide urett, er han verre å vinna enn ein festningsby, og trættor er som stengsa for eit slott.
En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20 Mannen fær magen sin mett av frukti or munnen sin, av grøda frå lipporne vert han mett.
En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21 Tunga hev daude og liv i sitt vald, dei som elskar henne, skal eta hennar frukt.
Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22 Den som hev funne ei kona, hev funne lukka og hev fenge ei nådegåva av Herren.
Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23 Den fatige bed og barmar seg, men den rike svarar med harde ord.
Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24 Ein mann med mange vener gjeng det ille, men ven kann vera trugnare enn nokon bror.
En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.
