Jobs 41
1 Kann du fiska krokodillen, binda tunga hans med taum,
Eske ou ka pran levyatan an nan zen? Eske ou ka mare lang li ak yon kòd?
2 Draga snor i gjenom nosi, hogga krok i kjaken hans?
Eske ou ka pase yon bwa wozo nan nen l'? Eske ou ka pèse machwè l' ak yon gwo zen?
3 Vil han tigga um nåde, tala mjuke ord til deg?
Eske li pral mande ou: Tanpri souple, kite m' ale? Eske l'ap pale dous avè ou?
4 Tru han vil gjera samband med deg og din træl for alltid verta?
Eske l'ap pase kontra avè ou pou l' sèvi ou pou tout tan?
5 Kann du han som leikfugl halda for smågjentorne i band?
Eske ou ka mare l' tankou yon ti zwezo pou pitit fi ou yo ka jwe avè l'?
6 Handlar fiskarlag med honom, skiftar ut til kræmarar?
Eske moun k'ap fè lapèch yo pral fè lajan avè l'? Eske machann yo pral koupe l' an moso pou yo vann?
7 Kann hans hud med spjot du fylla, og hans hovud med harpunar?
Eske ou ka pike tout po kò l' ak fwenn? Eske ou ka pèse tèt li ak yon fwenn?
8 Berre prøv - du skal det minnast; enn ein gong du gjer det ikkje!
Seye mete men ou sou li yon grenn fwa, ou p'ap janm fè sa ankò, lè w'a chonje sa l'a fè ou!
9 Kvar og ein vil missa voni, verta feld ved syni av han.
Depi ou wè levyatan an, ou pèdi tout kouraj ou. Ou annik wè l', ou tonbe atè.
10 Ingen torer eggja honom; kven kann då mot meg reisa?
Si yo leve l' nan dòmi, li move. Pa gen moun ki ka kanpe devan l'.
11 Kven gav meg, so eg gjev att? Under himmeln alt eg eig.
Ki moun ki ka atake l' san anyen pa rive l'? Pa gen moun sou latè ki ka fè sa.
12 Ei eg tegjer um hans lemer, um hans sterke, væne bygnad.
Mwen pa bezwen di ou anyen sou pa t' janm li yo. Men, m'a fè ou konnen pa gen bèt ki gen fòs pase l'.
13 Kven hev drege brynja av han, Gjenge inn i duble tanngard?
Pesonn pa janm rive dechire premye po li. Ni pesonn pa janm rive pèse karapas li.
14 Kven hev opna kjakeporten? Rædsla kring hans tenner ligg.
Ki moun ki janm fòse l' louvri bouch li? Dan nan bouch li, se bagay ki pou fè moun kouri.
15 Sterke er hans skjolde-rader, feste med ei fast forsigling.
Tout do l', se yon seri gwo kal mare yonn ak lòt. Yo di kou wòch.
16 Tett dei ligg innåt kvarandre, ingi luft slepp millom deim.
Yo kole yonn ak lòt, yo fè yon sèl. Pa gen yon ti fant nan mitan yo pou lè pase.
17 Eine skjolden i den andre heng i hop, skilst ikkje åt.
Yo sitèlman byen kole yonn ak lòt anyen pa ka separe yo.
18 Ljos ifrå hans njosing strålar, augo skin som morgonroden.
Lè l' estènen, limyè fè yan-yan. Je l' klere tankou solèy lè l'ap leve.
19 Or hans gap skyt brandar fram, gneistar sprutar derifrå.
Flanm dife ap soti nan bouch li. Tensèl dife ap vole soti ladan l'.
20 Or hans nasar stig det røyk, liksom eim or kjel som kokar.
Lafimen ap soti nan tout twou nen l' tankou nan yon chodyè k'ap bouyi sou dife.
21 Anden hans set eld på kol, logen ut or gapet stend.
Souf li ta ka limen bwa dife. Flanm dife ap soti nan bouch li.
22 I hans nakke styrken bur, rædsla spring framfor hans åsyn.
Se nan kou li tout fòs li ye. Depi moun wè l', kè yo kase.
23 Tette sit kjøtvalkarne, støypte fast urikkelg.
Po li fè kal kal sou tout kò li. Yo kole yonn ak lòt. Yo di kou wòch.
24 Hjarta hans er hardt som stein, fast som understein i kverni.
Kè li di kou wòch, li pa pè anyen. Li fèm kou wòl moulen.
25 Kjempor ræddast når han ris, misser både mod og hugs;
Lè li leve kanpe, ata gwonèg yo pè. Yo kouri san gad dèyè.
26 Sverd vil ikkje bita på, ikkje skot med spjot og pil.
Pa gen nepe ki ka blese l'. Ni fwenn, ni lans, ni flèch pa ka fè l' anyen.
27 Jarn agtar han liksom strå, kopar nett som fauskeved.
Pou li, nenpòt bout fè lejè kou pay, nenpòt bout asye mou tankou bannann mi.
28 Ei han vik for bogesonen; stein frå slyngja vert som halm,
Pa gen kout flèch ki pou fè l' kouri. Wòch fistibal, se boul koton pou li.
29 og stridsklubba vert som strå, og han lær åt spjot som susar.
Yon baton fè se yon bwa mayi pou li. Li ri lè yo voye lans sou li.
30 Under han er kvasse broddar, spor dei set som treskjeslede.
Anba vant li graj graj tankou moso kannari kraze. Kote li pase nan labou a, li make l' tankou machin k'ap kraze boul tè nan jaden.
31 Djupet kokar som ei gryta, sjøen som ein salvekjel.
Lè l' plonje, li boulvèse fon lanmè a, se tankou dlo nan chodyè k'ap bouyi sou dife. Li fè l' bouyi tankou dlo nan veso y'ap boule odè.
32 Vegen lyser etter honom, djupet skin som sylverhår.
Lè l'ap naje, li kite nan dlo a yon chemen ki klere nan solèy la. Li fè tout lanmè a kimen.
33 Liken hans på jord ei finst, denne skapning utan ræddhug.
Pa gen bèt tankou l' sou latè. Bondye kreye l' pou l' pa janm pè anyen.
34 Han ser ned på alt som høgt er, konge yver alle kaute.»
Li gade bèt ki pi fewòs yo nan je. Se li ki wa tout bèt sovaj yo.
