4 Mosebok 34

1 Og Herren tala meir til Moses, og sagde:

Og Herren talede til Mose og sagde:

2 «Seg til Israels-sønerne: «Når de kjem inn i Kana’ans-landet - det er det landet de skal hava og eiga, heile Kana’ans-landet so vidt som det er -

Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til Kanaans Land, da skal dette være det Land, som skal falde eder til Arv, nemlig Kanaans Land efter sine Grænser.

3 so skal landeskilet dykkar på sudsida ganga frå Sinheidi langs med Edom, den søre bytestrengen skal i aust ganga ut ifrå enden av Saltsjøen,

Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen.

4 og svinga sudum Skorpionskardet, og so taka yver til Sin; so skal han ganga fram sunnanfor Kades-Barnea, til han når Hasar-Addar, og so taka yver til Asmon;

Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon.

5 frå Asmon skal bytet svinga burt til Egyptarlands-bekken, og so ganga i havet.

Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet.

6 I vest skal landet støyta til Storhavet; det skal vera landskilet dykkar mot vest.

Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten.

7 På nordsida skal landskilet ganga soleis. Frå Storhavet skal de draga skiftelina til Horfjellet

Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor.

8 og frå Horfjellet dit som vegen ber til Hamat; der skal bytet ganga ut ved Sedad;

Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad.

9 sidan skal det halda fram til Zifron, og so enda ved Hasar-Enan. Dette skal vera landskilet dykkar mot nord.

Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden.

10 I aust skal de setja landskilet etter ei lina som gjeng frå Hasar-Enan til Sefam.

Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam.

11 Frå Sefam skal bytet ganga nedetter til Ha-ribla, i aust for Ajin, og so lenger ned, til det når berghallet austanfor Kinneretsjøen;

Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav imod Østen.

12 so skal det ganga nedåt Jordan, og ut i Saltsjøen. Det skal vera landet dykkar, etter bytemerki sine rundt ikring.»»

Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring.

13 Og Moses sagde til Israels-sønerne: «Dette er det landet som de skal få til odel og eiga; de skal skifta det i luter, og draga strå um luterne; det er det landet som Herren hev sagt skal gjevast åt dei ni ætterne og den eine halve ætti.

Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som Herren befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme;

14 For Rubens-ætti med greinerne sine og Gads-ætti med sine greiner og den halve Manasse-ætti hev fenge dei eigorne dei skal hava;

thi Rubeniternes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

15 desse tvo ætterne og den halve ætti hev fenge sin eigedom på denne sida av Jordanelvi, som renn frammed Jeriko - i aust, der soli kjem upp.»

De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.

16 Og Herren tala atter til Moses, og sagde:

Og Herren talede til Mose og sagde:

17 «Høyr no kva dei er for menner som skal skifta ut landet millom dykk; Eleazar, øvstepresten, og Josva Nunsson,

Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele Landet til Arv mellem eder: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.

18 og so ein hovding frå kvar ætt, som de skal taka til utskiftingsmann;

Og een Fyrste af hver Stamme skulle I tage til at dele Landet til Arv.

19 det er av Juda-ætti Kaleb, son åt Jefunne;

Disse ere Navnene paa Mændene: Af Judas Stamme Kaleb, Jefunne Søn;

20 og av Simeons-ætti Semuel, son åt Ammihud;

og af Simeons Børns Stamme Semuel, Ammihuds Søn;

21 og av Benjamins-ætti Elidad, son åt Kislon;

af Benjamins Stamme Elidad, Kisions Søn;

22 so ein hovding av Dans-ætti: Bukki, son åt Jogli;

og af Dans Børns Stamme en Fyrste, Bukki, Jogli Søn;

23 og av Josefs-sønerne ein hovding av Manasse-ætti: Hanniel, son åt Efod,

af Josefs Børn, af Manasse Børns Stamme, en Fyrste, Hanniel, Efods Søn;

24 og ein hovding av Efraims-ætti: Kemuel, son åt Siftan;

og af Efraims Børns Stamme en Fyrste, Kemuel, Siftans Søn;

25 so ein hovding av Sebulons-ætti: Elisafan, son åt Parnak;

og af Sebulons Børns Stamme en Fyrste, Elizafan, Parnaks Søn;

26 og ein hovding av Issakars-ætti: Paltiel, son åt Azzan;

og af Isaskars Børns Stamme en Fyrste, Paltiel, Assans Søn;

27 og ein hovding av Assers-ætti: Akhihud, son åt Selomi;

og af Asers Børns Stamme en Fyrste, Akihud, Selomi Søn;

28 og ein hovding av Naftali-ætti: Pedael, son åt Ammihud.»

og af Nafthali Børns Stamme en Fyrste, Pedahel, Ammihuds Søn.

29 Desse mennerne var det som Herren sagde skulde skifta eigedomarne millom Israels-sønerne i Kana’ans-landet.

Disse ere de, som Herren bød at dele Arven imellem Israels Børn, i Kanaans Land.