Jobs 33

1 Men høyr no, Job, på talen min, lyd vel på alle mine ord!

Men hør nu Job, på min Tale og lyt til alle mine Ord!

2 Sjå eg hev opna mine lippor, og tunga talar i min munn.

Se, jeg har åbnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;

3 Frå ærlegt hjarta kjem min tale, rein kunnskap lipporne ber fram.

mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale.

4 Guds ånd er det som meg hev skapt, og Allvalds ande gjev meg liv.

Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

5 Um du det kann, so gjev meg svar! Væpna deg mot meg, og stig fram!

Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

6 Eg er din likemann for Gud, eg og av leiret forma er.

Se, jeg er din Lige for Gud, også jeg er taget af Ler;

7 Du tarv’kje vera rædd for meg, min trykk skal ikkje tyngja deg.

Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Hånd skal ej ligge tyngende på dig.

8 Men du hev sagt for øyro mine - eg høyrde ljoden av ditt ord -:

Dog, det har du sagt i mit Påhør, jeg hørte så lydende Ord:

9 «Eg skuldfri er og utan synd, eg flekkfri er og utan skuld;

"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;

10 men han fører uvensgrunnar mot meg og held meg for sin fiendsmann;

men han søger Påskud imod mig, regner mig for sin Fjende;

11 han legg i stokken mine føter og vaktar alle mine vegar.»

han lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje."

12 Men du hev urett, svarar eg; Gud større er enn menneskja.

Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket.

13 Men kvifor vil du klaga på han: Han aldri svarar i sin sak?

Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine Ord?

14 På eit vis talar Gud, ja tvo, um enn dei ikkje agtar på det.

Thi på een Måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke:

15 I draumar og i syn ved natt, når tunge svevnen fell på folk, når dei på lægjet ligg og blundar,

I Drømme, i natligt Syn, når Dvale falder på Mennesker, når de slumrende hviler på Lejet;

16 då let han øyro upp på folk, og innsiglar åtvaring til deim,

da åbner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder

17 for burt frå synd å driva mannen, og rydja ovmod ut or honom

for at få Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,

18 og berga sjæli hans frå gravi og livet hans frå spjotodd-daude.

holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.

19 Han tuktast og med sjukelægje, med stendig uro inn til beini,

Eller han revses med Smerter på Lejet, uafbrudt sfår der Hamp i hans Ben;

20 hans liv fær mothug imot brød, og sjæli hans mot lostemat.

Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad

21 Hans misser holdet, vert usjåleg, og beini morknar, syner ikkje,

hans Kød svinder hen, så det ikke ses, hans Knogler, som før ikke sås, bliver blottet;

22 og sjæli ned mot gravi lutar, hans liv mot daude-englarne.

hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.

23 Er det då yver han ein engel, ein millommann, ein utav tusund, som lærer mannen um hans plikt,

Hvis da en Engel er på hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt,

24 Han ynkast yver han og segjer: «Frels honom frå i grav å ganga! Eg hev ei løysepening funne.»

og den viser ham Nåde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg fået!"

25 Hans likam skal av helsa bløma, sin ungdom skal han atter få.

da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.

26 Han bed til Gud og nåde fær, so han hans åsyn ser med jubel. Og so fær mannen att si rettferd.

Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med Jubel hans Åsyn, fortæller Mennesker om sin Frelse.

27 Han syng for folk og segjer so: «Eg synda hev og krenkt det rette, men hev’kje fenge lika for det;

Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt!

28 mi sjæl frå gravi berga han, med gleda fær eg ljoset sjå.»

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

29 Og sjå: alt dette gjerer Gud tvo gonger, ja tri gong’ mot mannen,

Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket

30 og ber hans sjæl frå gravi burt, so livsens ljos kann lysa for han.

for at redde hans Sjæl fra Graven, så han skuer Livets Lys!

31 So gjev no gaum og høyr meg, Job, ver tagall du, so eg kann tala!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

32 Um du hev ord, so gjev meg svar! Tala, eg gjev deg gjerne rett.

Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;

33 I anna fall so høyr på meg, teg medan eg deg visdom lærer!»

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom!