< Salomos Ordsprog 16 >

1 Hjartans rådleggjing høyrer menneskja til, men tunga fær svaret frå Herren.
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
2 Kvar mann tykkjer at hans eigi ferd er rein, men det er Herren som prøver ånderne.
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
3 Legg verki dine på Herren, so skal tankarne dine få framgang.
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 Herren hev gjort kvar ting til sitt endemål, ogso den ugudlege til uferdsdagen.
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
5 Kvar ovmodig er ei gruv for Herren, du kann vera viss, han skal’kje verta urefst.
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
6 Med kjærleik og truskap vert misgjerning sona ut, med otte for Herren flyr ein frå det vonde.
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
7 Når Herren likar ferdi åt ein mann, so let han jamvel fiendarne halda fred med honom.
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Betre er lite med rettferd enn innkomor store med urett.
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
9 Mannsens hjarta tenkjer ut sin veg, men Herren styrer hans stig.
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
10 Gudsord er på konungs lippor, i domen skal hans munn ei gjera mistak.
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
11 Rett vegt og rette vegtskåler høyrer Herren til, hans verk er alle lodd i pungen.
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
12 Ugudleg åtferd er ein styggedom for kongar, for truna stend trygt ved rettferd.
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
13 Kongen likar rettferdige lippor, dei elskar den som segjer det som er rett.
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
14 Konungs vreide er daude-bod, men ein vismann stiller vreiden.
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
15 I ljos frå konungs åsyn er det liv, og hans godhug er som ei regnsky um våren.
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
16 Å vinna visdom - kor mykje betre er det ei enn gull! Å vinna vit er meire verdt enn sylv.
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
17 Den vegen dei ærlege gjeng, er å fly frå vondt, den som agtar på sin veg, han varar si sjæl.
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
18 Fyre undergang gjeng ovmod, og stormod fyre fall.
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
19 Betre er med armingar å vera audmjuk enn skifta herfang med ovmodige.
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
20 Den som agtar på ordet, skal finna lukka, den som lit på Herren - sæl er han!
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
21 Den vise i hjarta vert kalla vitug, og søtleik på lipporne aukar lærdom.
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
22 Klokskap er livsens kjelda for deim som eig han, men fåvit er refsing for fåvise folk.
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
23 Vismanns hjarta gjer munnen hans vitug og aukar læra på lipporne hans.
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
24 Milde ord er honningdropar, søte for sjæli og lækjedom for beini.
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
25 Mang ein veg tykkjer folk er rett, men enden på honom er vegar til dauden.
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
26 Vinne-kars hunger onnar for honom, for hans eigen munn driv på.
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
27 Ein låk mann grev ei ulukke-grav, og det logar som eld på lipporne hans.
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
28 Ein ranglyndt mann yppar trætta, og den som ber drøs, skil ven frå ven.
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
29 Ein valdsmann lokkar næsten sin, og leider han inn på ein veg som ei er god.
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
30 Den som let augo att, vil tenkja range tankar, den som knip lipporne i hop, set vondt i verk.
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
31 Grå hår er fager krans! Han er å vinna på rettferds veg.
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
32 Ein tolug mann er betre enn ei kjempa, og den som styrer hugen sin, stend yver den som tek ein by.
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
33 Dei kastar terningen i fanget, men all hans avgjerd kjem frå Herren.
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.

< Salomos Ordsprog 16 >