< Salomos Ordsprog 15 >

1 Mildt svar døyver harm, men eit kvast ord vekkjer vreide.
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 Tunga åt vismenner gjev god kunnskap, men narreskap gøyser or munnen på dårar.
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 Allstad hev Herren augo sine, dei ser etter vonde og gode.
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 Linnmælt tunga er livsens tre, men range tunga gjev hjartesår.
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 Ein uviting vanvyrder far sin’s age, men den som agtar på refsing, vert klok.
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 Rettferdig manns hus eig stor rikdom, men d’er ugreida med ugudleg manns inntekt.
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 Vismanns-lippor strår ut kunnskap, men so er ei med dårehjarta.
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 Gudløysings offer er ei gruv for Herren, men bøn frå ærlege han likar godt.
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 Gudløysings veg er ei gruv for Herren, men han elskar den som renner etter rettferd.
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 Hard refsing fær den som gjeng ut av vegen, den som hatar age, skal døy.
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 Helheim og avgrunn ligg i dagen for Herren, kor mykje meir då menneskje-hjarto. (Sheol h7585)
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol h7585)
12 Spottaren likar ikkje at ein lastar honom, til vismenner gjeng han ikkje.
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 Gladværugt hjarta gjer andlitet ljost, men modet vert brote i hjartesorg.
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 Vitug manns hjarta søkjer kunnskap, men dåremunn fer berre med narreskap.
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 Alle ein armings dagar er vonde, men den glade i hjarta hev gjestebod alltid.
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 Betre er lite med otte for Herren enn eigedom stor med uro attåt.
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 Betre ei nista av kål med kjærleik til enn gjødde uksen med hat attåt.
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 Brålyndt mann valdar trætta, men den toluge stiller kiv.
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 Vegen for letingen er som eit klungergjerde, men stigen er brøytt for dei ærlege.
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 Ein vis son gjer far sin gleda, men eit dårlegt menneskje vanvyrder mor si.
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 Dårskap er gleda for vitlaus mann, men ein vitug mann gjeng beint fram.
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 Råder vert til inkjes utan rådleggjing, men med mange rådgjevarar kjem dei i stand.
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 Mannen gled seg når munnen kann svara, og eit ord i rette tid, kor godt det er!
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
24 Den vituge gjeng livsens veg uppetter, for han vil sleppa burt frå helheimen der nede. (Sheol h7585)
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol h7585)
25 Herren riv huset ned for dei ovmodige, men for enkja let han merkesteinen standa.
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 Vonde tankar er ei gruv for Herren, men milde ord er reine.
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 Den vinnekjære fær sitt hus i ulag, men den som hatar mutor, han skal liva.
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 Rettferdig tenkjer i sitt hjarta korleis han skal svara, men gudlause let vondskap gøysa ut or munnen.
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 Langt er Herren burte frå dei gudlause, men bøni frå rettferdige han høyrer.
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 Ljos i augo hjarta gled, tidend god gjev merg i beini.
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 Det øyra som høyrer på rettleiding til livet, held seg gjerne med vismenn i lag.
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 Den som vandar age, vanvyrder si sjæl, den som høyrer på rettleiding, vinn seg vit.
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 Otte for Herren er age til visdom, og fyre æra gjeng andmykt.
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.

< Salomos Ordsprog 15 >