Jobs 35
1 Og Elihu tok til ords og sagde:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 «Seg, trur du vel at slikt er rett, so du meir rettvis er enn Gud,
"Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3 når djervt du spør: «Kva gagn hev eg, kva løn um eg frå syndi flyr?»
at du siger: "Hvad båder det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?"
4 På dette vil eg svara deg og likeins venerne med deg.
Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5 Ditt auga du mot himmelen snu, og sjå på skyerne der uppe!
Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
6 Di synd, kann ho vel skade honom? Lid han, um dine brot er mange?
Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
7 Er du rettvis, kva gjev du honom? Kva fær han då utav di hand?
Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han får af din Hånd?
8 Di synd vedkjem ein mann som deg, di rettferd gjeld eit menneskje.
Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
9 Dei klagar yver urett stor og skrik um hjelp mot valdsmenns arm;
Man skriger over den megen Vold, råber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
10 men spør’kje: «Kvar er Gud, min skapar, som let ved natt lovsongar tona,
men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
11 gjev oss meir vit enn dyr på mark og meir forstand enn fugl i luft?»
lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?"
12 Der ropar dei - han svarar ikkje - um hjelp mot ovmod hjå dei vonde.
Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13 Gud høyrer ei på tome ord, slikt agtar Allvald ikkje på.
til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
14 Um enn du segjer du ei ser han, han ser han nok saki, bi på honom!
endsige din Påstand om ikke at se ham! Vær stille for hans Åsyn og bi på ham!
15 Og no, når vreiden hans ei refser, tru han ei kjenner dårskapen?
Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
16 Men Job let upp sin munn til fåfengd, uvitugt talar han so mykje.»
så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.
