Markus 1
1 Upphavet til evangeliet um Jesus Kristus, Guds Son.
Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,
2 Hjå Jesaja, profeten, stend det skrive: «Framfyre deg min ærendsvein eg sender; Der du vil fara, skal han vegen rydja» -
som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.
3 «Høyr han som ropar i heidi: «Rydje vegen åt Herren, jamna stigarne hans!»»
Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!‟
4 Soleis stod Johannes, døyparen, fram i øydemarki, og ropa ut umvendingsdåp til forlating for synderne.
Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.
5 Og heile Judaland kom ut til honom, og alt Jerusalems-folket, og han døypte deim i Jordanåi, med dei sanna synderne sine.
Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.
6 Johannes var klædd i kamelhår og hadde eit lerbelte kring livet, og det han åt, var grashoppar og villhonning.
Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.
7 Og han tala til folket og sagde: «Det kjem ein etter meg som er sterkare enn eg; eg er’kje verdig å bøygja meg ned og løysa skobandet hans.
Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.
8 Eg hev døypt dykk med vatn, men han skal døypa dykk med den Heilage Ande.»
Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.‟
9 I dei dagarne hende det, at Jesus kom frå Nasaret i Galilæa og vart døypt i Jordan av Johannes.
Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.
10 Og med det same han steig upp or vatnet, såg han korleis himmelen opna seg, og Anden dala ned til honom som ei duva.
Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;
11 Og frå himmelen kom det ei røyst: «Du er Son min, som eg elskar! Deg hev eg hugnad i!»
og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.‟
12 Og straks dreiv Anden honom ut i øydemarki;
Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.
13 og han var i øydemarki i fyrti dagar og vart freista av Satan, og heldt til millom villdyri, og englarne tente han.
Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.
14 Då Johannes var sett i fengsel, kom Jesus til Galilæa og kunngjorde evangeliet frå Gud
Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium
15 og sagde: «Tidi er fullkomi, og Guds rike er nær! Vend um og tru på evangeliet!»
og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!‟
16 Då han ein gong for frammed Galilæasjøen, fekk han sjå Simon og Andreas, bror hans; dei var åt og sette garn i sjøen, for dei var fiskarar.
Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.
17 Han sagde til deim: «Kom og fylg meg, so skal eg setja dykk til å vera menneskje-fiskarar!»
Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.‟
18 Då gjekk dei beint frå garni sine og fylgde honom.
Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.
19 Då han kom litt lenger fram, såg han Jakob, son åt Sebædeus, og Johannes, bror hans; dei var og i båten sin og greidde garni.
Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;
20 Og med ein gong kalla han deim, og dei gav seg med honom, og let far sin, Sebedæus, vera att i båten med leigefolket.
og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.
21 So kom dei til Kapernaum, og fyrste kviledag gjekk han inn i synagoga og lærde folket.
Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,
22 Og dei var reint upp i under yver læra hans; for han lærde deim som ein som hev velde, og ikkje som dei skriftlærde.
og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.
23 Den gongen var det der i lyden ein mann med ei urein ånd; han sette i og ropa:
Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt
24 «Kva vil du oss, Jesus frå Nasaret? Er du komen for å gjera ende oss? Eg veit kven du er - den Heilage frå Gud.»
og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.‟
25 Jesus truga den ureine åndi og sagde: «Teg still, og far ut or honom!»
Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!‟
26 Då reiv ho og sleit i honom og ill-hua, og for ut or honom.
Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.
27 Og alle vart forfærde og spurde seg imillom: «Kva er dette? Ei ny og ageleg læra! Jamvel dei ureine ånderne lyt lystra, når han talar til deim!»
Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.‟
28 Og gjetordet um honom for straks yver alle Galilæa-bygderne derikring.
Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.
29 Frå synagoga gjekk dei beint heim til Simon og Andreas, i lag med Jakob og Johannes.
Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.
30 Vermor åt Simon låg sjuk og hadde hiteflagor, og dei tala straks til Jesus um henne.
Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;
31 Han gjekk burt til henne og tok henne i handi og reiste henne upp. Då slepte sotti henne, og ho tok til å stella for deim.
og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.
32 Då det vart kveld, og soli var gladd, kom dei til honom med alle som hadde vondt eller var forgjorde,
Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,
33 og heile byen hadde samla seg utfor døri.
og hele Byen var forsamlet foran Døren.
34 Og han lækte mange som drogst med ymse sjukdomar, og dreiv ut mange vonde ånder, men han let’kje ånderne få lov til å tala, av di dei kjende honom.
Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.
35 I otta, fyrr det vart dag, reis han upp og gjekk ut og burt til ein øydestad; der heldt han bøn.
Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.
36 Simon og dei som var med honom, skunda seg etter honom,
Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.
37 og då dei fann honom, sagde dei til honom: «Alle leitar etter deg!»
Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.‟
38 Men Jesus svara: «Lat oss fara til ein annan stad, til grenderne her innmed, so eg kann få tala for folket der og; for det var det eg gjekk ut for.»
Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.‟
39 So gjekk han kring i heile Galilæa og tala i synagogorne deira og dreiv dei vonde ånderne ut.
Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.
40 Ein som hadde spillsykja kom og fall på kne for honom og bad: «Dersom du vil, kann du gjera meg rein!»
Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.‟
41 Jesus tykte vondt um honom, og rette ut handi og tok burtpå honom og sagde: «Eg vil; vert rein!»
Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!‟
42 Og med ein gong gjekk spillsykja av honom, og han vart rein.
Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.
43 Jesus tala strengt til honom, og bad honom ganga sin veg straks.
Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,
44 «Agta deg at du ikkje segjer dette med nokon, » sagde han, «men gakk burt og te deg for presten, og ber fram det offeret for reinsingi di som Moses hev sagt, so du kann vitna for deim!»
og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!‟
45 Men mannen var’kje fyrr komen ut, fyrr han tok til å tala mykje um det og bera det utyver, so Jesus ikkje lenger kunde ganga berrsynt inn i nokon by; han heldt seg utanfor, på øydestader, og der kom dei til honom frå alle kantar.
Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.
