Salomos Ordsprog 15
1 Mildt svar døyver harm, men eit kvast ord vekkjer vreide.
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.
2 Tunga åt vismenner gjev god kunnskap, men narreskap gøyser or munnen på dårar.
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund.
3 Allstad hev Herren augo sine, dei ser etter vonde og gode.
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.
4 Linnmælt tunga er livsens tre, men range tunga gjev hjartesår.
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår.
5 Ein uviting vanvyrder far sin’s age, men den som agtar på refsing, vert klok.
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse.
6 Rettferdig manns hus eig stor rikdom, men d’er ugreida med ugudleg manns inntekt.
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.
7 Vismanns-lippor strår ut kunnskap, men so er ei med dårehjarta.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
8 Gudløysings offer er ei gruv for Herren, men bøn frå ærlege han likar godt.
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.
9 Gudløysings veg er ei gruv for Herren, men han elskar den som renner etter rettferd.
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd.
10 Hard refsing fær den som gjeng ut av vegen, den som hatar age, skal døy.
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør.
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. (Sheol h7585)
12 Spottaren likar ikkje at ein lastar honom, til vismenner gjeng han ikkje.
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke.
13 Gladværugt hjarta gjer andlitet ljost, men modet vert brote i hjartesorg.
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt.
14 Vitug manns hjarta søkjer kunnskap, men dåremunn fer berre med narreskap.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab.
15 Alle ein armings dagar er vonde, men den glade i hjarta hev gjestebod alltid.
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud.
16 Betre er lite med otte for Herren enn eigedom stor med uro attåt.
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
17 Betre ei nista av kål med kjærleik til enn gjødde uksen med hat attåt.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
18 Brålyndt mann valdar trætta, men den toluge stiller kiv.
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte.
19 Vegen for letingen er som eit klungergjerde, men stigen er brøytt for dei ærlege.
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet.
20 Ein vis son gjer far sin gleda, men eit dårlegt menneskje vanvyrder mor si.
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder.
21 Dårskap er gleda for vitlaus mann, men ein vitug mann gjeng beint fram.
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.
22 Råder vert til inkjes utan rådleggjing, men med mange rådgjevarar kjem dei i stand.
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår.
23 Mannen gled seg når munnen kann svara, og eit ord i rette tid, kor godt det er!
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.
24 Den vituge gjeng livsens veg uppetter, for han vil sleppa burt frå helheimen der nede. (Sheol h7585)
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. (Sheol h7585)
25 Herren riv huset ned for dei ovmodige, men for enkja let han merkesteinen standa.
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.
26 Vonde tankar er ei gruv for Herren, men milde ord er reine.
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
27 Den vinnekjære fær sitt hus i ulag, men den som hatar mutor, han skal liva.
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.
28 Rettferdig tenkjer i sitt hjarta korleis han skal svara, men gudlause let vondskap gøysa ut or munnen.
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud.
29 Langt er Herren burte frå dei gudlause, men bøni frå rettferdige han høyrer.
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn.
30 Ljos i augo hjarta gled, tidend god gjev merg i beini.
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
31 Det øyra som høyrer på rettleiding til livet, held seg gjerne med vismenn i lag.
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise.
32 Den som vandar age, vanvyrder si sjæl, den som høyrer på rettleiding, vinn seg vit.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
33 Otte for Herren er age til visdom, og fyre æra gjeng andmykt.
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære.
