Matteus 9
1 So gjekk han ut i båten og for yver og kom til sin eigen by.
I'sa lotk'eeqa gyu'ur, golyune şene aq'valyne Cune şahareeqa qarayle.
2 Då kom dei til honom med ein lam mann, som låg i ei seng. Då Jesus såg trui deira, sagde han til den lame: «Ver hugheil, son! Syndene dine er tilgjevne.»
Mang'usqa paralic ı'xı'na tyuleena sa insan ıkkekka. I'sayk'le manbışin inyam g'acumee, paralic ı'xı'yng'uk'le eyhen: – Dix, qı'məyq'ən, yiğne bınahbışile ılyheepç'ıynbı.
3 Då var det nokre av dei skriftlærde som tenkte med seg: «Denne spottar Gud!»
Manke maa'ane sabara Q'aanunne mə'əllimaaşe coled-alqa uvhuyn: – Mang'vee kufurud ha'a!
4 Men Jesus såg tankarne deira og sagde: «Kvi hyser de so vonde tankar i hjarta?
Manbışde fıkıreençe ı'lğəən g'acu I'see eyhen: – Nya'a vuşde yik'eençe pisın karbı ı'lğəə?
5 Kva er lettast å segja: «Synderne dine er tilgjevne, » eller: «Statt upp og gakk?»
İnçin neniy eyhes dağamda: «Bınahbışile ılyheepç'ıynbıvane», deşxhee, «Oza qıxha iykrevane»?
6 Men so de skal vita at Menneskjesonen hev magt til å tilgjeva synder på jordi» - so segjer han til den lame: «Statt upp, tak sengi og gakk heim att!»
Şok'le inıd ats'axhxhe, ç'iyeyne aq'val İnsanne Dixısse bınahbışile ılyheç'es əxəna. Qiyğa Mana paralic ı'xı'yng'ulqa sak'ı eyhen: – Oza qıxhe, tyulyud alyaat'u yiğne xaaqa hoora.
7 Då stod han upp og gjekk heim til seg.
Manar oza qıxha cune xaaqa ayk'an.
8 Og då folket såg det, vart dei ottefulle, og lova Gud som hadde gjeve menneskje slik magt.
Milletık'le man g'acu qətq'ı'n, insanaaşis məxbına guc hoolena Allah axtı qa'a.
9 Då Jesus gjekk lenger fram, fekk han sjå ein mann som sat på tollbudi - Mattæus heitte han - og sagde til honom: «Fylg meg!» Og han stod upp og fylgde Jesus.
I'sa mançe ı'lğəəmee, nalok'bı sa'ane cigee gyu'urna Matta donana sa insan g'acu, mang'uk'le eyhen: – Zaqar qihna qora. Manar suğotsu I'sayqar qihna qarayle.
10 Då han so heldt måltid heime i huset sitt, kom mange tollmenner og syndarar og sette seg til bords med Jesus og læresveinarne hans.
I'sa sufranılqa qarımee, nalok'bı sa'anbıyiy bınahnanbı abı, Mang'ukayiy Mang'une telebabışika sacigee kar otxhan ıxha.
11 Farisæarane såg det og sagde til læresveinarne: «Kvifor et meisteren dykkar i lag med tollmenner og syndarar?»
Fariseyaaşik'le man g'acumee, Mang'une telebabışik'le eyhen: – Nya'a vuşde Mə'əllimee nalok'bı sa'anbışikayiy bınahnanbışika sacigee kar oyxhan?
12 Då Jesus høyrde det, sagde han: «Det er ikkje dei friske som treng lækjar, men dei som hev vondt.
I'sayk'le man g'ayxhı eyhen: – Vuk'dyak'arne insanaaşis doxtur ıkkiykkanna deşxhe, mana vuk'aranbışisxhe ıkkiykkanna.
13 Gakk burt og lær kva som ligg i det ordet: «D’er miskunn, ikkje offer, eg hev hugnad i.» For eg er ikkje komen for å kalla rettferdige, men syndarar.»
Şu ts'eppa hudoora havak'ne «Zas q'urban deş, rəhı'm vukkan» eyhene cuvabına mə'na vaats'a vuxhe. Zı qopkuynbı deş, bınahnanbı qoot'alasva arı.
14 Då kom læresveinarne åt Johannes til honom og sagde: «Korleis hev det seg at me og farisæarane fastar so mykje, men dine læresveinar fastar ikkje?»
Mane gahıl Yəhyeyn telebabı I'saysqa abı qiyghanan: – Nya'a şiyiy fariseyaaşe geed sivar aqqaqqa, Yiğne telebabışe ıqdyaqqa?
15 Jesus svara: «Kann bryllaupsfolket syrgja medan dei hev brudgomen hjå seg? Men det kjem ei tid då brudgomen vert teken ifrå deim; då skal dei fasta.
I'see manbışik'le eyhen: – Tsuma k'anenang'a, davatbışeeqa abıyne mihmanaaşe nya'a aq'vabı qa'as eyxheyee? Tsuma manbışisse alyart'asın yiğbı qadımee, manke manbışed sivar aqqasınbı.
16 Ingen set ein lapp av ustampa ty på eit gamalt klædeplagg; for boti riv med seg noko av sjølve plagget, og rifti vert større.
Neng'veecab yisseyne tanalinçilqa ts'enne parçeykena yamax üvxiyxə deş. Ts'ebna parçe yisseynçik avqas deş, curuvxhesda. Q'əç'ür sık'ılbab xəp quvxhes.
17 Og ikkje hev dei ny vin i gamle lerflaskor; for då rivnar flaskorne, so vinen renn ned, og flaskorne forferst; ny vin hev dei i nye lerflaskor; då held dei seg båe.»
Ts'edın çaxırıd yisseyne tuluğbışeeqa haç'a'an deşxhe. Deşxheene tuluğbı qodu çaxırıd ehekkasın, tuluğbışikınnıd ixhesın. Ts'edın çaxır, ts'enne tuluğbışeeqaxhe haç'a'an. Məxüd he'eene tuluğbıd, çaxırıd axvasın.
18 Med han tala soleis til deim, kom ein synagoge-forstandar og fall på kne for honom og sagde: «Rett no hev dotter mi slokna; men kom og legg handi di på henne, so livnar ho att!»
I'sa yuşan ha'amee, Mang'usqa sinagogna xərna qarayle. Mana I'says k'yorzul eyhen: – Yizda yiş həşde xhinne qiyk'u, Ğu həşde arı məng'ı'lqa xıl gixhxheene, mana eexvasda.
19 Jesus gjorde seg reidug og gjekk med honom, og læresveinarne og.
I'sa suğots'u, telebabışika sacigee mang'uqar qihna ayk'an.
20 Då kom det ei kvinna, som hadde havt blodflod i tolv år; ho gjekk innåt honom attantil og tok i ein av duskarne på kjolen hans,
Mane gahıl yıts'ıq'vəlle senna eb k'əən ık'arnana sa xhunaşşe, I'saysqa yı'q'əle qiyxha Mang'une tanalinçine baağık seet'a.
21 for ho tenkte med seg: «Kann eg berre få taka i kjolen hans, so er eg berga.»
Məng'ee celed-alqa eyheva: – Mang'une tanalinçikcar seet'unaxhiy, yug qeexheyiy.
22 I det same snudde han seg og såg henne. Då sagde han: «Ver hugheil, dotter! Trui di hev hjelpt deg.» Og kvinna vart god att i same stundi.
I'sa sak'ımee mana g'aycu eyhen: – Yiş, qimeeq'ən, yiğne inyamın ğu yug qey'ı. Zəiyfa hamankecar yug qeexhena.
23 Då Jesus kom heim til synagoge-forstandaren og såg fløytelåtarane og hopen som ståka og våla, sagde han til deim:
I'sa sinagogne xərıng'une xaaqa arımee, maadın alikkı-gikkıyiy ak'ına mə'niy dyutyak'ee hook'anbı g'avcu,
24 «Gakk burt! Gjenta er ikkje slokna; ho søv.» Men dei berre log åt honom.
eyhen: – G'eepç'e ögiyle, içiy qiyk'u-karey'ı deşur, mana g'alirxhu vor. Manbışe I'sayne cuvabıs əqənabı ha'a.
25 Då hopen var driven ut, gjekk han inn, og tok henne i handi, og gjenta stod upp.
Cəmə'ət g'aqa qığavhu, I'sa aqa ikkeç'u, içiyne xıleke aqqımee içiy sığeets'ana.
26 Og gjetordet um dette kom ut yver alle bygderne der ikring.
Mana xabar, mane cigabışde gırgıne surabışilqa hiviyxharna.
27 Då Jesus gjekk burt att, fylgde tvo blinde etter honom og ropa: «Gjer sælebot på oss, du Davids son!»
I'sa mançe qığeç'umee, Mang'uqab qihna q'öyre bı'rq'ı'na «Davudna Dix, şalqa rəhı'm hee'eva!» ts'ir haa'a qöö vuxha.
28 Og då han var komen heim, gjekk dei etter han inn. Jesus sagde til deim: «Trur de at eg kann gjera det?» «Ja, herre, » svara dei.
Mana xaaqa ikkeç'umee, bı'rq'ı'nbı Mang'usqa qavayle. I'see manbışik'le eyhen: – Zasse man ha'as əxəva şu inyam ha'anne? Bı'rq'ı'nbışe Mang'uk'le eyhen: – Ho'o, yişda Xərna!
29 Då tok han burtpå augo deira og sagde: «Det skal verta som de trur.»
I'sa manbışde uleppışik qet'u eyhen: – Vuşde inyamıs sik'ı helen.
30 Og med ein gong kunde dei sjå. Jesus tala strengt til deim og sagde: «Sjå til at ingen fær vita det!»
Manbışin uleppı mankecad qeedaxhenbı. I'see manbışik'le «Nyaggah şavuk'lecad immeyheva» eyhe.
31 Men dei var’kje fyrr komne ut, fyrr dei bar gjetordet hans ut yver alle bygder.
Manbışemee mana xabar, mançe qığeepç'ı mane cıgayne gırgıne surabışilqa hivxhar haa'ana.
32 Med same dei gjekk ut, kom det nokre folk til honom med ein mållaus mann som hadde ei vond ånd i seg.
Manbı mançe qı'ğəəne gahıl, I'saysqa cinaaşe aqqına, yuşan ha'as dəxəna insan arayle.
33 Då so den vonde åndi var drivi ut, tala den mållause. Og folk undra seg og sagde: «Aldri hev slikt vore set fyrr i Israel!»
I'see cin qığavhumee, mana insan yuşan ha'a giyğal. Cəmə'ət mane işile mattıxha eyhen: – İzrailil inəxdun kar mısacad ıxhayn deşdiy!
34 Men farisæarane sagde: «Det er djevlehovdingen sjølv som hjelper honom til å driva djevlarne ut.»
Fariseyaaşemee eyhe ıxha: – Mang'vee cinar, cinaaşine xərıng'une kumagıka qığa'a.
35 Sidan gjekk Jesus kring i alle byar og bygder og lærde folket i synagogorne deira, og lyste ut evangeliet um Gudsriket, og lækte all sjukdom og vanhelsa.
I'sa gırgıne xivaaşeeyiy şaharbışee alycaxva maane sinagogbışee xət qa'a ıxha. Mang'vee Xəybışeene Paççahiyvalina yugna xabar yuşan haa'a, gırgıne ık'arbışikeb yug qaa'a vuxha.
36 Og då han såg folkehopen, tykte han hjarteleg synd um deim; for dei var ille medfarne og nedforkomne, som ein saueflokk utan hyrding.
Cuqa qihna qöön cəmə'ət g'acu, I'sayna manbışilqa rəhı'm qavayle: manbı çoban dena axuyn vəq'əbı xhinne obzur-opt'ul, hucoome ha'asınbı avxu vuxha.
37 Då sagde han til læresveinarne sine: «Grøda er stor, men onnefolki er få.
Mang'vee Cune telebabışik'le eyhen: – Şagav geedıd, işçermee k'ılyba.
38 Bed då honom som eig grøda at han vil senda arbeidsfolk til å hausta inn grøda si!»
Mançil-allab şagavne İyesilqa miz k'ee'e, Cun şagav sa'asın işçer g'axuvlecenva.
