< Salomos Ordsprog 12 >

1 Den som elskar age, elskar kunnskap, men den som hatar refsing, han er fåvis.
Tko ljubi pouku, ljubi znanje, a tko mrzi ukor, lud je.
2 Den gode vinn seg hugnad hjå Herren, men den meinsløge fordømer han.
Dobar dobiva milost od Jahve, a podmukao osudu.
3 Ingen mann vert stød av gudløysa, men roti åt rettferdige kann ingen rikka.
Zloćom se čovjek ne utvrđuje, a korijen se pravedniku ne pomiče.
4 Ei fagna kona er ein krans for mannen sin, eit skjemda ting er fæl som ròt i beini hans.
Kreposna je žena vijenac mužu svojemu, a sramotna mu je kao gnjilež u kostima.
5 Tankar hjå rettferdige tenkjer er det som rett er, dei råder som ugudlege legg upp, er svik.
Pravedničke su misli pravične, spletke opakih prijevarne.
6 Ordi hjå ugudlege gjeng ut på luring etter blod, men ærlege vert berga ved sin munn.
Riječi opakih pogubne su zamke, a pravedne izbavljaju usta njihova.
7 Ugudlege vert kasta i koll, og so er det ute med deim, men rettferdige folks hus stend fast.
Opaki se ruše i nema ih više, a kuća pravednika ostaje.
8 Ein mann fær ros alt etter som vitet hans er, men den ranglyndte kjem i vanvyrdnad.
Čovjek se hvali po oštrini svoga razuma, a prezire se tko je opak srcem.
9 Betre småmann med ein tenar enn låst vera storkar og ikkje ha mat.
Bolje je biti malen i imati samo jednog slugu nego se hvastati a nemati ni kruha.
10 Den rettferdige veit korleis buskapen har det, men hardt er hjarta hjå ugudlege folk.
Pravednik pazi i na život svog živinčeta, dok je opakomu srce okrutno.
11 Den som dyrkar si jord, fær mette av brød, den som fer etter fåfengde ting, er fåvis.
Tko obrađuje svoju zemlju, sit je kruha, a tko trči za ništavilom, nerazuman je.
12 Ein gudlaus hev hug til vonde folks garn, men roti åt rettferdige gjev frukt.
Čežnja je opakoga mreža od zala, a korijen pravednika daje ploda.
13 Lippe-synd er snara vond, men den rettferdige slepp ut or trengsla.
Opakomu je zamka grijeh njegovih usana, a pravednik se izbavlja od tjeskobe.
14 Av sin munns frukt fær ein mann sin gode mette, og eit menneskje fær att det han hev gjort med sine hender.
Od ploda svojih usta nasitit će se svatko obilno, a ono što je rukama učinio vratit će mu se.
15 Uvitingen held sin eigen veg for den rette, men den vise høyrer på råd.
Luđaku se čini pravim njegov put, a mudar čovjek sluša savjete.
16 Når uvitingen er vreid, vert det kjent same dagen, men den kloke løyner skjemsla.
Luđak odmah odaje svoj bijes, a pametan pokriva sramotu.
17 Den som andar ærlegskap, segjer det som rett er, men det falske vitnet talar svik.
Tko govori istinu, otkriva što je pravo, a lažljiv svjedok prijevaru.
18 Mang ein fer med svall som sverdstyng; men tunga åt dei vise, ho er lækjedom.
Nesmotren govori kao da mačem probada, a jezik je mudrih iscjeljenje.
19 Sanningslippa held seg æveleg, men falske tunga berre i ein augneblink.
Istinita usta traju dovijeka, a lažljiv jezik samo za čas.
20 Svik er i deira hjarta som smider vondt i hop, men dei som rå’r til fred, hev gleda.
Prijevara je u srcu onih koji snuju zlo, a veselje u onih koji dijele miroljubive savjete.
21 Inkje vondt den rettferdige råkar, men gudlause fær ulukka i fullaste mål.
Pravednika ne stiže nikakva nevolja, a opaki u zlu grcaju.
22 Ei stygja for Herren er ljugarlippor, men han likar deim som fer fram med truskap.
Mrske su Jahvi usne lažljive, a mili su mu koji zbore istinu.
23 Ein klok mann løynar kunnskap, men dåre-hjarta ropar ut vitløysa.
Promišljen čovjek prikriva svoje znanje, a srce bezumničko razglašuje svoju ludost.
24 Strævsam hand kjem upp til herrevelde, men leta fører til trældom.
Marljiva ruka vlada, a nemar vodi u podložnost.
25 Sorg i mannens hjarta bøygjer det ned, men eit godt ord gjev det gleda.
Briga u srcu pritiskuje čovjeka, a blaga riječ veseli ga.
26 Den rettferdige rettleider næsten sin, men vegen åt gudlause fører deim vilt.
Pravednik vodi svojeg prijatelja, a opake zavodi njihov put.
27 Letingen steikjer ikkje si veidn, men annsemd er rikdom so dyr for menneskja.
Nemaran ne ulovi svoje lovine, a marljivost je čovjeku blago dragocjeno.
28 På rettferds stig er liv, og gonga på vegen gjeng ikkje til dauden.
Na stazi pravice stoji život i na njezinu putu nema smrti.

< Salomos Ordsprog 12 >