Jobs 38
1 Og Herren svara Job or stormen og sagde:
Saa svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
2 «Kven er det som gjer rådgjerd myrk med ord som reint er utan skyn?
Hvem fordunkler mit Raad med Ord, som er uden Mening?
3 Spenn som ein mann ditt belte på, gjev meg på mine spursmål svar.
Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
4 Kvar var du då eg grunna jordi? Seg fram, i fall du greida hev!
Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen Indsigt!
5 Kven sette måli - veit du det? - Og spana målsnor yver henne?
Hvem bestemte dens Maal — du kender det jo — hvem spændte Maalesnor ud derover?
6 Kvar vart pelaran’ sette ned? Kven la vel hennar hyrnestein,
Hvorpaa blev dens Støtter sænket, hvem lagde dens Hjørnesten,
7 med alle morgonstjernor kvad, gudssønerne av gleda song?
mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssønner raabte af Glæde?
8 Kven stengde havet inn med dører, då det braut ut or moderfang?
Hvem stængte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af Moders Skød,
9 Då eg det skyer gav til klæde og myrkeskodd til sveip åt det
dengang jeg gav det Skyen til Klædning og Taagemulm til Svøb,
10 då eg for det ei grensa sette og trygga ho med port og bom
dengang jeg brød det en Grænse og indsatte Portslaa og Døre
11 og sagde: «Hit og ikkje lenger! Di byrge bylgja stogge her!»
og sagde: »Hertil og ikke længer! Her standse dine stolte Vover!«
12 Baud du vel dagsprett nokon gong? Gav du morgonroden stad,
Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrøden vide sit Sted,
13 so femner kringum ytste jordi, so syndaran’ vart riste av?
saa den greb om Jordens Flige og gudløse rystedes bort,
14 Då tek ho form som leir for segl, og all stend greinlegt som ein klædnad.
saa den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den en Klædning?
15 Då misser gudlause sitt ljos, den arm som lyfte seg, vert knekt.
De gudløses Lys toges fra dem, den løftede Arm blev knust.
16 Kom du til havsens kjeldor fram, hev du på avgrunns-botnen gjenge?
Har du mon været ved Havets Kilder, har du mon vandret paa Dybets Bund?
17 Hev daude-portarn’ vist seg for deg? Ja, såg du daudeskuggens portar?
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
18 Og hev du vel jordviddi set? Kjenner du alt i hop, seg fram!
Saa du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den er!
19 Kvar finn ein veg dit ljoset bur? Og kvar hev myrkret heimen sin?
Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mørket mon hjemme,
20 So du kann henta deim til grensa og vita veg til deira hus.
saa du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen paa Vej til dets Bolig?
21 Du veit det, du vart fødd den gong, og dagetalet ditt er stort.
Du ved det, du blev jo født dengang, dine Dages Tal er jo stort!
22 Kom du dit snøen uppspard ligg? Og såg du forrådshus for haglet,
Har du været, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
23 som eg til trengsle-tidi gøymer, til dagarne med kamp og krig?
den, jeg gemmer til Trængselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
24 Kva veg tru ljoset deiler seg, austanvinden spreider seg på jordi?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvinden spreder sig ud over Jorden?
25 Kven laga renna vel for regnet og brøytte veg for torestrålen,
Hvem aabnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
26 so væta kjem til aude land, til øydemark der ingen bur,
for at væde folketomt Land, Ørkenen, hvor ingen bor,
27 til kveikjing for den nakne heid, so gras kann gro der fyrr var bert?
for at kvæge Øde og Ødemark og fremkalde Urter i Ørkenen?
28 Skal tru um regnet hev ein far? Kven avlar vel doggdroparne?
Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Draaber?
29 Kva moderliv kom isen or? Kven avla rim i himmelrømd,
Af hvilket Skød kom Isen vel frem, hvem fødte mon Himlens Rim?
30 når vatnet hardnar liksom stein, når havflata stivnar til?
Vandet størkner som Sten, Dybets Flade trækker sig sammen.
31 Bind du vel bandet um Sjustjerna? Løyser du lekkjet av Orion?
Knytter du Syvstjernens Baand, kan du løse Orions Lænker?
32 Set du rett tid for dyreringen? Og driv du Bjørnen og hans ungar?
Lader du Aftenstjernen gaa op i Tide, leder du Bjørnen med Unger?
33 Kjenner du himmelleverne? Gav du han yver jordi magt?
Kender du Himmelens Love, fastsætter du dens Magt over Jorden?
34 Kann røysti di til skyi nå, so vatnet fløymer yver deg?
Kan du løfte Røsten til Sky, saa Vandskyl adlyder dig?
35 Byd du vel ljoni fara ut, so dei deg svarar: «Her er me?»
Sender du Lynene ud, saa de gaar, og svarer de dig: »Her er vi!«
36 Kven la i myrke skyer visdom? Kven gav forstand til hildringi?
Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Kløgt?
37 Kven tel med visdom skyerne? Kven tømer himmelfati ut,
Hvem er saa viis, at han tæller Skyerne, hvem hælder Himmelens Vandsække om,
38 når turre mold vert samanrend, jordklumpar kleimer seg i hop?
naar Jorden ligger i Ælte, og Leret klumper sig sammen?
39 Gjeng du for løva etter rov og gjev ungløvor deira mette,
Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers Hunger,
40 medan dei gøymer seg i holor og ligg på lur i busk og kjørr?
naar de dukker sig i deres Huler; ligger paa Lur i Krat?
41 Kven yter ramnen føda hans, når upp til Gud hans ungar ropar og flakkar kringum utan mat?
Hvem skaffer Ravnen Æde, naar Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?
