Jobs 8
1 Då tok Bildad frå Suah til ords og sagde:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 «Kor lenge vil du tala so og lata ordi storma fram?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 Kann Gud vel rengja det som rett er? Kann Allvalds-Gud vel rengja rettferd?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Hev dine søner synda mot han, gav han deim deira synd i vald.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Um du søkja til din Gud, og beda Allvalds-Gud um nåde,
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 er du då rein og utan svik, då vil han vakna upp for deg og reisa nytt ditt rettferdshus,
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Um og di fortid vesall var, so mykje større vert di framtid.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 Ja, spør deg for hjå farne ætter, agt på kva federne fann ut.
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 - Me inkje veit, er frå i går; vårt liv ein skugge er på jordi -
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 dei skal deg læra, gjeva svar med ord ifrå sitt hjartedjup:
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 «Veks sevet vel på turre land? Trivst storren der som vatnet vantar?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Enn stend det grønt, vert ikkje skore, då visnar det fyrr anna gras.»
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 So gjeng det deim som gløymer Gud; og voni glepp for gudlaus mann.
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Hans tillit sunderskori vert, hans tiltru vert til kongurvev;
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Det hus han styd seg til, det dett; det som han triv til, stend’kje fast.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Han saftfull veks, med soli skin; hans greiner yver hagen heng,
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 og roti kring steinrøysar smett, og smyg seg inn imillom steinar.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 Men vert han riven frå sin stad, so hugsar staden han ei meir.
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 Sjå det er gleda på hans veg; or moldi skyt ein annan fram.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Men Gud vanvyrder ei den reine; dei vonde tek han ei i handi.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Han enn din munn med lått skal fylla og lipporne med gledesong;
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 men skammi klæda skal din fiend’; gudløysetjeld finst ikkje meir.»
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.
