Matteus 26
1 Då Jesus hadde tala alle desse ordi, sagde han til læresveinarne:
I'sa yuşan hı'ı ç'əvxhamee, telebabışik'le eyhen:
2 «De veit at um tvo dagar er det påske; då skal Menneskjesonen gjevast i henderne på uvenerne sine, og dei skal krossfesta honom.»
– Şok'le q'öne yiğıle Peesax ixhesva ats'an. İnsanna Dixır çarmıxılqa ts'ıts'e'ecenva mebınbışde xılyaqa qeles.
3 Då var det dei øvste prestarne og styresmennerne for folket kom saman i garden åt øvstepresten - han heitte Kajafas -
Mane gahıl kaahinaaşin ç'ak'ınbıyiy milletın ağsaqqalar Kayafa donane xərne kaahinne məhleeqa savayle.
4 og lagde yver at dei vilde gripa Jesus med list og slå honom i hel.
Manbışe fı'ı'l hav'u I'sa aqqı, gik'asva yuşaneepxha.
5 «Men ikkje med helgi!» sagde dei; «elles kunde det verta upplaup millom folket.»
Manbışe eyhe ıxha: – Man saccu bayramnang'a hidya'as, sayid millet g'elil qexhe.
6 Medan Jesus var i Betania, hjå Spilte-Simon,
I'sa Bet-Anyee maşnan ı'xnabınane Şimonne xaanang'a,
7 kom det ei kvinna burt til honom med ei alabaster-krukka full av kosteleg salve; den helte ho ut på hovudet hans då han sat til bords.
Mang'usqa sa zəiyfa ayreele. Mane zəiyfayne xılya'ad geed gıranın ətirnan marmarın g'ab eyxhe. I'see kar otxhanang'a, zəiyfee man ətir I'sayne vuk'lelqa qadağva.
8 Då læresveinarne såg det, vart dei harme og sagde: «Kva skal slik øyding vera til?
Telebabışis mançike qəl vuxha eyhen: – Hexxan kar nişisne ha'a?
9 Dette kunde vore selt for mange pengar og gjeve til dei fatige.»
Nya'a, man ətir gıranda massa huvu, çike ıxhayn pılıd kar deşinbışis heles ixhesınniy.
10 Jesus gådde det og sagde til deim: «Kvi er de leide med henne? Ho hev då gjort ei god gjerning mot meg.
I'sayk'le manbışe eyhen ats'a-ats'a, manbışik'le eyhen: – Nya'a şu zəiyfa t'yats'exal hee'e? Məng'ee Yizdemee yugna iş hav'u.
11 Dei fatige hev de alltid hjå dykk, men meg hev de ikkje alltid.
Kar deşinbı gırgıne gahbışil şoka vuxhes, Zımee gırgıne gahbışil şoka ixhes deş.
12 Då ho slo denne salven ut yver likamen min, då vilde ho bu meg til jordferdi mi.
Məng'ee Zalqa man ətir qadğu, k'eyxhas ixhesın xhinne qı'ı.
13 Det segjer eg dykk for visst: Kvar i verdi dette evangeliet vert kunngjort, der skal dei og tala um det ho hev gjort, so alle skal minnast henne.»
Zı şok'le hək'edacad eyhe, dyunyeyne ıkkanne cigee ina yugna xabar mısa yuşan hav'ee, ina zəiyfar yik'el qiyele'esda, yicee hı'iynıd.
14 Då gjekk ein av dei tolv, han som heitte Judas Iskariot, til dei øvste prestarne
Mane gahıl yits'ıq'vəne telebayke, Kariotğançene Yahuda donane sang'vee, kaahinaaşine ç'ak'ınbışisqa arı eyhen:
15 og sagde: «Kva vil de gjeva meg, so skal eg laga det so at de fær honom i dykkar magt?» Då talde dei upp tretti sylvdalar til honom.
– Zı Mana vuşde xılyaqa quvee, şu zas hucoona heles? Manbışed mang'us xhebts'al nuk'rayn pıl hele.
16 Og frå den stundi søkte han eit høve til å gjeva Jesus i henderne deira.
Mane yiğıle Yahudee I'sa manbışde xılyaqa qelesda gah t'abal ha'a giyğal.
17 Den fyrste dagen i søtebrødhelgi kom læresveinarne til Jesus og sagde: «Kvar vil du me skal laga til påskemålet åt deg?»
İlydyadıyne gıneybışde bayramne ts'ettiyne yiğıl, telebabışe I'sayke qiyghanan: – Vasın exhaliysın Peesaxın otxhuniy nyaane he'e?
18 Han svara: «Gakk inn i byen til den mannen de veit, og seg med honom: «Meisteren segjer: Det lid innpå tidi for meg; eg vil halda påske hjå deg med læresveinarne mine.»»
I'see manbışik'le eyhen: – Şahareeqa hapk'ın inəxrıng'usqa ikkeepç'ı, mang'uk'le eyhe: «Mə'əllimeevud eyhe, Cuna gah hipxhırna, Vucee Cune telebabışika sacigee Peesax yiğne xaa alğahas».
19 Og læresveinarne gjorde som Jesus sagde, og laga til påskemålet.
Telebabışe I'see uvhuyn gırgın hı'iyle qiyğa, Peesaxısın oxhanasın kar ha'a.
20 Då det vart kveld, sette han seg til bords med dei tolv.
Exha qexhemee I'sa Cune yits'ıq'vəne telebayka sufranılqa savayle.
21 Og med dei sat og åt, sagde han: «Det segjer eg dykk for sant: Ein av dykk kjem til å svika meg.»
Manbışe kar otxhanmee, I'see eyhen: – Zı şok'le hək'edacad eyhe, vuşde sang'vee Zı merıng'une xılyaqa qeles.
22 Då vart dei reint ille ved, og tok til å spyrja honom, kvar for seg: «Det er då vel ikkje eg, Herre?»
Telebabışe aq'vabı qı'ı, Mang'uke sana-sang'uqad qihna qiyghanan: – Yizda Xərna, zı deş ho'oçee?
23 «Den som duppa med meg i fatet, han er det som vil svika meg, » svara Jesus.
I'see eyhen: – Zaka sacigee g'abeeqa xıl k'yoq'uyng'vee, Zı merıng'une xılyaqa qeles.
24 «Menneskjesonen gjeng fulla burt, soleis som det er skrive um honom, men ve yver den mannen som svik Menneskjesonen! Det var betre for den mannen um han aldri var fødd.»
İnsanna Dix Cune hək'ee Muq'addasne Otk'uninçee otk'unin xhinne əlyhəə. İnsanna Dix merıng'une xılyaqa quvuyng'ulqa ver ooxas! Mang'unemee yedike dexhaycadniy yugda ixhes.
25 Då tok Judas, svikaren, til ords og sagde: «Det er då vel ikkje eg, rabbi?» «No sagde du det sjølv, » svara han.
Manke I'sa merıng'une xılyaqa qeles ıkkanne Yahudeeyid qiyghanan: – Mə'əllim, zı deş ho'oçee? I'see mang'uk'le eyhen: – Manva ğucad uvhu!
26 Med dei sat til bords, tok Jesus brødet, og signa det og braut det, og gav læresveinarne og sagde: «Tak, og et! Dette er likamen min.»
Manbışe karbı otxhanang'a, I'seeyid gıney alyaat'u, Allahıs şukur hav'u gıney hatq'ur telebabışis huvu eyhen: – Alyaat'u oxhne, in Yizın can vod.
27 Og han tok kalken, og takka, og gav deim og sagde: «Drikk av det alle!
Qiyğa Mang'vee k'ola alyaat'a, mançil-allab Allahıs şukur hav'u, telebabışisqa quvu eyhen: – Mançeençe gırgıng'vee ulyoğe!
28 Dette er blodet mitt, paktblodet, som renn for mange til forlating for synderne.
İna Yizda eb vob, insanaaşine geebne bınahbışile ılyhepç'esdemee k'yaa'ana. Mana eb mugaavile yugba vuxhecenva k'yapk'ın.
29 Eg segjer dykk, at heretter skal eg’kje drikka av denne druvesafti, fyrr den dagen eg drikk henne ny med dykk i riket åt far min.»
Zı şok'le eyhen, Dekkıne Paççahiyvalee şoka sacigee ts'edın ulyoğasde yiğılqamee, Zı sayid t'ımılene ine meyvayke hı'iynçike ulyoğas deş.
30 Då dei so hadde sunge lovsongen, gjekk dei ut til Oljeberget.
Manbışe Zabureençen mə'niybı qətqı', Zeytunne suvalqa avayk'an.
31 Då segjer Jesus til deim: «I denne natti kjem de alle til å styggjast ved meg og forlata meg. For det stend skrive: «Hyrdingen slær eg i hel, og saueflokken skal spreidast.»
Qiyğa I'see manbışik'le eyhen: – G'iyna xəmde vuşde gırgıng'vee Zı g'alerçesdava otk'un: «Zı Çobanıs ı'xəs, Syuruneedın vəq'əbıd heetxvasınbı».
32 Men når eg hev stade upp att, skal eg fara fyre dykk til Galilæa.»
Zı üç'ür qı'ımeeme, Galileyeeqa əlyhəəs, şu maa'ab gozet haa'as.
33 Då tok Peter til ords og sagde: «Um alle styggjest ved deg, so skal eg aldri styggjast.»
Pyoturee Mang'us inəxdın alidghıniy qele: – Gırgıng'veecar Ğu g'alerçveene, zı Ğu mısacar g'alerçes deş!
34 «Det segjer eg deg for sant, » svara Jesus: «Fyrr hanen gjel i natt, kjem du til å avneitta meg tri gonger.»
I'see mang'uk'le eyhen: – Zı vak'le hək'edacad eyhe, g'iyna xəmde dadal hook'asse, vak'le Zı dyats'ava ğu xhebne yəqqees eyhes.
35 Men Peter sagde: «Um eg so lyt døy med deg, skal eg aldri avneitta deg.» Like eins sagde alle læresveinarne.
Pyoturee Mang'uk'le eyhen: – Zı Vaka qik'as gyurxheeyir, zı man ha'as deş! Telebabışde gırgıng'veecad manva eyhe.
36 So kom Jesus med læresveinarne til ein stad som heiter Getsemane. Då sagde han til deim: «Sit her med eg gjeng der burt og bed!»
I'sa manbışika Getsemaniye eyhene cigeeqa qarı, telebabışik'le eyhen: – Zı hark'ın düə haa'as, şu inyaa gyuv're.
37 Og han tok med seg Peter og båe Sebedæus-sønerne, og tok til å syrgja og kvidast.
Mang'vee Cukasana Pyoturiy Zavdayna q'öyre dix ıkkekka. Mang'un yik' sacuraycad qa'a giyğal.
38 So segjer han til deim: «Hjarta mitt er so fullt av sorg - det er som det vilde bresta. Ver her og vak med meg!»
Manke I'see manbışik'le eyhen: – Yizın rı'h qik'asde xhineene uts'urun gyatsts'ı. İnyaa aaxve, Zakasana muğurba gyuv're.
39 Og han gjekk eit lite stykke fram, og lagde seg ned på kne og bad: «Far, er det råd, so lat denne skåli takast ifrå meg! Men ikkje som eg vil, berre som du vil!»
Mana sık'ırra şaqana ark'ın aq'vakkena ç'iyelqa g'alirxhu, düə haa'a: – Dek Yizda! Hasre eyxhexhee, Zı mane əq'übayne k'oleençe ulydyoğas! Zas ıkkan xhinne deş, hasre, saccu Vas ıkkanan xhinne ixhecen!
40 Då han kom attende til læresveinarne, såg han at dei sov. Då sagde han til Peter: «So var de’kje god til å vaka ein time med meg!
I'sa telebabışisqa sak'ımee, g'ecen manbı g'alyapk'ı vob. Mang'vee Pyoturulqa onu'ı eyhen: – Nya'a şosse Zakasana sa sə'ətna xheeyib muğurba gyuv'aras dəəxə?
41 Vak og bed, so de ikkje skal koma i freisting! Åndi er viljug, men kjøtet er veikt.»
Qopkune yəqqı'le sivmiyk'alcenva muğurba avxu düəbı he'e. Rı'h it'umda, canmee guc deşin vodun.
42 So gjekk han burt att andre gongen og bad: «Far, kann ikkje dette takast ifrå meg, og lyt eg tøma skåli, so lat det vera som du vil!»
I'sa q'ör'es ark'ın meeb düə haa'a: – Dek Yizda! Zas mane əq'übayne k'oleençe ulydyoğas dexhexheene, hasre Vas ıkkanan xhinne ixhecen.
43 Då han kom attende, såg han at dei hadde sovna til att; for augo deira var tunge av svevn.
I'sa sark'ıling'a manbı meeb g'alyapk'ı g'ooce. Manbı geeb obzur vuxhayke uleppı aaqas əxə ıxha deş.
44 Då let han dei vera og gjekk burt att og bad tridje gongen same bøni.
Mang'vee manbı g'alyav'u xhebır'es manacab düə ha'as ayk'an.
45 So kom han att og sagde til læresveinarne: «De søv og kviler, de! Sjå no er stundi komi, og Menneskjesonen skal gjevast yver i syndarhender.
Qiyğa I'sa telebabışisqa sak'ı eyhen: – Vuşun gırgınbı g'alyapk'ı manzilybıne ha'a? Haane, gah k'ane quvxha, İnsanna Dix bınahnanbışde xılyaqa qele.
46 Statt upp, og lat oss ganga! Svikaren er ikkje langt undan.»
Oza qeepxhe əlyhəəs. Haane, Zı merıng'une xılyaqa qelesda qöö vor.
47 Fyrr han hadde tala ut, kom Judas, ein av dei tolv, og med honom ein stor flokk med sverd og stavar; dei kom frå dei øvste prestarne og styresmennerne.
Yitsıq'vəne telebayna sa eyhena Yahuda qööng'ə, I'sa yuşan ha'acarniy vor. Mang'uka sacigee geeb g'ılıncnanayiy dalnan insanar vooxhe. Manbı kaahinaaşine ç'ak'ınbışeyiy milletne ağsaqqalaaşe g'axuvuynbı vuxha.
48 Svikaren hadde avtala eit teikn med deim og sagt: «Han som eg kysser, han er det; honom skal de taka!»
I'sa manbışde xılyaqa qelesde Yahudee işaara huvu uvhunniy: – Zı Şavus ubba hee'ene, I'sa Mana vor, Mana aqqe.
49 Og med det same gjekk han fram til Jesus og sagde: «Heil og sæl, rabbi!» og kysste honom.
Mane gahıl mana I'saysqa qıxha «Salam, yizda Mə'əllimva!» uvhu Mang'us ubba ha'a.
50 Jesus sagde til honom: «Kvi er du her, venen min?» So gjekk dei innåt og lagde hand på Jesus og greip honom.
I'see mang'uk'le eyhen: – Hambaz, ğu nişisiy arı, man he'e. Mankecab I'saysqa insanar qeepxha, Mana aqqaqqana.
51 Men ein av deim som var med honom, tok og drog sverdet sitt, og hogg av øyra på tenaren åt øvstepresten.
Manke I'saykane sang'vee g'ılınc hı'tdidxı', xərne kaahinne nukarne k'ırıyle k'ena ı'xı', mang'un k'ırı g'a'adaççen.
52 Då sagde Jesus til honom: «Stikk sverdet ditt i slira! for alle som grip til sverdet, skal falla for sverdet.
I'see mang'uk'le eyhen: – G'ılınc cigeeqa gixhxhe. G'ılınc xılyaqa alyaat'uyn gırgınbı g'ılıncikecab hapt'as.
53 Eller trur du’kje eg kunde beda far min, og han i denne stundi vilde senda meg meir enn tolv herar med englar?
Deşxhee, vasqa həməxüdee qöö Zasse Dekkıkee kumag heqqas əxəs dişdiyxan? Zı uvhuynxhiy, Mang'vee Zas mankecad yits'ıq'vəne legionıle geed malaaikarniy g'axıles.
54 Men korleis skulde då skrifterne sannast, dei som segjer at dette lyt henda?»
İn karbı ixheskaniy deşxhee, nəxüdniy Muq'addasne Otk'uniybışee otk'uniynbı ixhes?
55 I same stundi sagde Jesus til flokken: «De kjem med sverd og stavar og grip meg, som eg skulde vera ein røvar. Dag etter dag sat eg i templet og lærde folket; då tok de meg ikkje.
Mane gahıl I'see cəmə'ətık'le eyhen: – Nya'a g'uldurulqa vüqqənbı xhinne g'ılıncbışikayiy dalbışika Zı aqqas abı? Zı yiğıs Allahne Xaane məhlee gyu'ur xət qa'amee, şu Zı aqqı deş.
56 Men alt dette hev hendt av di det laut sannast det som profetarne hev skrive.» Då tok alle læresveinarne ut, og rømde ifrå honom.
İn gırgın karbı peyğambaraaşine otk'uniybışee, otk'uniynbı ixhecenva eyxhe. Manke gırgıne telebabışe I'sa g'alerçu, heepxı avayk'ananbı.
57 Dei som hadde gripe Jesus, førde honom til Kajafas, øvstepresten; der var dei skriftlærde og styresmennerne samla.
I'sa aqqıynbışe Mana xərne kaahinne Kayafayne k'anyaqa qarayle. Q'aanun mə'əllimariy ağsaqqalarıb maqa savayle.
58 Peter fylgde eit langt stykke etter, og då han kom til garden åt øvstepresten, gjekk han inn og sette seg hjå tenarane - han vilde sjå korleis det gjekk.
Pyotur əq'ənançecar xərne kaahinne məhlaysqamee I'sayqa qihna qarayle. Hucooyiy eyxheva g'acesva, Pyotur məhleeqa ikkeç'u xərne kaahinne g'aravulyçeeşika giy'ar.
59 Dei øvste prestarne og heile det Store Rådet leita etter range vitnemål mot Jesus, so dei kunde få dømt honom frå livet;
Kaahinaaşin ç'ak'ınbıyiy Aali Şuureene gırgıng'vee I'sa gik'asdemee horbışika Mang'une aq'val ulyoozarasınbı t'abal haa'a vuxha.
60 men endå mange falske vitne stod fram, fekk dei ikkje noko på honom. Endeleg kom det tvo som sagde:
Horbışika aq'val ulyoozarasınbı geebbı abeeyib, manbışis ıkkanəxrına iveeke deş. Nekke qiyğa q'öyre insan qığeç'u
61 «Denne mannen hev sagt: «Eg kann riva ned Guds tempel og byggja det upp att på tri dagar.»»
eyhen: – Mang'vee «Zasse Allahın xav qukkyok'al hı'ı, xhebne yiğee alya'as əxəva» uvhu.
62 Og øvstepresten reiste seg og sagde til honom: «Svarar du inkje? Kva er det desse vitnar imot deg?»
Xərna kaahin suğotsu, I'sayk'le eyhen: – Manbışe Yiğne hək'ee eyhençis nya'a Ğu cuvabcad qidele?
63 Men Jesus tagde. Då tok øvstepresten til ords og sagde: «Ved den livande Gud - seg oss: Er du Messias, Guds Son?»
I'see mang'une cuvabısıd vuççud eyhe deş. Xərne kaahinee meed Mang'uke qiyghanan: – Zı Vake, Vorne Allahne doyule qiyghan: Allahna Dix, Masixh Ğune?
64 Og Jesus svara: «Du hev sjølv sagt det. Men det segjer eg dykk: Frå denne stundi skal de sjå Menneskjesonen sitja ved høgre handi åt Allmagti og koma i himmelskyerne.»
I'see mang'uk'le eyhen: – Ğu qotkuda uvhu. Zımee şok'le mançiled hexxada eyhes, inçile qiyğa şok'le İnsanna Dix, Gırgın Əxəng'une sağne sural gyu'uriy buludbışil qööcar g'aces.
65 Då reiv øvstepresten sund klædi sine og sagde: «Han hev spotta Gud! Kva skal me med fleire vitne? No høyrde de gudsspottingi.
Manke xərne kaahinee culyun tanalinbı qıtaxı'ı eyhen: – Mang'vee kufur hı'ı! İnçile qiyğa şas aq'val ulyoozarasınbı nişisınbıne? Mang'vee hı'iyn kufur şok'led g'ayxhiyn!
66 Kva meiner no de?» «Han er skuldig til å døy, » svara dei.
Şu mançik'le hucoovane eyhe? Manbışed «Mana taxsirkarır, gik'as eyxheva» eyhe.
67 So sputta dei honom i andlitet og slo honom, sume med nevarne og sume med stavar,
Mankecabıb giviyğalanbı I'sayne aq'vays xudaariy tyubı ı'xiyxə. Sassanbışe Mang'une aq'veeqa çapalaxbı ı'xiyxə
68 og sagde: «Seg oss, Messias: Kven var det som slo deg?»
eyhe ıxha: – Ay Masixh, şas peyğambar xhinne yuşan hı'ı eyhelan, şavaayiy Vas ı'xiyxə?
69 Medan sat Peter utanfor, i gardsromet. Då kom det ei tenestgjenta burt til honom og sagde: «Du var og med Jesus, galilæaren.»
Mane gahıl məhlee gyu'urne Pyoturusqa gulluxçiy zəiyfa qiyxha eyhen: – Ğunar Galileyeençene I'sayka sacigeeniy vor.
70 Men han neitta so alle høyrde det, og sagde: «Eg veit ikkje kva du talar um.»
Gırgıng'une ögiyl man Pyoturee gardanaqa ilydyaat'u eyhen: – Ğu hucoome eyhe, zak'le ats'a deş!
71 So gjekk han ut i portromet. Der fekk ei onnor gjenta sjå honom, og sagde til deim som var der: «Han var og med Jesus, nasaræaren.»
Qiyğa mana akkabışisqa qarımee, sa menne gulluxçiy zəiyfayk'le g'acu eyhen: – İna insanır Nazaretğançene I'sayka sacigeeniy vor.
72 Då neitta han atter, og sagde med ein eid: «Eg kjenner ikkje den mannen.»
Pyoturee meed gardanaqa ilydyaat'u, k'ın g'assır eyhen: – Zak'le mana İnsan ats'acar deş!
73 Eit lite bil etter kom dei som stod der innåt, og sagde til Peter: «Ja menn er du og ein av deim! Det kann ein høyra på målet ditt.»
Sahavule, şaqana ulyobzuriyn insanar mang'usqa qabı eyhen: – Hək'erar ğu şenbışda vor. Manva yiğne yuşan hı'iyncadıd eyhe.
74 Då sette han i og banna og svor: «Eg kjenner ikkje den mannen!» Og med det same gol hanen.
Pyoturee cuqacad g'arğışbıd hı'ı, k'ınyıd g'assır, eyhen: – Zak'le mana İnsan ats'a deş! Mane gahılyıb dadal hook'a.
75 Då kom Peter i hug dei ordi Jesus hadde sagt til honom: «Fyrr hanen gjel, skal du hava avneitta meg tri gonger.» Og han gjekk ut og gret sårt.
Pyoturuk'le I'see «Dadal hook'asse vak'le Zı dyats'ava ğu xhebne yəqqees eyhesva» uvhiy yik'el qayle. Mana mançe qığeç'u, hülöörəxə geşşe giyğal.
