Salomos Ordsprog 10
1 Ordtøke av Salomo. Ein vis son er til gleda for far sin, men ein dårleg son er mor si til sorg.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Ragn-fegne skattar gagnar inkje, men rettferd frelser frå dauden.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Herren let ikkje rettferdig mann hungra, men giren hjå gudlause viser han burt.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 Lat-hand skaper armod, men strevsam hand gjer rik.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 Ein klok son sankar um sumaren, ein skjemdar-son søv um hausten.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 Velsigningar kjem yver hovudet på den rettferdige, men munnen åt dei gudlause gøymer vald.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 Minnet um den rettferdige ert til velsigning, men namnet åt dei gudlause morknar.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 Den vise tek imot påbod, men gapen gjeng til grunns,
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 den som ferdast i uskyld, ferdast trygt, men den som gjeng krokvegar, skal verta kjend.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 Den som blinkar med auga, valdar vondt, men gapkjeften gjeng til grunns.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 Rettferdig manns munn er ei livsens kjelda, men munnen åt gudlause gøymar vald.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Hat yppar trætta, men kjærleik breider yver alle brot.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 På vitug manns lippor er visdom å finna, men riset høver åt ryggen på dåren.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 Dei vise gøymer kunnskapen sin, men or narremunn kann ein venta fåre.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 Rikmanns eiga er hans faste by; fatigfolks ulukka er deira armod.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 Det den rettferdige tener, gjeng til liv, det den gudlause vinn, gjeng til synd.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 Den som på tukt tek vare, gjeng til livet, men den fer vilt som ikkje agtar age.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 Den som løyner hat, hev ljugarlippor, og den som breider ut baktale, er ein dåre.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 Der d’er mange ord, vil synd ikkje vanta, men den som set lås for lipporn’, er klok.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Rettferdig manns tunga er utvalt sylv, men gudløysings vit er lite verdt.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 Rettferdig manns lippor læskar mange, men dårarne døyr for dei vantar vit.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 D’er Herrens velsigning som gjer rik, og eige stræv legg inkje til.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 Dåren finn moro i skjemdarverk, men den vituge mannen i visdom.
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 Det den ugudlege gruar for, kjem yver han, og det rettferdige ynskjer, vert deim gjeve.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 Der stormen hev fare, er den gudlause burte, men den rettvise stend på æveleg grunn.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 Som edik er for tennerne og røyk for augo, so er letingen for den som sender han.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 Otte for Herren lengjer livet, men gudløysings år vert stytte.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Rettferdige kann venta gleda, men voni åt gudlause vert til inkjes.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 Herrens veg er vern for den skuldfri, men øydeleggjing for illgjerningsmenner.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 Rettferdig mann skal aldri rikkast, men gudlause skal ei få bu i landet.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 Rettferdig manns munn ber visdoms frukt, men avskori vert den falske tunga.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 Rettferdig manns lippor søkjer hugnad, men munnen på gudlause berre fals.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
