Johannes 17

1 Soleis tala Jesus; so lyfte han augo mot himmelen og sagde: «Fader, timen er komen! Herleggjer son din, so son din kann herleggjera deg!

Hagi Jisasi'a ana naneke huvareteno, Agra kesga huno monafi negeno amanage hu'ne, Nenfaga hago kna (aua) eforehie, Negamofona ra agi amigeno, Negamofo anazanke huno, Kagrira rankagi kamino.

2 etter di du gav honom magt yver alt kjøt, so han kann lata alle deim du hev gjeve honom få ævelegt liv, (aiōnios g166)

Maka vahete kvahu hihamu ami'nane, ana hankeno maka ami'nana vahera, Agra zamaza huno manivava mani'za zamigahie. (aiōnios g166)

3 og det er det ævelege livet at dei kjenner deg, den einaste sanne Gud, og den du sende, Jesus Kristus. (aiōnios g166)

Ama'i manivava mani'zane hu'za, zamagra kage'za antahi'za nehu'za, magoketfa tamage Anumzane nehu'za, Jisas Kraisi huntankeno e'ne huza keza antahiza hugahaze. (aiōnios g166)

4 Eg hev herleggjort deg på jordi, og fullført det verket du gav meg å gjera;

Nagra ama mopafi Kagri kagi eri ra nehu'na, Nagri'ma eri'za erio hunka nami'nana eri'zana hago eri vagare'noe.

5 herleggjer no du meg, Fader, hjå deg med den herlegdomen eg hadde hjå deg fyrr verdi var til!

Menina Nenfaga, Kagra kaziga navrento, korapa'ma mopa fore osu'nere mani'neta hu'no'a konariri zampi, Kagrane umanisu'e. (Eks-Utr 3:14.)

6 Eg hev openberra ditt namn for dei menneski du gav meg av verdi. Dei var dine, og du gav meg deim, og dei hev halde seg etter ordet ditt.

Nagra Kagri kagi kagenkeka'a kokankoka vahe'pinti'ma avare nami'nana vahera zamasmi ama hu'noe. Zamagra Kagrika'a vahe maninagenka Kagra Nagrira nami'nane. Hagi zamagra keka'a antahi'za amage ante'naze.

7 No veit dei at alt det du hev gjeve meg, er frå deg!

Menina maka nami'nana zankura, Kagra nami'nane hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

8 for dei ordi du gav meg, hev eg gjeve deim, og dei hev teke imot deim og sanna fullt ut at eg er komen frå deg, og dei trur at du hev sendt meg.

Na'ankure Kagrama nasmi'nana kea Nagra zamasmi'noe. Zamagra anankea eneri'za Nagrikura tamage Agriteti e'ne nehu'za, Agra huntegeno e'ne hu'za zamentinti hu'naze.

9 Eg bed for deim; eg bed ikkje for verdi, men for deim som du hev gjeve meg; for dei er dine,

Nagra, zamagri zamagi' eri'na nunamuna nehue. Nagra kokankoka vahe zamagi' eri'na nosue, hagi Nagri'ma nami'nana vahe zamagi' eri'na nunamuna nehue. Na'ankure zamagra Kagri suza mani'naze.

10 og alt som mitt er, er ditt, og det som ditt er, er mitt, og eg er herleggjord i deim.

Hagi maka Nagri vahe'mo'za Kagri vahere, maka Kagri vahera Nagri vahere, ana vahe'mo'za Nagrira ra nagi nenamize.

11 Og eg er ikkje lenger i verdi, men dei er i verdi, og eg kjem til deg. Heilage Fader, haldt deim fast i ditt namn, som du hev gjeve meg, so dei kann vera eitt liksom me!

Mago'ene Nagra ama mopafina omanigahue, zamagrazmi ama mopafina manigahaze. Hige'na Nagra Kagritega neoe. Ruotge hunana Nenfaga, Kagrama ante nami'nana nagifi zamagu vazisanke'za, tagrama mago huno'ankna hu'za zamagra mago hugahaze.

12 Då eg var hjå deim, heldt eg deim fast i ditt namn, som du hev gjeve meg, og vara deim, og ingen av deim gjekk til grunns so nær som den eine som laut ganga til grunns, so skrifti skulde sannast.

Nagra zamagranema mani'nena, Kagri kagire manisnaze hu'na zamagu'vazina kva huzmante'noe. Kagrama nami'namokizmia mago'mo'a fanane osu'ne, hianagi magoke'mofo fanane hinogura huhamprinte'ne, ana hanigeno Anumzamofo avontafe'mo hu'nea kantera avufa'a fore hugahie. (Sam-Zga 41:9)

13 Men no kjem eg til deg, og dette talar eg med eg er i verdi, so dei skal hava mi gleda i seg i fullt mål.

Hu'neanagi Nagra, Kagrite menina ne-e'na, ama mopafina Nagra amanahu kea nehuankino, Nagri muse zamo'a (joy) zamagripi avitegahie.

14 Eg hev gjeve deim ditt ord, og verdi hev lagt deim for hat, for di dei ikkje er av verdi, som eg ikkje er av verdi.

Nagra, Kagri nanekea ko zamasmi'noe, huge'za mopa kagi'afi vahe'mo'za zamesra huzmante'naze, na'ankure zamagra ama mopafi vahera omani'naze, Nagrama ama mopafi vahe'ma omani'noa kna hu'naze.

15 Eg bed ikkje at du skal taka deim burt or verdi, men at du skal vara deim for det vonde.

Nagra ama mopareti zamavare atrogura nosue, hagi havi ne'mofo azampinti zamazeri anovazisanegu nehue.

16 Av verdi er dei ikkje, som eg ikkje er av verdi.

Zamagra ama mopafi vahera omani'naze. Nagra'enena anahu hu'na, ama mopafi vahera omani'noe.

17 Helga dei i sanningi! Ditt ord er sanning.

Tamage kefi zamazeri avusese hunka zamazeri otage huo. Kagri keka'amo'a tamage me'ne.

18 Som du hev sendt meg til verdi, so hev eg og sendt deim til verdi;

Kagrama hunantanke'na ama mopafina e'noankina, Nagra ana zanke hu'na mopa kagi'afi hunezmantoe.

19 og eg helgar meg for deim, so dei og skal vera helga i sanning.

Nagra zamagri huzmeri'na avusese hu'na mani otage hu'noe, ana nehuanki'za zamagranena anazanke hu'za Kagrite avusese nehu'za, tamage hu'za mani otage hugahaze.

20 Og eg bed ikkje einast for desse men og for deim som kjem til å tru på meg for deira ord skuld,

Nagrima namage nentaza disaipol nagakuke hu'na nunamuna nosue, hagi ke'ni'a huama nehzage'za, Nagrite zamentinti hanaza naga'enenku nehue,

21 at dei alle må vera eitt, som du, Fader, er i meg, og eg er i deg - at dei og må vera i oss - so verdi kann tru at du hev sendt meg.

ana hanige'za zamagra maka'mo'za magoke hu'za, Nenfaga, Nagrane mago huta mani'no'a kna hu'za, Tagra ene mago hu'za zamagra mani'nesage'za, kokankokati vahe'mo'za nege'za, Kagra hunantankena e'noe hu'za zamentinti hugahaze.

22 Eg hev gjeve deim den herlegdomen som du hev gjeve meg, so dei skal vera eitt, liksom me er eitt,

Kagrama hanavema Nagri nami'nana hanavea, Nagra zamagri zami'noe. Tagrama mago huta mani'no'a kna hu'za manisazegu zami'noe.

23 eg i deim og du i meg, so dei skal vera fullkomeleg eitt - so verdi kann skyna at du hev sendt meg og elska deim som du hev elska meg.

Nagra zamagripi manugenka, Kagra, Nagripi mani'nane, hanige'za zamagra magoke zamarimpa hu'za manigahaze. Ana hananke'za ama mopafi vahe'mo'za nege'za, Kagra hunantankena ama mopafina e'noe hu'za keza antahiza nehanagenka, Nagri'ma kavesi nante'nana kna hunka, zamavesi nezmantane huza keza antahiza hugahaze.

24 Fader, eg vil at dei du hev gjeve meg, dei skal og vera der eg er, vera hjå meg, so dei fær skoda min herlegdom, som du hev gjeve meg av di du hev elska meg fyrr verdi vart grunnlagd.

Nenfaga, Nagri'ma nami'nana vahe'zaga, Nagrama manisufi manisazegu nave'nesie. Ana hu'ne'za Nagri'ma nami'nana hanavea kesaze, na'ankure Kagra korapa mopa omne'nea knafi, Nagrira kavesinantenka kagu'a antenka hanavea nami'nane.

25 Rettferdige Fader, verdi kjenner deg ikkje, men eg kjenner deg, og desse hev kanna at du hev sendt meg;

Fatgo Nenfaga, kokankoka vahe'mo'za kage'za antahi'za osugahazanagi, Nagra kage'na kantahi'na hu'noe, hagi amama namage'nentaza naga'moza Kagra hunantakena e'noe hu'za keza antahiza nehaze.

26 eg hev gjort namnet ditt kunnigt for deim og skal gjera det kunnigt, so den kjærleiken du hev havt til meg, kann vera i deim, og eg sjølv kann vera i deim.»

Nagra, Kagri kagi'a hu'ama hu'na zamagrira nezmasamue, hagi'na mago'ene hagerfi'na hu'ama hu'na zamasmigahue. Kavesima nenantana kavesi zamo'a, zamagri zamagu'afi mesige'na, Nagra anazanke hu'na zamagripi manigahue.