Salomos Ordsprog 10
1 Ordtøke av Salomo. Ein vis son er til gleda for far sin, men ein dårleg son er mor si til sorg.
Salomos Ordsprog. Viis Søn glæder sin Fader, taabelig Søn er sin Moders Sorg.
2 Ragn-fegne skattar gagnar inkje, men rettferd frelser frå dauden.
Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.
3 Herren let ikkje rettferdig mann hungra, men giren hjå gudlause viser han burt.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses Attraa støder han fra sig.
4 Lat-hand skaper armod, men strevsam hand gjer rik.
Doven Haand skaber Fattigdom, flittiges Haand gør rig.
5 Ein klok son sankar um sumaren, ein skjemdar-son søv um hausten.
En klog Søn samler om Somren, en daarlig sover om Høsten.
6 Velsigningar kjem yver hovudet på den rettferdige, men munnen åt dei gudlause gøymer vald.
Velsignelse er for retfærdiges Hoved, paa Uret gemmer gudløses Mund.
7 Minnet um den rettferdige ert til velsigning, men namnet åt dei gudlause morknar.
Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.
8 Den vise tek imot påbod, men gapen gjeng til grunns,
Den vise tager mod Paabud, den brovtende Daare styrtes.
9 den som ferdast i uskyld, ferdast trygt, men den som gjeng krokvegar, skal verta kjend.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gaar Krogveje, ham gaar det ilde.
10 Den som blinkar med auga, valdar vondt, men gapkjeften gjeng til grunns.
Blinker man med Øjet, volder man ondt, den brovtende Daare styrtes.
11 Rettferdig manns munn er ei livsens kjelda, men munnen åt gudlause gøymar vald.
Den retfærdiges Mund er en Livsens Kilde, paa Uret gemmer gudløses Mund.
12 Hat yppar trætta, men kjærleik breider yver alle brot.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
13 På vitug manns lippor er visdom å finna, men riset høver åt ryggen på dåren.
Paa den kloges Læber finder man Visdom, Stok er til Ryg paa Mand uden Vid.
14 Dei vise gøymer kunnskapen sin, men or narremunn kann ein venta fåre.
De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.
15 Rikmanns eiga er hans faste by; fatigfolks ulukka er deira armod.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vaade.
16 Det den rettferdige tener, gjeng til liv, det den gudlause vinn, gjeng til synd.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 Den som på tukt tek vare, gjeng til livet, men den fer vilt som ikkje agtar age.
At vogte paa Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
18 Den som løyner hat, hev ljugarlippor, og den som breider ut baktale, er ein dåre.
Retfærdige Læber tier om Had, en Taabe er den, der udspreder Rygter.
19 Der d’er mange ord, vil synd ikkje vanta, men den som set lås for lipporn’, er klok.
Ved megen Tale undgaas ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
20 Rettferdig manns tunga er utvalt sylv, men gudløysings vit er lite verdt.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
21 Rettferdig manns lippor læskar mange, men dårarne døyr for dei vantar vit.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Daarerne dør af Mangel paa Vid.
22 D’er Herrens velsigning som gjer rik, og eige stræv legg inkje til.
HERRENS Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
23 Dåren finn moro i skjemdarverk, men den vituge mannen i visdom.
For Taaben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
24 Det den ugudlege gruar for, kjem yver han, og det rettferdige ynskjer, vert deim gjeve.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
25 Der stormen hev fare, er den gudlause burte, men den rettvise stend på æveleg grunn.
Naar Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige staar paa evig Grund.
26 Som edik er for tennerne og røyk for augo, so er letingen for den som sender han.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne saa er den lade for dem, der sender ham.
27 Otte for Herren lengjer livet, men gudløysings år vert stytte.
HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.
28 Rettferdige kann venta gleda, men voni åt gudlause vert til inkjes.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Haab vil briste.
29 Herrens veg er vern for den skuldfri, men øydeleggjing for illgjerningsmenner.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udaadsmænd.
30 Rettferdig mann skal aldri rikkast, men gudlause skal ei få bu i landet.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
31 Rettferdig manns munn ber visdoms frukt, men avskori vert den falske tunga.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
32 Rettferdig manns lippor søkjer hugnad, men munnen på gudlause berre fals.
Den retfærdiges Læber søger Yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
