Jobs 40
1 Og Herren svara Job og sagde:
Og HERREN svarede Job og sagde:
2 «Vil klandraren med Allvald trætta? Lat han som lastar Gud då svara!»
Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpaa!
3 Då svara Job Herren og sagde:
Da svarede Job HERREN og sagde:
4 «For ring eg er; kva skal eg svara? Eg handi legg på munnen min.
Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare?
5 Ein gong eg tala, no eg tegjer, tvo gong’ - eg gjer det ikkje meir.»
Jeg lægger min Haand paa min Mund! Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!
6 Og Herren svara Job or stormen og sagde:
Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
7 «Spenn som mann ditt beltet på, gjev meg på mine spursmål svar:
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
8 Vil du forspille meg min rett, fordøma meg, so du fær rett?
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for at du selv kan faa Ret?
9 Hev du vel slik ein arm som Gud? Kann du som han med røysti dundra?
Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
10 Pryd deg med høgd og herredom, klæd deg i glans og herlegdom,
Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
11 Lat so din vreide strøyma fram, sjå kvar ein stolt og audmyk han!
Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,
12 Så kvar ein stolt og bøyg han ned, og slå til jord dei gudlause!
bøj med et Blik de stolte og knus paa Stedet de gudløse,
13 Og gøym deim alle under jordi, bitt deira andlit fast i løynd!
skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Aasyn i Skjulet!
14 So skal eg og lovprisa deg, som siger med di høgre vann.
Saa vil jeg ogsaa love dig for Sejren, din højre har vundet.
15 Sjå elvhesten! Eg hev skapt han liksom deg; som ein ukse et han gras.
Se Nilhesten! Den har jeg skabt saavel som dig. Som Oksen æder den Græs.
16 Sjå då krafti i hans lender, i bukmusklarne hans styrke!
Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
17 Halen gjer han stiv som ceder, fast bogsenarne er tvinna.
Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
18 Knokarne er koparrøyrer, beini som jarnstenger er.
dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
19 Av Guds verk er han det fyrste, av sin skapar fekk han sverd.
Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
20 Bergi ber åt honom for, alle villdyr leikar der.
thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
21 Under lotusbusk han kviler, løyner seg i røyr og sev.
Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
22 Lotusbusk gjev honom skugge, piletre umkransar honom.
Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
23 Strid gjeng elvi, ei han ottast; trygg er han um so sjølve Jordan fossar imot hans gap.
Den taber ej Modet, naar Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
24 Kann ein tak han so han ser det, draga snara gjenom snuten?
Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
