Jobs 41
1 Kann du fiska krokodillen, binda tunga hans med taum,
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Draga snor i gjenom nosi, hogga krok i kjaken hans?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Vil han tigga um nåde, tala mjuke ord til deg?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 Tru han vil gjera samband med deg og din træl for alltid verta?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Kann du han som leikfugl halda for smågjentorne i band?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Handlar fiskarlag med honom, skiftar ut til kræmarar?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Kann hans hud med spjot du fylla, og hans hovud med harpunar?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Berre prøv - du skal det minnast; enn ein gong du gjer det ikkje!
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Kvar og ein vil missa voni, verta feld ved syni av han.
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 Ingen torer eggja honom; kven kann då mot meg reisa?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Kven gav meg, so eg gjev att? Under himmeln alt eg eig.
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Ei eg tegjer um hans lemer, um hans sterke, væne bygnad.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Kven hev drege brynja av han, Gjenge inn i duble tanngard?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Kven hev opna kjakeporten? Rædsla kring hans tenner ligg.
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 Sterke er hans skjolde-rader, feste med ei fast forsigling.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Tett dei ligg innåt kvarandre, ingi luft slepp millom deim.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Eine skjolden i den andre heng i hop, skilst ikkje åt.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 Ljos ifrå hans njosing strålar, augo skin som morgonroden.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Or hans gap skyt brandar fram, gneistar sprutar derifrå.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Or hans nasar stig det røyk, liksom eim or kjel som kokar.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 Anden hans set eld på kol, logen ut or gapet stend.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 I hans nakke styrken bur, rædsla spring framfor hans åsyn.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 Tette sit kjøtvalkarne, støypte fast urikkelg.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 Hjarta hans er hardt som stein, fast som understein i kverni.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Kjempor ræddast når han ris, misser både mod og hugs;
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Sverd vil ikkje bita på, ikkje skot med spjot og pil.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 Jarn agtar han liksom strå, kopar nett som fauskeved.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 Ei han vik for bogesonen; stein frå slyngja vert som halm,
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 og stridsklubba vert som strå, og han lær åt spjot som susar.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 Under han er kvasse broddar, spor dei set som treskjeslede.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 Djupet kokar som ei gryta, sjøen som ein salvekjel.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 Vegen lyser etter honom, djupet skin som sylverhår.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Liken hans på jord ei finst, denne skapning utan ræddhug.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 Han ser ned på alt som høgt er, konge yver alle kaute.»
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
