4 Mosebok 33

1 No skal eg nemna dei staderne der Israels-folket tok læger på ferdi si, då Moses og Aron førde flokkarne deira burt frå Egyptarland.

Tato jsou tažení synů Izraelských, kteříž vyšli z země Egyptské po houfích svých, pod spravou Mojžíše a Arona.

2 For kvar gong dei tok ut ifrå lægret, skreiv Moses upp kvar dei var, so som Herren hadde sagt med honom, og her er namni på lægerstaderne deira etter som dei for fram.

Sepsal pak Mojžíš vycházení jejich podlé toho, jakž táhli k rozkazu Hospodinovu. Tato jsou tedy vycházení jejich podlé toho, jakž táhli.

3 Femtande dagen i fyrste månaden tok Israels-sønerne ut frå Ra’amses, påskedagen for dei i veg med tråss i hugen, midt for augo på alle egyptarane;

Nejprv z Ramesses jdouce prvního měsíce, v patnáctý den téhož prvního měsíce, nazejtří po slavnosti Fáze vyšli synové Izraelští v ruce silné před očima všech Egyptských,

4 egyptarane heldt då på og jorda alle sine frumborne, deim som Herren hadde slege i hel; for Herren hadde halde dom yver gudarne deira.

Kdyžto Egyptští pochovávali všecky prvorozené, kteréž zbil Hospodin mezi nimi, a při bozích jejich vykonal Hospodin soudy své.

5 Då Israels-sønerne hadde fare frå Ramses, lægra dei seg fyrst i Sukkot.

Hnuvše se tedy synové Izraelští z Ramesses, položili se v Sochot.

6 So tok dei ut frå Sukkot, og lægra seg i Etam, ytst utmed øydemarki.

Potom hnuvše se z Sochot, položili se v Etam, jenž jest při kraji pouště.

7 So tok dei ut frå Etam, men sidan snudde dei um, og tok vegen til Pi-Hakhirot, som ligg midt imot Ba’al-Sefon, og dei lægra seg framanfor Migdol.

A hnuvše se z Etam, navrátili se zase k Fiarot, jenž jest před Belsefon, a položili se před Magdalem.

8 So tok dei ut frå Pi-Hakhirot, og for tvert igjenom havet til øydemarki, og då dei hadde fare tri dagar i Etammarki, lægra dei seg i Mara.

A hnuvše se z Fiarot, šli prostředkem moře na poušť, a ušedše tří dnů cesty po poušti Etam, položili se v Marah.

9 So tok dei ut frå Mara, og kom til Elim. I Elim var det tolv vatskjeldor og sytti palmetre, og dei lægra seg der.

Jdouce pak z Marah, přišli do Elim, kdežto bylo dvanácte studnic vod, a sedmdesáte palm. I položili se tu.

10 So tok dei ut frå Elim, og lægra seg ved Raudehavet.

A hnuvše se z Elim, položili se u moře Rudého.

11 So tok dei ut frå Raudehavet, og lægra seg i Sinheidi.

Potom hnuvše se od moře Rudého, položili se na poušti Sin.

12 So tok dei ut frå Sinheidi, og lægra seg i Dofka.

A když se hnuli z pouště Sin, položili se v Dafka.

13 So tok dei ut frå Dofka, og lægra seg i Alus.

A hnuvše se z Dafka, položili se v Halus.

14 So tok dei ut frå Alus, og lægra seg i Refidim; men der fanst det ikkje vatn so folket kunde få drikka.

Hnuvše se pak z Halus, rozbili stany v Rafidim, kdežto lid neměl vody ku pití.

15 So tok dei ut frå Refidim, og lægra seg i Sinaiheidi.

A hnuvše se z Rafidim, položili se na poušti Sinai.

16 So tok dei ut frå Sinaiheidi, og lægra seg i Kibrot-Hatta’ava.

Hnuvše se pak z pouště Sinai, položili se v Kibrot Hattáve.

17 So tok dei ut frå Kibrot-Hatta’ava, og lægra seg i Haserot.

A když se hnuli z Kibrot Hattáve, položili se v Hazerot.

18 So tok dei ut frå Haserot, og lægra seg i Ritma.

Hnuvše se pak z Hazerot, položili se v Retma.

19 So tok dei ut frå Ritma, og lægra seg i Rimmon-Peres.

A z Retma hnuvše se, položili se v Remmon Fáres.

20 So tok dei ut frå Rimmon-Peres, og lægra seg i Libna.

Potom hnuvše se z Remmon Fáres, položili se v Lebna.

21 So tok dei ut frå Libna, og lægra seg i Rissa.

A hnuvše se z Lebna, položili se v Ressa.

22 So tok dei ut frå Rissa, og lægra seg i Kehelata.

A hnuvše se z Ressa, položili se v Cehelot.

23 So tok dei ut frå Kehelata, og lægra seg innmed Seferfjellet.

Z Cehelot pak hnuvše se, položili se na hoře Sefer.

24 So tok dei ut frå Seferfjellet, og lægra seg i Harada.

A když se hnuli s hory Sefer, položili se v Arad.

25 So tok dei ut frå Harada, og lægra seg i Makhelot.

A hnuvše se z Arad, položili se v Machelot.

26 So tok dei ut frå Makhelot, og lægra seg i Tahat.

Potom hnuvše se z Machelot, položili se v Tahat.

27 So tok dei ut frå Tahat, og lægra seg i Tarah.

A hnuvše se z Tahat, položili se v Tár.

28 So tok dei ut frå Tarah, og lægra seg i Mitka.

A když se hnuli z Tár, položili se v Metka.

29 So tok dei ut frå Mitka, og lægra seg i Hasmona.

A hnuvše se z Metka, položili se v Esmona.

30 So tok dei ut frå Hasmona, og lægra seg i Moserot.

Z Esmona pak hnuvše se, položili se v Moserot.

31 So tok dei ut frå Moserot, og lægra seg i Bene-Ja’akan.

A když se hnuli z Moserot, položili se v Benejakan.

32 So tok dei ut frå Bene-Ja’akan, og lægra seg i Hor-Hagidgad.

A hnuvše se z Benejakan, položili se v Chor Gidgad.

33 So tok dei ut frå Hor-Hagidgad, og lægra seg i Jotbata.

A hnuvše se z Chor Gidgad, položili se v Jotbata.

34 So tok dei ut frå Jotbata, og lægra seg i Abrona.

Když se pak hnuli z Jotbata, položili se v Habrona.

35 So tok dei ut frå Abrona, og lægra seg i Esjon-Geber.

A z Habrona hnuvše se, položili se v Aziongaber.

36 So tok dei ut frå Esjon-Geber, og lægra seg i Sinheidi, i Kades.

A odtud hnuvše se, položili se na poušti Tsin, jenž jest Kádes.

37 So tok dei ut frå Kades, og lægra seg attmed Horfjellet, i landskilet med Edom.

A hnuvše se z Kádes, položili se na hoře řečené Hor, při končinách země Edomské.

38 Og Aron, øvstepresten, gjekk upp på Horfjellet, som Herren hadde sagt med honom, og der døydde han i det fyrtiande året etter Israels-sønerne hadde teke ut frå Egyptarlandet, fyrste dagen i femte månaden.

Tu vstoupil Aron kněz na horu, jenž slove Hor, k rozkazu Hospodinovu, a umřel tam, léta čtyřidcátého po vyjití synů Izraelských z země Egyptské, v první den měsíce pátého.

39 Aron var hundrad og tri og tjuge år gamall då han døydde på Horfjellet.

A byl Aron ve stu ve dvadcíti a třech letech, když umřel na hoře Hor.

40 Men den kananitiske kongen som budde i Arad, i sørluten av Kana’an, fekk høyra at Israels-sønerne kom;

Uslyšel také Kananejský král v Arad, kterýž bydlil na poledne v zemi Kananejské, že by táhli synové Izraelští.

41 då tok dei ut frå Horfjellet, og lægra seg i Salmona.

Tedy hnuvše se s hory Hor, položili se v Salmona.

42 So tok dei ut frå Salmona, og lægra seg i Punon.

A hnuvše se z Salmona, položili se v Funon.

43 So tok dei ut frå Punon, og lægra seg i Obot.

Z Funon pak hnuvše se, položili se v Obot.

44 So tok dei ut frå Obot, og lægra seg i Ijje-ha-Abarim i landskilet med Moab.

A když se hnuli z Obot, rozbili stany při pahrbcích hor Abarim, na pomezí Moábském.

45 So tok dei ut frå Ijjim, og lægra seg i Dibon-Gad.

Potom hnuvše se od těch pahrbků, položili se v Dibongad.

46 So tok dei ut frå Dibon-Gad, og lægra seg i Almon-Diblataima.

Z Dibongad hnuvše se, položili se v Helmondeblataim.

47 So tok dei ut frå Almon-Diblataima, og lægra seg i Abarimfjelli, austanfor Nebo.

A když se hnuli z Helmondeblataim, položili se na horách Abarim proti Nébo.

48 So tok dei ut frå Abarimfjelli, og lægra seg på Moabmoarne ved Jordanelvi der ho renn frammed Jeriko;

Odšedše pak z hor Abarim, položili se na rovinách Moábských, při Jordánu proti Jerichu.

49 lægret deira låg langs med Jordan, og rakk frå Bet-ha-Jesjimot til Abel-hasj-sjittim på Moabmoarne.

A rozbili stany při Jordánu, od Betsimot až do Abelsetim, na rovinách Moábských.

50 Og Herren tala til Moses på Moabmoarne ved Jordan, midt for Jeriko, og sagde:

Mluvil pak Hospodin k Mojžíšovi na rovinách Moábských, při Jordánu naproti Jerichu, řka:

51 «Tala til Israels-sønerne, og seg til deim: «Når de fer yver Jordan og kjem til Kana’ans-landet,

Mluv k synům Izraelským a rci jim: Když přejdete Jordán, a vejdete do země Kananejské,

52 so skal de driva ut deim som bur der i landet, og knasa alle bilætsteinarne deira, og slå sund alle gudelikjendi dei hev støypt seg, riva ned alle hovi.

Vyžeňte všecky obyvatele země té od tváři vaší, a zkazte všecky rytiny jejich; i všecky obrazy slité jejich zkazte, všecky také výsosti jejich zbořte.

53 De skal eigna til dykk landet, og setja dykk ned der; for dykk hev eg gjeve det landet til odel og eiga.

A když vyženete obyvatele země, bydliti budete v ní; nebo vám jsem dal tu zemi, abyste jí dědičně vládli.

54 De skal skifta det millom dykk etter ætter, og draga strå um bygderne. Den som hev mykje folk, skal de gjeva mykje jord, og den som hev lite folk mindre. Kvar skal få den eigedomen som strået hans kjem ut med. Etter ætterne de høyrer til skal landet bytast millom dykk.

Kteroužto rozdělíte sobě k dědictví losem, vedlé čeledí svých. Kterých jest více, těm větší dědictví dáte, kterých pak jest méně, těm menší dědictví dáte. Na kterém místě komu los padne, to jemu bude; podlé pokolení otců svých dědictví dosáhnete.

55 Men driv de deim ikkje ut, dei som no bur i landet, so skal dei som de sparer verta tornar i augo og broddar i sidorne dykkar, og dei skal plåga dykk i dykkar eige land.

Pakli nevyženete obyvatelů země od tváři své, tedy ti, kterýchž zanecháte, budou vám jako trní v očích vašich, a jako ostnové po bocích vašich, a budou vás ssužovati na zemi, na kteréž vy bydliti budete.

56 Og det som eg hadde sett meg fyre å gjera med deim, det skal eg då gjera med dykk.»»

A na to přijde, abych to, což jsem jim umínil učiniti, vám učinil.