Jobs 33
1 Men høyr no, Job, på talen min, lyd vel på alle mine ord!
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend dine Øren til alle mine Ord!
2 Sjå eg hev opna mine lippor, og tunga talar i min munn.
Se nu, jeg har opladt min Mund, min Tunge taler allerede ved min Gane.
3 Frå ærlegt hjarta kjem min tale, rein kunnskap lipporne ber fram.
Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læber skulle udtale rent det, som jeg ved.
4 Guds ånd er det som meg hev skapt, og Allvalds ande gjev meg liv.
Guds Aand har skabt mig, og den Almægtiges Aande gør mig levende.
5 Um du det kann, so gjev meg svar! Væpna deg mot meg, og stig fram!
Dersom du kan, saa giv mig Svar; rust dig for mit Ansigt og fremstil dig!
6 Eg er din likemann for Gud, eg og av leiret forma er.
Se, jeg er ligesom du over for Gud, ogsaa jeg er dannet af Ler.
7 Du tarv’kje vera rædd for meg, min trykk skal ikkje tyngja deg.
Se, Rædsel for mig skal ikke forfærde dig, og intet Tryk fra mig skal være svart over dig.
8 Men du hev sagt for øyro mine - eg høyrde ljoden av ditt ord -:
Men du sagde for mine Øren, og jeg hørte Talen, som lød:
9 «Eg skuldfri er og utan synd, eg flekkfri er og utan skuld;
Jeg er ren, uden Overtrædelse, jeg er skyldfri, og der er ingen Misgerning hos mig.
10 men han fører uvensgrunnar mot meg og held meg for sin fiendsmann;
Se, han har fundet paa Fjendtligheder imod mig, han agter mig for sin Modstander;
11 han legg i stokken mine føter og vaktar alle mine vegar.»
han har lagt mine Fødder i Stok, han tager Vare paa alle mine Stier.
12 Men du hev urett, svarar eg; Gud større er enn menneskja.
Se, heri har du ikke Ret! jeg vil svare dig; thi Gud er for høj for et Menneske.
13 Men kvifor vil du klaga på han: Han aldri svarar i sin sak?
Hvorfor har du trættet med ham, fordi han ikke gør dig Regnskab for nogen af sine Gerninger?
14 På eit vis talar Gud, ja tvo, um enn dei ikkje agtar på det.
Men Gud taler een Gang og anden Gang; man agter ikke derpaa.
15 I draumar og i syn ved natt, når tunge svevnen fell på folk, når dei på lægjet ligg og blundar,
I Drøm, i Syn om Natten, naar den dybe Søvn falder paa Folk, naar de slumre paa Sengen,
16 då let han øyro upp på folk, og innsiglar åtvaring til deim,
da aabner han Menneskenes Øren, og besegler Formaningen til dem
17 for burt frå synd å driva mannen, og rydja ovmod ut or honom
for at bortdrage Mennesket fra hans Idrætter og for at fjerne Hovmodet fra Manden,
18 og berga sjæli hans frå gravi og livet hans frå spjotodd-daude.
for at spare hans Sjæl fra Graven og hans Liv fra at omkomme ved Sværd.
19 Han tuktast og med sjukelægje, med stendig uro inn til beini,
Han straffes ogsaa med Pine paa sit Leje og med vedholdende Uro i hans Ben,
20 hans liv fær mothug imot brød, og sjæli hans mot lostemat.
saa at hans Liv væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;
21 Hans misser holdet, vert usjåleg, og beini morknar, syner ikkje,
hans Kød fortæres, saa man ikke kan se det, og hans Ben hensmuldre og ses ikke;
22 og sjæli ned mot gravi lutar, hans liv mot daude-englarne.
og hans Sjæl kommer nær til Graven og hans Liv nær til de dræbende Magter.
23 Er det då yver han ein engel, ein millommann, ein utav tusund, som lærer mannen um hans plikt,
Dersom der da er en Engel, en Talsmand, hos ham, en af de tusinde, til at kundgøre Mennesket hans rette Vej:
24 Han ynkast yver han og segjer: «Frels honom frå i grav å ganga! Eg hev ei løysepening funne.»
Saa skal Gud forbarme sig over ham og sige: Befri ham, at han ikke farer ned i Graven; jeg har faaet Løsepenge;
25 Hans likam skal av helsa bløma, sin ungdom skal han atter få.
da skal hans Kød blive kraftigt mere end i den unge Alder; sin Ungdoms Dage skal han faa igen.
26 Han bed til Gud og nåde fær, so han hans åsyn ser med jubel. Og so fær mannen att si rettferd.
Han skal bede til Gud, og denne skal være ham naadig, og han skal se hans Ansigt med Frydeskrig, og han skal gengive Mennesket hans Retfærdighed.
27 Han syng for folk og segjer so: «Eg synda hev og krenkt det rette, men hev’kje fenge lika for det;
Han skal synge for Mennesker og sige: Jeg har syndet og forvendt Retten; men det er ikke blevet mig gengældt.
28 mi sjæl frå gravi berga han, med gleda fær eg ljoset sjå.»
Han har befriet min Sjæl, at den ikke farer ned i Graven, og mit Liv skal se paa Lyset.
29 Og sjå: alt dette gjerer Gud tvo gonger, ja tri gong’ mot mannen,
Se, alle disse Ting gør Gud to, tre Gange ved en Mand
30 og ber hans sjæl frå gravi burt, so livsens ljos kann lysa for han.
for at føre hans Sjæl tilbage fra Graven, at den maa beskinnes af de levendes Lys.
31 So gjev no gaum og høyr meg, Job, ver tagall du, so eg kann tala!
Mærk det, Job! hør mig; ti stille, og jeg vil tale.
32 Um du hev ord, so gjev meg svar! Tala, eg gjev deg gjerne rett.
Har du noget at sige, da giv mig Svar; tal, thi jeg har Lyst til at give dig Ret.
33 I anna fall so høyr på meg, teg medan eg deg visdom lærer!»
Men har du intet, da hør du paa mig; ti stille, saa vil jeg lære dig Visdom!
