Salomos Ordsprog 12

1 Den som elskar age, elskar kunnskap, men den som hatar refsing, han er fåvis.

At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.

2 Den gode vinn seg hugnad hjå Herren, men den meinsløge fordømer han.

Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.

3 Ingen mann vert stød av gudløysa, men roti åt rettferdige kann ingen rikka.

Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.

4 Ei fagna kona er ein krans for mannen sin, eit skjemda ting er fæl som ròt i beini hans.

En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.

5 Tankar hjå rettferdige tenkjer er det som rett er, dei råder som ugudlege legg upp, er svik.

Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.

6 Ordi hjå ugudlege gjeng ut på luring etter blod, men ærlege vert berga ved sin munn.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.

7 Ugudlege vert kasta i koll, og so er det ute med deim, men rettferdige folks hus stend fast.

Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

8 Ein mann fær ros alt etter som vitet hans er, men den ranglyndte kjem i vanvyrdnad.

For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.

9 Betre småmann med ein tenar enn låst vera storkar og ikkje ha mat.

Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.

10 Den rettferdige veit korleis buskapen har det, men hardt er hjarta hjå ugudlege folk.

Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.

11 Den som dyrkar si jord, fær mette av brød, den som fer etter fåfengde ting, er fåvis.

Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

12 Ein gudlaus hev hug til vonde folks garn, men roti åt rettferdige gjev frukt.

De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.

13 Lippe-synd er snara vond, men den rettferdige slepp ut or trengsla.

I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.

14 Av sin munns frukt fær ein mann sin gode mette, og eit menneskje fær att det han hev gjort med sine hender.

Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.

15 Uvitingen held sin eigen veg for den rette, men den vise høyrer på råd.

Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.

16 Når uvitingen er vreid, vert det kjent same dagen, men den kloke løyner skjemsla.

En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.

17 Den som andar ærlegskap, segjer det som rett er, men det falske vitnet talar svik.

Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.

18 Mang ein fer med svall som sverdstyng; men tunga åt dei vise, ho er lækjedom.

Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.

19 Sanningslippa held seg æveleg, men falske tunga berre i ein augneblink.

Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.

20 Svik er i deira hjarta som smider vondt i hop, men dei som rå’r til fred, hev gleda.

De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.

21 Inkje vondt den rettferdige råkar, men gudlause fær ulukka i fullaste mål.

Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.

22 Ei stygja for Herren er ljugarlippor, men han likar deim som fer fram med truskap.

Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.

23 Ein klok mann løynar kunnskap, men dåre-hjarta ropar ut vitløysa.

Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.

24 Strævsam hand kjem upp til herrevelde, men leta fører til trældom.

De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.

25 Sorg i mannens hjarta bøygjer det ned, men eit godt ord gjev det gleda.

Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

26 Den rettferdige rettleider næsten sin, men vegen åt gudlause fører deim vilt.

Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.

27 Letingen steikjer ikkje si veidn, men annsemd er rikdom so dyr for menneskja.

Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.

28 På rettferds stig er liv, og gonga på vegen gjeng ikkje til dauden.

På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.