< Lukas 21 >

1 Då han såg upp, vart han var at dei rike lagde gåvorne sine i templekista;
Pogleda i vidje kako bogataši bacaju u riznicu svoje darove.
2 og han vart var ei armodsleg enkja, som lagde tvo skjervar.
A ugleda i neku ubogu udovicu kako baca onamo dva novčića.
3 Då sagde han: «Det segjer eg dykk for sant: Denne fatige enkja hev lagt meir enn dei alle.
I reče: “Uistinu, kažem vam: ova je sirota udovica ubacila više od sviju.
4 For det som desse gav, det gav dei alle av nøgdi si; men ho gav av si fatige råd - gav alt ho hadde til å livberga seg med.»
Svi su oni zapravo među darove ubacili od svog suviška, a ona je od svoje sirotinje ubacila sav žitak što ga imaše.”
5 Det var nokre som tala um templet, at det var prydt med fagre steinar og vigde gåvor. Då sagde han:
I dok su neki razgovarali o Hramu, kako ga resi divno kamenje i zavjetni darovi, reče:
6 «Dette som de skodar, um det skal de vita at det vil koma ei tid då her ikkje vert liggjande stein på stein, som ikkje skal rivast laus.»
“Doći će dani u kojima se od ovoga što motrite neće ostaviti ni kamen na kamenu nerazvaljen.”
7 «Når skal då dette ganga fyre seg, meister, » spurde dei, «og kva er merket på at den tidi lid nær?»
Upitaše ga: “Učitelju, a kada će to biti? I na koji se znak to ima dogoditi?”
8 Då svara han: Sjå dykk fyre, so ingen fær ført dykk på villstig! For mange skal taka mitt namn og segja: «Det er eg!» og: «Det lid innpå tidi. Fylg ikkje etter deim!
A on reče: “Pazite, ne dajte se zavesti. Mnogi će doista doći u moje ime i govoriti: 'Ja sam' i: 'Vrijeme se približilo!' Ne idite za njima.
9 Og når de høyrer um ufred og upprør, so vert ikkje fælne! For fyrst lyt det henda; men enden kjem ikkje straks.»
A kad čujete za ratove i pobune, ne prestrašite se. Doista treba da se to prije dogodi, ali to još nije odmah svršetak.”
10 So sagde han til deim: «Folk skal reisa seg imot folk, og rike mot rike;
Tada im kaza: “Narod će ustati protiv naroda i kraljevstvo protiv kraljevstva.
11 store jordskjelvar skal koma, og uår og sott kring i landi; og det skal syna seg skræmor og store teikn frå himmelen.
I bit će velikih potresa i po raznim mjestima gladi i pošasti; bit će strahota i velikih znakova s neba.”
12 Men fyrr alt dette hender, skal dei leggja hand på dykk og forfylgja dykk og draga dykk inn i synagogor og fangehus; og de skal førast fram for kongar og landshovdingar for mitt namn skuld.
“No prije svega toga podignut će na vas ruke i progoniti vas, predavati vas u sinagoge i tamnice. Vući će vas pred kraljeve i upravitelje zbog imena mojega.
13 Då skal de koma til å vitna.
Zadesit će vas to radi svjedočenja.”
14 Legg dykk då på minne at de ikkje fyreåt tarv tenkja på korleis de skal svara for dykk!
“Stoga uzmite k srcu: nemojte unaprijed smišljati obranu!
15 Eg skal gjeva dykk munn og visdom, som ingen av motmennerne dykkar skal kunna standa seg for eller segja imot.
Ta ja ću vam dati usta i mudrost kojoj se neće moći suprotstaviti niti oduprijeti nijedan vaš protivnik.
16 Jamvel foreldre og brør og skyldfolk og vener skal svika dykk og valda sume av dykk dauden,
A predavat će vas čak i vaši roditelji i braća, rođaci i prijatelji. Neke će od vas i ubiti.”
17 og alle skal hata dykk for mitt namn skuld.
“Svi će vas zamrziti zbog imena mojega.
18 Men ikkje eit hår på hovudet dykkar skal forkomast.
Ali ni vlas vam s glave neće propasti.
19 Haldt ut, so skal de vinna sjælerne dykkar!
Svojom ćete se postojanošću spasiti.”
20 Når de ser at stridsherar kringset Jerusalem, då skal de vita at det ikkje er lenge fyrr han vert lagd i øyde.
“Kad ugledate da vojska opkoljuje Jeruzalem, tada znajte: približilo se njegovo opustošenje.
21 Då lyt dei som er i Judaland røma til fjells; dei som er inni byen, lyt flytja ut, og dei som er utpå landet, må ikkje koma inn.
Koji se tada zateknu u Judeji, neka bježe u gore; a koji u Gradu, neka ga napuste; koji pak po poljima, neka se u nj ne vraćaju
22 For dette er hemnardagarne; då skal det ganga fram alt det som stend skrive.
jer to su dani odmazde, da se ispuni sve što je pisano.”
23 Stakkars deim som gjeng med barn eller gjev brjost, i dei dagarne! For det skal vera stor naud i landet og vreide yver dette folket.
“Jao trudnicama i dojiljama u one dane jer bit će jad velik na zemlji i gnjev nad ovim narodom.
24 Dei skal falla for sverdseggi og førast hertekne burt til alle heidningfolk, og Jerusalem skal heidningarne trøda under fot, til heidningtidi er ute.
Padat će od oštrice mača, odvodit će ih kao roblje po svim narodima. I Jeruzalem će gaziti pogani sve dok se ne navrše vremena pogana.”
25 Det skal syna seg teikn i sol og måne og stjernor, og på jordi skal folki fælast i vonløysa, når havet og brotsjøarne dyn.
“I bit će znaci na suncu, mjesecu i zvijezdama, a na zemlji bezizlazna tjeskoba naroda zbog huke mora i valovlja.
26 Folk skal uvita av rædsla og gru for det som kjem yver mannaheimen; for himmelkrafterne skal skakast.
Izdisat će ljudi od straha i iščekivanja onoga što prijeti svijetu. Doista, sile će se nebeske poljuljati.
27 Då skal dei sjå Menneskjesonen koma i skyi med velde og stor herlegdom.
Tada će ugledati Sina Čovječjega gdje dolazi u oblaku s velikom moći i slavom.
28 Men når dette tek til å henda, då rett dykk upp, og lyft hovudet! for det lid mot utløysingi dykkar.»
Kad se sve to stane zbivati, uspravite se i podignite glave jer se približuje vaše otkupljenje.”
29 So sagde han deim ei likning: «Sjå på fiketreet og alle andre tre!
I reče im prispodobu: “Pogledajte smokvu i sva stabla.
30 So snart de ser dei hev sprotte, då veit de av dykk sjølve at no er sumaren nær.
Kad već propupaju, i sami vidite i znate: blizu je već ljeto.
31 Soleis når de ser dette hender, då veit de at Guds rike er nær.
Tako i vi kad vidite da se to zbiva, znajte: blizu je kraljevstvo Božje.
32 Det segjer eg dykk for visst: Denne ætti skal ikkje forgangast fyrr alt saman hev hendt.
Zaista, kažem vam, ne, neće uminuti naraštaj ovaj dok se sve ne zbude.
33 Himmel og jord skal forgangast, men mine ord skal aldri forgangast.
Nebo će i zemlja uminuti, ali moje riječi ne, neće uminuti.”
34 Gjev agt på dykk sjølve, at de aldri let hjarta tyngjast av rus og ovdrykk og verdsleg sut, so den dagen kjem uventande på dykk!
“Pazite na se da vam srca ne otežaju u proždrljivosti, pijanstvu i u životnim brigama te vas iznenada ne zatekne onaj Dan
35 For som eit fuglenet skal han skal koma yver alle som bur kring i vidande verdi.
jer će kao zamka nadoći na sve žitelje po svoj zemlji.”
36 Vak kvar tid og stund, og bed at de kann få styrk til å røma undan alt dette som koma skal, og standa dykk framfor Menneskjesonen!»
“Stoga budni budite i u svako doba molite da uzmognete umaći svemu tomu što se ima zbiti i stati pred Sina Čovječjega.”
37 Um dagarne lærde han i templet; men um kveldarne gjekk han ut or byen og var natti yver på den åsen dei kallar Oljeberget.
Danju je učio u Hramu, a noću bi izlazio i noćio na gori zvanoj Maslinska.
38 Og alt folket kom tidleg um morgonen til honom i templet og lydde på honom.
A sav bi narod rano hrlio k njemu u Hram da ga sluša.

< Lukas 21 >