Klagesangene 3

1 Eg er mannen som naudi såg under hans vreide-ris.

Ra Anumzamo'a arimpa ahenanteno, knaza namino nazeri haviza hige'na, tusi natama kria zana nagra ke'noe.

2 Meg hev han ført og late ferdast i myrker og ikkje i ljos.

Ana nehuno narotago higena, hanimpi tavira omane'nea kante vu'noe.

3 Berre mot meg vender han si hand upp att og upp att heile dagen.

Tamagerfa huno maka zupa nagrike'za nazeri haviza huvava huno nevuno, mago'a vahera anara osu'ne.

4 Han hev late meg eldast i hold og hud, han hev krasa mine bein.

Ama navufga nazeri navesra nehuno, navufga nazeri haviza nehuno zaferinani'aramina ruhantagi'ne.

5 Han bygde att for meg og ringa meg inn med beiska og møda.

Knaza atregeno eno eme nazeri kanegigeno, hazenke zamo'a maka kaziga nazeri kagi'ne.

6 I myrkret hev han set meg, lik deim som longe er daude.

Korapa'ma fri'za vu'naza vahe'mo'zama hanimpima mani'nazaza huno, natrege'na hanimpi mani'noe.

7 Han mura att for meg, so eg kjem meg ikkje ut; tunge gjorde han mine lekkjor.

Tusi'a vihu kegina huno nazeri agu'atege'na, anampintira atre'na atiorami'noe. Ana nehuno seni nofiteti nagia nazampina kinarente'ne.

8 Endå eg kallar og ropar, let han att for mi bøn.

Nazama hinogu'ma Anumzamofontega nunamuna hu'na antahige'noanagi, krafa keni'a eri atre'ne.

9 Han mura fyre mine vegar med tilhoggen stein, gjorde det uført på min stig.

Kama vunaku'ma hua kampina Anumzamo'a ra have ome anteno rehiza nehuno, vunaku'ma huankana eri kazakinkazoko hige'na haviza hu'nea kante vu'noe.

10 Ein lurande bjørn var han mot meg, ei løva i løyne.

Beamo'o laionimo'o afi zaga azerinaku kafo anteno maniaza huno, Ra Anumzamo'a nazeri haviza hunaku kafonteno mani'neno,

11 Til villstig gjorde han min veg; han reiv meg sund og lagde meg i øyde.

navazuhu kanti atreno, laionimo nehiaza huno navufga tagnataganu vaziteno, natrege'na vahe'mo'a eme naza osige'na mase'noe.

12 Han spente sin boge og sette meg til skotmål for si pil.

Anumzamo'a keve'a atifi erinteteno, avazuhu krarapeno nahenaku krinkenke hu'ne.

13 Han let renna inni mine nyro pilehus-sønerne sine.

Ana huteno keve'areti tumoni'a ahetane'ne.

14 Eg vart til lått for alt mitt folk, deira nidvisa heile dagen.

Maka nagri vahe'mo'zama nenage'za tusi nagiza re'naze. Ana nehu'za amnea omani'za maka zupa zagame nehu'za ana zagamepi kiza zokago ke hunante vava hu'naze.

15 Han metta meg med beiske urter, han gav meg malurt å drikka.

Rama'a knazanteti nagu'afina antevi'neteno, aka trazanteti tro hu'naza ti namige'na ne'noe.

16 Han let meg knasa mine tenner på småstein, han grov meg ned i oska.

Anumzamo'a ne'onse haverami nagipina eri hatrentege'na navera ani futagi'noe. Ana nehugeno kugusopa hatreno nagofetu ante'ne.

17 Og du støytte burt frå fred mi sjæl; eg gløymde kor det var å hava det godt.

Arimpa fruma huno mani'zana nomanizanifina omanegeno, knare huno musema huno mani'zankura nagekani'noe.

18 Og eg sagde: «Det er ute med mi kraft og med mi von til Herren.»

Ana hige'na amanage hu'noe, hanaveni'a omanegeno, Ra Anumzamofonkuma amuhama nehuazana huonantegahie hu'na antahi'noe.

19 Kom i hug mi naud og mi utlægd - malurt og beiska.

Hagi nagrama ranknazama eri'noa zamo'ene vahe moparegama kraga vahe kna'ma hu'na vano vanoma hu'noa zamo'enena, mago aka tima neazama hu'noa zana nagera okani'ne.

20 Ho minnest det, sjæli mi, og er nedbøygd i meg.

Maka zupa ana zanku'ma nagesa nentahugeno'a, nagu'amo'a kna nehigeno havizantfa hu'ne.

21 Dette vil eg leggja meg på hjarta, og difor vil eg vona:

E'ina hu'neanagi mago zanku nagesa nentahi'na, amuhara nehue.

22 Herrens nåde det er, at det ikkje er ute med oss, for hans miskunn er enn ikkje all.

Ra Anumzamo'ma avesiranteno knare'ma hunerantea avesi'zamo'a, tamagerfa huno vagaore mevava nehie. Na'ankure agri asunkuzamo'a vagaore meno nevie.

23 Kvar morgon er ho ny, å, stor er din truskap.

Maka nanterana Anumzamoka kagri kasunku zamo'a egasefa huvava nehiankino, hugahuema hunka hu'nana zama nehana kavukvazamo'a tusi zankerfa me'ne.

24 Min lut er Herren, segjer mi sjæl; difor vonar vil eg vona på honom.

Nagra'ma nagesa antahuana, Agra nagri Ra Anumza mani'negu nagra Agriteke amuhara huntegahue.

25 Herren er god med deim som ventar på honom, med den sjæl som søkjer honom.

Ra Anumzamo'a agrite'ma amuha'ma nehu'za, zamagu'areti'ma hu'za agriku'ma nehakaza vahera zamazeri knare nehie.

26 Det er godt å vera still for Herren og venta på hans frelsa.

Akoheno avega anteno mani'nenigeno Ra Anumzamo'ma ete agu'vazino avre avu'ava zamo'a knare hu'ne.

27 Det er godt for mannen at han ber ok i sin ungdom,

Nahezavema mani'nesire'ma knazama eri'zamo'a, e'i knare hu'ne.

28 at han sit einsleg og tegjande, når han legg det på,

Ra Anumzamo'ma mago vahe'ma knazama neminigeno'a, anazankura keaga osu agraku akoheno manino.

29 at han luter seg med munnen mot moldi - kann henda det enn er von -

Anama nehanigeno keaga osu agra avufgama anteramino kugusopafima mani'nesigeno, negeno azama hunaku'ma hanuno'a aza hugahie.

30 at han held fram si kinn til slag, let seg metta med svivyrda.

Hagi mago vahemo'ma ameragente'ma rupro huminaku'ma nehanigeno'a, amne ante vivi hu'nesnigeno rupro humina, agra amne agazea erigahie.

31 For Herren støyter ikkje æveleg burt.

Na'ankure Ra Anumzamo'a mago vahera amagena humi vava huno ovugahie.

32 For um han legg på sorg, so miskunnar han endå etter sin store nåde.

Ra Anumzamo'a vahera knazana amigahianagi, Agra vaga ore mevava avesi zama'agu nentahino, avesinezmanteno knare avu'ava hunezmante.

33 For det er ikkje av hjarta han legg møda og sorg på mannsborni.

Ra Anumzamo'ma knazama atregeno eno vahe'ma zamazeri havizama nehiana, Agra'a anaza hunakura nosie.

34 At dei krasar under fot alle fangar i landet,

Hanki vahe'mo'zama kina vahe'ma zamazeri havizama huge,

35 at dei rengjer retten for mannen framfor åsyni til den Høgste,

mago vahe'mo'ma Marerisa Anumzamofo avure'ma fatgo avu'ava'ma nehanigeno'ma, haviza hane huno'ma huntege,

36 at ein gjer urett mot ein mann i hans sak - ser ikkje Herren slikt?

keagare'ma oti zupama havige hu'za zamazeri havizama nehaza avu'ava zanku'enena Ra Anumzamo'a ave'nosie.

37 Kven tala, og det vart, um Herren ikkje baud?

Ra Anumzamo'ma osu'nenia nanekerera, iza agra'a avesitera mago zana eri forera hugahie?

38 Kjem ikkje frå munnen til den Høgste både vondt og godt?

Ra Anumzana Marerisa Anumzamo'a Agra agipinti huama huno, knare zane havi zanena forera huo huno higeno forera nehie.

39 Kvi skal eit livande menneskje klaga? Kvar syrgje yver si synd!

Ofri kasefa'ma huno mani'nesnia vahe'mo'a, agri kumi'mofo nonama huno azeri havizama hania zankura ke hakarea osino.

40 Lat oss ransaka våre vegar og røyna deim og venda oss til Herren!

Hagi tagrama nehuna tavutavara rezaganeta ke so'e huteta, ana tavutva zampintira ete rukrahe huta Ra Anumzamofontega esanune.

41 Lat oss lyfta våre hjarto likeins som våre hender til Gud i himmelen!

Hanki tagu'areti huta tazana erisga nehuta, monafinkama mani'nea Anumzamofontega amanage huta nunamuna hugahune,

42 Me hev synda og vore ulyduge, du hev ikkje tilgjeve.

tagra kumi huta kagrira tamefi hugamunkenka, kumitia atre orante'nane.

43 Du sveipte deg i vreide og elte oss, du slo i hel utan nåde.

Kagrira karimpa ahe'zamo'a avitegenka, kasunkura hunka oratrenka tavaririnka tahe fri'nane.

44 I skyer sveipte du deg, so ingi bøn rakk fram.

Kagrira tusi hampomo refitegenka mani'nanketa, nunamuna hu'nonanagi tagri nunamumo'a kagritera ovu'ne.

45 Til skarn og styggje hev du gjort oss midt imillom folki.

Tagrira tatranketa vahe moparega vano nehunke'za, amne zama hiaza hu'za tage so'ea osu'naze.

46 Dei spila upp sitt gap imot oss, alle våre fiendar.

Maka ha' vahetimo'za huhaviza hurante'naze.

47 Gruv og grav det vart vår lut, øyding og tjon.

Anama hazageta koro hu'none. Na'ankure tagesa ontahuna hazenke zamo eme tazeri havizantfa hu'ne.

48 Tårebekkjer strøymer or mitt auga for tjonet på mitt folks dotter.

Knazamo'ma eno nagri vahe'ma eme zamazeri havizama hiazama negogeno'a, navunumo'a tima eviankna huno,

49 Mitt auga sirenn, roar seg ikkje,

navufintira navunura hu vava nehie.

50 fyrr Herrens skodar etter og ser frå himmelen.

Ana zavira ontagane ate vava nehanugeno, Ra Anumzamo'a monafinti kefenka ateno nagegahie.

51 Mitt auga gjer meg hjarte-ilt for kvar ei av døtterne i min by.

Jerusalemi rankumanifi a'neneramima, ha' vahe'mo'zama eme zamazeri havizama hazazama negogeno'a, tumonimo'a netanegeno nagu'amo'a havizantfa hu'ne.

52 Dei jaga og elte meg som ein fugl, dei som var mine fiendar utan orsak.

Nagra mago havizana osu'noanagi, ha' vahe'nimo'za namama ahenakuma rotago'ma hazaza hu'za nagene re'naze.

53 Dei vilde taka livet av meg nede i brunnen, dei kasta stein på meg.

Zamagra nahe'za nagrira kerifi eri nevazi'za, ana kerigana havenu refite'naze.

54 Vatnet flødde yver mitt hovud, eg sagde: «Det er ute med meg.»

Ana hazageno timo nazeri nakari'aza higena, nagra frigahue hu'na antahi'noe.

55 Eg påkalla ditt namn, Herre, utor den djupe hola.

Ana kerifima mani'nofintira Ra Anumzamoka kagra naza huogu kagri kagia ahe'na nunamuna nehue.

56 Mi røyst høyrde du; haldt deg ikkje for øyro når eg ropar um lindring.

Hagi Kagra nunamu keni'a nentahinanki, kagesa renkani oro.

57 Du var nær den dagen eg kalla på deg; du sagde: «Ikkje ottast!»

Hagi nazama huogu'ma kema hugenka Kagra nagrite erava'o nehunka, korora osuo hunka nasami'nane.

58 Du, Herre, hev ført saki for mi sjæl, du hev løyst ut mitt liv.

Ra Anumzamoka keagani'a refko hunka nentahinka nagu'vazinke'na knare hu'na mani'noe.

59 Du, Herre, hev set kva urett eg leid; å, døm i mi sak!

Ra Anumzamoka nagri'ma hazenkema eme nami'naza vahera hago kenka antahinka hu'nane. Ana hu'nananki nagri kaziga antenka agra fatgo hu'ne hunka ana vahera keaga huzmanto.

60 Du hev set all deira hemnhug, alle deira løynderåder mot meg.

Ana vahe'mo'zama nagri'ma nazeri havizama hunaku'ma, maka keagama retro'ma hu'nazana hago ke'nane.

61 Du hev høyrt deira svivyrdingar, alle deira løynderåder mot meg,

Hagi ana vahe'mo'zama kiza zokago kema hunenante'za, nagri'ma nazeri haviza hu kema anakiza nanekea Ra Anumzamoka hago antahi'nane.

62 det mine motstandarar sagde og tenkte imot meg dagen lang.

Ha' vaheni'amo'za maka zupa, nagri'ma nazeri havizama hanaza nanekea, zamagira magopi ante'neza sumisumi hu'za keaga huvava nehaze.

63 Ansa på deim, når dei sit og når dei stend! um meg gjer dei nidvisor.

Manizafina zagamepi erinte'za kiza zokago zagame ke hunante'naze.

64 Du, Herre, vil gjeva deim av same slag som deira hender hev gjort.

Ra Anumzamoka ana vahe'mo'zama hu'naza havi zamavu'zamava negenka, mizana zamitere hugahane.

65 Du vil leggja eit sveip yver deira hjarta, du vil bannstøyta deim.

Ana vahe'mokizmi zamagu'a eri hankavetige'za, sifnafi maniho.

66 Du vil elta deim i vreide, og tyna deim so dei ikkje bid meir under Herrens himmel.

Ana vahera Kagra krimpa ahenezmantenka, zamarotago hunka zamahe hana huge'za, Ra Anumzamoka mopamofo agofetura omanitfa hiho.