Salomos Ordsprog 16

1 Hjartans rådleggjing høyrer menneskja til, men tunga fær svaret frå Herren.

Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

2 Kvar mann tykkjer at hans eigi ferd er rein, men det er Herren som prøver ånderne.

En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

3 Legg verki dine på Herren, so skal tankarne dine få framgang.

Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

4 Herren hev gjort kvar ting til sitt endemål, ogso den ugudlege til uferdsdagen.

Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

5 Kvar ovmodig er ei gruv for Herren, du kann vera viss, han skal’kje verta urefst.

Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

6 Med kjærleik og truskap vert misgjerning sona ut, med otte for Herren flyr ein frå det vonde.

Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

7 Når Herren likar ferdi åt ein mann, so let han jamvel fiendarne halda fred med honom.

Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

8 Betre er lite med rettferd enn innkomor store med urett.

Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

9 Mannsens hjarta tenkjer ut sin veg, men Herren styrer hans stig.

Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

10 Gudsord er på konungs lippor, i domen skal hans munn ei gjera mistak.

Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

11 Rett vegt og rette vegtskåler høyrer Herren til, hans verk er alle lodd i pungen.

Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

12 Ugudleg åtferd er ein styggedom for kongar, for truna stend trygt ved rettferd.

Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

13 Kongen likar rettferdige lippor, dei elskar den som segjer det som er rett.

Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

14 Konungs vreide er daude-bod, men ein vismann stiller vreiden.

Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

15 I ljos frå konungs åsyn er det liv, og hans godhug er som ei regnsky um våren.

I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

16 Å vinna visdom - kor mykje betre er det ei enn gull! Å vinna vit er meire verdt enn sylv.

At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

17 Den vegen dei ærlege gjeng, er å fly frå vondt, den som agtar på sin veg, han varar si sjæl.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

18 Fyre undergang gjeng ovmod, og stormod fyre fall.

Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

19 Betre er med armingar å vera audmjuk enn skifta herfang med ovmodige.

Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

20 Den som agtar på ordet, skal finna lukka, den som lit på Herren - sæl er han!

Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

21 Den vise i hjarta vert kalla vitug, og søtleik på lipporne aukar lærdom.

Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

22 Klokskap er livsens kjelda for deim som eig han, men fåvit er refsing for fåvise folk.

Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

23 Vismanns hjarta gjer munnen hans vitug og aukar læra på lipporne hans.

Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

24 Milde ord er honningdropar, søte for sjæli og lækjedom for beini.

Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

25 Mang ein veg tykkjer folk er rett, men enden på honom er vegar til dauden.

Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

26 Vinne-kars hunger onnar for honom, for hans eigen munn driv på.

En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

27 Ein låk mann grev ei ulukke-grav, og det logar som eld på lipporne hans.

En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

28 Ein ranglyndt mann yppar trætta, og den som ber drøs, skil ven frå ven.

Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

29 Ein valdsmann lokkar næsten sin, og leider han inn på ein veg som ei er god.

Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

30 Den som let augo att, vil tenkja range tankar, den som knip lipporne i hop, set vondt i verk.

Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

31 Grå hår er fager krans! Han er å vinna på rettferds veg.

Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

32 Ein tolug mann er betre enn ei kjempa, og den som styrer hugen sin, stend yver den som tek ein by.

Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

33 Dei kastar terningen i fanget, men all hans avgjerd kjem frå Herren.

I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.