Jobs 41
1 Kann du fiska krokodillen, binda tunga hans med taum,
“Fuka, kom ac ku in sruokilya Leviathan ke soko ka in ahya, Ku kapriya oalul ke soko sucl?
2 Draga snor i gjenom nosi, hogga krok i kjaken hans?
Kom ac ku in isongang soko sucl nu ke infwacl, Ku srumasrla kapin oalul ke soko ka in ahya?
3 Vil han tigga um nåde, tala mjuke ord til deg?
Ya el ac ku in kwafe kom in tulalla? Ya el ac ku in fahk kas in aklung nu sum kom in pakomutal?
4 Tru han vil gjera samband med deg og din træl for alltid verta?
Ya el ku in orek pwapa in insese nu sum Ac wulela mu el ac kulansapwekom nwe tok?
5 Kann du han som leikfugl halda for smågjentorne i band?
Ya kom ac kaprilya oana sie won ma kom nutl Ac pwanul fahsr ye mutun tulik mutan kulansap lom in akpwaryaltal?
6 Handlar fiskarlag med honom, skiftar ut til kræmarar?
Ya mwet patur uh ac tuku pwapa nu sum ke sie moul fal in molella? Ya mwet kuka uh ac sipikilya nu ke ip srisrik ac kukakunul?
7 Kann hans hud med spjot du fylla, og hans hovud med harpunar?
Kom ac ku in nwakla kolo kacl uh ke osra in fakfuk, Ku putala sifal ke soko osra in ngoe?
8 Berre prøv - du skal det minnast; enn ein gong du gjer det ikkje!
Kahlilya pacl se, ac kom fah tia lungse in sifilpa srike; Kom ac tia ku in mulkunla amai se lom el u!
9 Kvar og ein vil missa voni, verta feld ved syni av han.
“Kutena mwet ma liyel Leviathan uh Ac munasla nunka, ac putatla nu infohk uh.
10 Ingen torer eggja honom; kven kann då mot meg reisa?
Ke pacl se mokleyukyak el uh, el ac arulana sulallal; Wangin mwet ac ku in tu ye mutal.
11 Kven gav meg, so eg gjev att? Under himmeln alt eg eig.
Su ku in anwuk nu sel ac moul na? Wanginna sie mwet fin faclu ku.
12 Ei eg tegjer um hans lemer, um hans sterke, væne bygnad.
“Kolya ngan srumun nu sum ke nial Leviathan, Ac fahk lupan yokiyal ac kuiyal.
13 Kven hev drege brynja av han, Gjenge inn i duble tanngard?
Wangin mwet ku in seya kolo lik ma el nukum uh, Ku putala loeyuk se loac ke manol, su oana nuknuk in loeyuk ma orekla ke osra.
14 Kven hev opna kjakeporten? Rædsla kring hans tenner ligg.
Su ku in oru elan mangelik Ke oalul rauniyukla ke wihs na aksangeng uh?
15 Sterke er hans skjolde-rader, feste med ei fast forsigling.
Fintokol orekla ke takin mwe loeyuk Su kapreni nu sie, ac keke oana eot uh.
16 Tett dei ligg innåt kvarandre, ingi luft slepp millom deim.
Kais sie kupasryang arulana ku nu ke ma oan siska uh, Oru finne kitin eng, tia pac ku in sasla inmasrlo.
17 Eine skjolden i den andre heng i hop, skilst ikkje åt.
Ma inge nukewa arulana fulfuleni nu sie, Oru wangin kutena ma ku in sraclik.
18 Ljos ifrå hans njosing strålar, augo skin som morgonroden.
El fin sinacla, na kalem uh ac sasma liki infwacl; Atronmutal saromrom oana faht uh ke takak.
19 Or hans gap skyt brandar fram, gneistar sprutar derifrå.
Firir in e uh sroma liki inwalul, Ac kosran e uh sohkelik.
20 Or hans nasar stig det røyk, liksom eim or kjel som kokar.
Kulasr uh fofosrme ke infwacl Oana kulasr ke e ma tawin sie tup in sup lulap.
21 Anden hans set eld på kol, logen ut or gapet stend.
Mongol ku in tanak e in firiryak; Ac e uh atula ke inwalul.
22 I hans nakke styrken bur, rædsla spring framfor hans åsyn.
Inkwawal arulana fokoko, Oru mwet nukewa ma sonol uh ac rarrarlana sel.
23 Tette sit kjøtvalkarne, støypte fast urikkelg.
Wangin kutena acn ma munas ke kolo kacl uh; Arulana keke oana osra, ac tia ku in kotkot uh.
24 Hjarta hans er hardt som stein, fast som understein i kverni.
Nunak likkeke lal oru el tia etu sangeng. El ku oana sie tapweng eot, ma tia ku in fokelik.
25 Kjempor ræddast når han ris, misser både mod og hugs;
Pacl se el ac tuyak uh, finne mwet ma fokoko oemeet uh elos sangeng pac sel; Ke sripen sangeng lalos, elos tia ku in oru kutena ma.
26 Sverd vil ikkje bita på, ikkje skot med spjot og pil.
Wangin cutlass ku in kantelya; A mwet uh finne orekmakin osra in fakfuk, osra in pisr, ku kutena kain mwe fakfuk saya, tia ku in fakisya manol.
27 Jarn agtar han liksom strå, kopar nett som fauskeved.
Nu sel, osra uh munas oana mah paola, Ac bronze uh fisrasryasr oana sak kulawi uh.
28 Ei han vik for bogesonen; stein frå slyngja vert som halm,
Wangin osra in pisr ku in oru elan kaing, Ac eot ma sang tanglal uh oana ipin sra uh.
29 og stridsklubba vert som strå, og han lær åt spjot som susar.
Nu sel, soko sak in anwuk uh oana pwe es uh, Ac ke mwet uh ac faksel ke osra in fakfuk uh, el ac israsr na.
30 Under han er kvasse broddar, spor dei set som treskjeslede.
Unac in ik ma oan ke sial uh oana ipin ahlu kle ma fokelik ac arulana kosroh; Unac inge ac kunkunausya infohk furarrar uh oana osra in pukpuk uh.
31 Djupet kokar som ei gryta, sjøen som ein salvekjel.
El ac arukak kapin meoa oana kof uh ke ac boel uh, Ac oru in pulollol oana tup in mwe akmusra fol se.
32 Vegen lyser etter honom, djupet skin som sylverhår.
Inkacl ah orala soko inkanek na saromrom tokol, Ac el furokak meoa uh wiawala.
33 Liken hans på jord ei finst, denne skapning utan ræddhug.
Wangin kutena ma fin faclu ku in lumweyuk nu kacl; Inmasrlon ma orakrak nukewa, el tia etu sangeng.
34 Han ser ned på alt som høgt er, konge yver alle kaute.»
El tia oek kosro ma yohk lukel uh; El oana sie tokosra nu sin kain kosro lemnak nukewa.”
