< Jobs 35 >
1 Og Elihu tok til ords og sagde:
Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 «Seg, trur du vel at slikt er rett, so du meir rettvis er enn Gud,
Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
3 når djervt du spør: «Kva gagn hev eg, kva løn um eg frå syndi flyr?»
at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 På dette vil eg svara deg og likeins venerne med deg.
Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Ditt auga du mot himmelen snu, og sjå på skyerne der uppe!
Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 Di synd, kann ho vel skade honom? Lid han, um dine brot er mange?
Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 Er du rettvis, kva gjev du honom? Kva fær han då utav di hand?
Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Di synd vedkjem ein mann som deg, di rettferd gjeld eit menneskje.
Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 Dei klagar yver urett stor og skrik um hjelp mot valdsmenns arm;
Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 men spør’kje: «Kvar er Gud, min skapar, som let ved natt lovsongar tona,
Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 gjev oss meir vit enn dyr på mark og meir forstand enn fugl i luft?»
som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 Der ropar dei - han svarar ikkje - um hjelp mot ovmod hjå dei vonde.
Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 Gud høyrer ei på tome ord, slikt agtar Allvald ikkje på.
Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 Um enn du segjer du ei ser han, han ser han nok saki, bi på honom!
Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 Og no, når vreiden hans ei refser, tru han ei kjenner dårskapen?
Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 Men Job let upp sin munn til fåfengd, uvitugt talar han so mykje.»
Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.