Salomos Ordsprog 13

1 Den vise son let seg aga av far sin, men spottaren høyrer ikkje på skjenn.

Ama' antahi'zane mofavremo'a nefa'ma avumro'ma antesiankea antahigahianagi, veganokano kema hu mofavremo'a, vahe'mo'ma avumro'ma antesiankea ontahigahie.

2 Sjølv fær ein godt av den frukt som munnen ber, men hugen åt svikarar stend etter vald.

Knare kema vahe'mokizmima huzmi vahe'mo'za, knare zana e'neriza muse hugahaze. Hianagi hazenke vahe'mo'za vahe'ma zamazeri haviza nehu'za zamatama zamizanku zamave'nesie.

3 Den som agtar munnen sin, varar si sjæl, men gapen fær seg ei ulukka.

Iza'o agi'ma kegavama huno kema himo'a, agra'a maniza kegava nehie. Hianagi rama'a keagama hania vahe'mo'a, agra'a azeri haviza hugahie.

4 Hugen i letingen lyster og fær ikkje noko, hugen i strævsame folk fær rikleg mette.

Feru vahe'mokizmi zamagu'amo'a, rama'a zama eri'zanku zamave'nesianagi, anazana e'norize. Hianagi amuho hu'za eri'zama erisaza vahe'mo'za zamavesinia zana eri knare hugahaze.

5 Den rettferdige hatar ljugarord, men den gudlause fer stygt og skamleg åt.

Fatgo vahe'mo'za havigema huzankura zamavesra nehaze. Hianagi kefo zamavu'zamava nehaza vahe'mo'za rumokizmirera zamagaze huno zamagote zamavu'zmava nehaze.

6 Rettferd varar den som fer ulastande, men gudløysa feller den som gjer synd.

Fatgoma huno manizamo'a kva hugantena, knare hunka hazenkea omanesigenka manigahane. Hianagi kefo avu'avamo'a, kumi vahera azeri haviza hugahie.

7 Mang ein ter seg rik og eig då inkje, ein annan ter seg fatig og eig mykje.

Mago'a zamunte omane vahe'mo'za, feno vahe kna nehaze. Hagi mago'a feno vahe'mo'za, zamunte omane vahekna nehazanagi, feno vahe mani'naze.

8 Mannsens rikdom er ein løysepeng for livet hans, men fatigmannen fær inkje trugsmål høyra.

Feno vahe'mo'za nomaniza'zmima eri havizama huzankura, miza hu'za manigahaze. Hianagi zamunte'ma omane vahe'mofona, mago vahe'mo'a azeri korera osugahie.

9 Ljoset åt dei rettferdige brenn lystigt, men lampa åt ugudlege vil slokna.

Fatgo vahe'mokizmi lamu tavimo'a, ru masa nehige'za, muse nehaze. Hianagi kefo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mokizmi lamu tavimo'a, asu nehie.

10 Med ovmod veld ein berre trætta, men hjå deim som tek mot råd, er visdom.

Avufga ra nehuno vahe'mofo agorga omani avu'avazamo'a, ha' fra hu'za avreno ne-e. Hianagi avumro kema antahino amagema ante vahe'pina, knare antahi'zamo'a megahie.

11 Lettfengen rikdom minkar, men sankar du smått um senn, fær du meir og meir.

Revatga hunka havige kanteti'ma erisana zagomo'a, ame huno fanane hugahie. Hianagi eri'zama erino, osia eri atruma hute hutema himo'a, rama'a eri atru hugahie.

12 Langdrøg von gjer hjarta sjukt, men uppfyllt ynskje er eit livsens tre.

Vahe'mo'za fore hugahie hu'za amuha nehaza zamo'ma fore'ma osanige'za, zamagu'amo'a haviza hugahie. Hianagi ana zamo'ma e'ama'ma hania zamo'a, asimu ami zafagna hugahie.

13 Den som vanvyrder ordet, tyner seg sjølv, men den som ottast bodordet, fær løn.

Avumro'ma antesia kemofoma zokagoma antesimo'a, agra'a hazenkefi mani'noe huno hugahie. Hianagi kasegema asaminia kemofo agorga'ama mani'nimo'a, nomani'zama'afina knare hugahie.

14 Vismanns læra er livsens kjelda, so ein slepp undan frå daudesnaror.

Ama' antahi'zane vahe'mo rempima hugamisia zamo'a, asimu ami ti kapu'i hanatiankna hu'neankino, iza'o ana kema antahi'minimo'a fri'zamofo krifufintira agatenere.

15 Godt vit gjev manntekkje, men hard er vegen som svikarar gjeng.

Knare hu'za antahi amama haza vahe'mokizmia, vahe'mo'za zamavesi nezamantaze. Hianagi hazenke vahe'mokizmi zamavu'zmavamo'a, hanavetino haviza hu'ne.

16 Kvar som er klok, fer fram med vit, men ein dåre briskar seg med dårskap.

Maka zamofo ankereno hu vahe'mo'a agesa antahiteno, maka zana nehie. Hianagi neginagi antahintahine vahe'mo'za, zamagesa ontahi neginagi zamavu'zmavaza eri ama nehaze.

17 Ein gudlaus sendemann fell i ulukka, men trufast bodberar er lækjedom.

Kefo vahe'mofoma katogema huntesigeno vaniana, hazenkefi ufregahie. Hianagi iza'o tamagema huno kema hu vahe'ma, ke erino vanigu'ma katogema huntesigeno erino vaniana, vahe'mokizmia zamazeri knare hugahie.

18 Armod og skam fær den som viser age ifrå seg, men den som agtar på refsing, vinn æra.

Iza'o avumaro'ma antesaza kema ontahisimofona amunte omnesigeno, agazegu hugahie. Hianagi izano azeri fatgohu kema asamisigeno antahino amage antesimofona, agrira husaga huntegahaze.

19 Uppfyllt ynskje er søtt for sjæli, men å vika frå vondt er ei gruv for dårar.

Ave'nesinia zama e'nerisigeno'a, agu'amo'a muse hugahie. Hianagi neginagi vahe'mo'za havi zamavu'zmava'ma nehaza zampinti'ma atreno atiramizankura zamavesra nehie.

20 Gakk saman med dei vise, so vert du vis, men ilag med dårar gjeng det deg ille.

Iza'o knare antahi'zane vahe'enema vanoma nehia vahe'mo'a, knare antahi'za erigahie. Hianagi neginagi vahe'enema tagrote'za vanoma nehaza vahe'mo'za, hazenke erigahaze.

21 Ulukka forfylgjer syndarar, men rettferdige fær godt til løn.

Hazenke zamo'a kumi vahe'mokizmi nezmavaririe. Hianagi fatgo vahe'mokizmia, fenozmimo'a rama'a hugahie.

22 Den gode let etter seg arv til barneborn, men det syndaren eig, er gøymt åt den rettferdige.

Knare vahe'mo'a mofavre'amo'ene henka negeho'ma erisintima haresia zana, ko retro huzmanteteno nefrie. Hianagi kumi vahe'mo'zama fenoma eri atruma haza fenona, fatgo vahe'mo'za erigahaze.

23 Fatigfolks nybrot gjev rikeleg føda, men mang ein vert tynt ved urettferd.

Zamunte omane vahe'mokizmi hozafina, rama'a neza fore hugahianagi hazenke nomanizamo'a timo'ma hiaza huno eri harafi huno vugahie.

24 Den som sparer riset sitt, hatar son sin, men den som elskar han, tuktar honom tidleg.

Iza'o mofavre'amo hazenke nehanigeno kanoma amino azeri fatgoma osanuno'a, mofavre'a avesinonte. Hianagi iza'o mofavre'ama avesima nentemo'a, hanavetino azeri fatgo hugahie.

25 Rettferdige hev mat til å metta seg på, men gudlause gjeng med magen tom.

Fatgo vahe'mo'za rama'a ne'za me'nege'za nezamu nehaze. Hianagi kefo vahe'mofoza, zamaga tevava nehaze.