Salomos Ordsprog 1
1 Ordtøke av Salomo, son til David, konge yver Israel.
Mudre izreke Salomona, sina Davidova, kralja izraelskog:
2 Av deim kann ein læra visdom og age og skyna vituge ord.
da se spozna mudrost i pouka, da se shvate razumne riječi;
3 Og få age so ein vert klok, rettferd og rett og rettvisa.
da se primi umna pouka, pravda i pravica i nepristranost;
4 Dei kann gjeva dei urøynde klokskap, ungdomen kunnskap og ettertanke -
da se dade pamet neiskusnima, mladiću znanje i umijeće;
5 so den vise kann høyra og auka sin lærdom og den vituge verta rådklok.
kad mudar čuje, da umnoži znanje, a razuman steče mudrije misli;
6 Dei gjev skyn på ordtak og myrke ord, ord frå dei vise og gåtorne deira.
da razumije izreke i prispodobe, riječi mudraca i njihove zagonetke.
7 Otte for Herren er upphav til kunnskap, uvitingar vanvyrder visdom og age.
Strah je Gospodnji početak spoznaje, ali ludi preziru mudrost i pouku.
8 Høyr etter, son min, når far din deg agar, og kasta’kje frå deg det mor di deg lærer!
Poslušaj, sine moj, pouku oca svoga i ne odbacuj naputka svoje majke!
9 For det er ein yndeleg krans for ditt hovud, og kjedor kring halsen din.
Jer će ti biti ljupki vijenac na glavi i ogrlica oko tvoga vrata.
10 Son min, når syndarar lokkar deg, samtykk ikkje!
Sine moj, ako te grešnici mame, ne pristaj;
11 Um dei segjer: «Kom med oss! Me vil lura etter blod, setja fella for den skuldlause utan grunn;
ako bi rekli: “Hodi s nama, da vrebamo krv, čekamo u zasjedi nevina ni za što;
da ih progutamo žive kao carstvo smrti i cijele kao one koji silaze u grob; (Sheol h7585)
13 Me vinna oss alle slag skattar, og fyller husi våre med rov;
naplijenit ćemo svakojaka blaga, napuniti svoje kuće plijenom;
14 du skal få lutskifte saman med oss, alle skal me ha same pungen.» -
bacat ćeš s nama svoj ždrijeb, svi ćemo zajedno imati jednu kesu.”
15 Son min, gakk ikkje då på vegen med deim, haldt foten din burte frå deira stig!
Sine moj, ne idi s njima na put, makni nogu od njihove staze.
16 For føterne deira spring til vondt og er snøgge til å renna ut blod.
Jer na zlo trče svojim nogama i hite prolijevati krv.
17 Men fåfengt breier dei netet for augo på alle fuglar.
Jer uzalud je razapinjati mrežu pred očima svima pticama.
18 Dei lurer på sitt eige blod og set eit garn for sitt eige liv.
A oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.
19 So gjeng det kvar som riv til seg med ran, det drep sin eigen herre.
Takva je sudba svih lakomih na ružan dobitak: on ih života stane.
20 Vismøyi ropar på gata og lyfter si røyst på torgi.
Mudrost glasno uzvikuje na ulici, na trgovima diže svoj glas;
21 På gatehyrna preikar ho midt i ståket, i porthallar og kring i byen ho talar:
propovijeda po bučnim uglovima, na otvorenim gradskim vratima govori svoje riječi:
22 «Kor lenge vil de fåkunnige elska fåkunna, og kor lenge vil spottarar ha hug til spott, og dårar hata kunnskap?
“Dokle ćete, vi glupi, ljubiti glupost i dokle će podsmjevačima biti milo podsmijevanje, i dokle će bezumnici mrziti znanje?
23 Snu dykk hit når eg refser! So skal åndi mi fløyma for dykk, og eg skal kunngjera dykk mine ord.
Poslušajte moju opomenu! Gle, svoj duh pred vas izlijevam, hoću vas poučiti svojim riječima.
24 Eg ropa og de vilde ikkje høyra, og ingen agta på at eg rette ut handi,
Koliko sam vas zvala, a vi ste odbijali; pružala sam ruku, ali je nitko ne opazi.
25 De brydde dykk ei um all mi råd, og ansa ikkje mitt refsings ord,
Nego ste odbacili svaki moj savjet i niste poslušali moje opomene;
26 So skal eg då læ når de ulukka fær, eg skal spotta når det som de ræddast kjem,
zato ću se i ja smijati vašoj propasti, rugat ću se kad vas obuzme tjeskoba:
27 når det de ræddast kjem som eit uver, og uferdi dykkar fer hit som ein storm, når trengsla og naud kjem på dykk.
kad navali na vas strah kao nevrijeme i zgrabi vas propast kao vihor, kad navali na vas nevolja i muka.
28 Då vil eg ikkje svara når de ropar på meg, dei skal naudleita etter meg, men ikkje finna meg.
Tada će me zvati, ali se ja neću odazvati; tražit će me, ali me neće naći.
29 Av di dei hata kunnskap og forsmådde otte for Herren,
Jer su mrzili spoznaju i nisu izabrali Gospodnjeg straha
30 ikkje lydde på mi råd, vanyrde all mi påminning,
niti su poslušali moj savjet, nego su prezreli svaku moju opomenu.
31 skal dei eta frukt av si åtferd og verta mette av sine råder.
Zato će jesti plod svojeg vladanja i nasititi se vlastitih savjeta.
32 For einvisa drep dei einfaldne, og tryggleiken dårarne tyner.
Jer glupe će ubiti njihovo odbijanje, a nemar će upropastiti bezumne.
33 Men den bur trygt, som høyrer på meg, verna um ulukke-rædsla.»
A tko sluša mene, bezbrižan ostaje i spokojno živi bez straha od zla.”
