Jobs 32
1 Dei tri mennerne svara ikkje Job meir, av di han heldt seg sjølv for rettferdig.
Tako so ti trije možje prenehali odgovarjati Jobu, ker je bil pravičen v svojih lastnih očeh.
2 Men då loga harmen upp hjå Elihu, son åt Barak’el, buziten, av Rams-ætti. Han vart harm på Job, av di han heldt seg sjølv rettferdigare enn Gud.
Potem je bil vžgan bes Elihúja, Barahélovega sina, Buzéjca iz Rámovega rodu. Njegov bes je bil vžgan zoper Joba, ker je sebe bolj opravičeval kakor Boga.
3 Han harmast og på dei tri venerne, av di dei ikkje kunde finna noko svar, og endå dømde Job skuldig.
Tudi zoper njegove tri prijatelje je bil vžgan njegov bes, ker niso našli nobenega odgovora, pa so vendar obsodili Joba.
4 For Elihu hadde venta med å tala til Job, av di dei andre var eldre enn han;
Torej Elihú je čakal, dokler Job ni spregovoril, ker so bili starejši kakor on.
5 men då Elihu såg at dei tri mennerne ikkje hadde noko å svara, vart han brennande harm.
Ko je Elihú videl, da ni bilo nobenega odgovora v ustih teh treh mož, je bil potem vžgan njegov bes.
6 Og Elihu, son åt Barak’el, buziten, tok til ords og sagde: «Ung er eg etter år å rekna; de derimot er gamle menn. Difor eg blygdest og var rædd å segja til dykk det eg veit.
Elihú, Barahélov sin, Buzéjec, je odgovoril in rekel: »Jaz sem mlad, vi pa ste zelo stari, zato sem bil prestrašen in se vam nisem drznil pokazati svojega mnenja.
7 Eg tenkte: «Åri tala lyt og alderen forkynna visdom.»
Rekel sem: ›Dnevi naj bi spregovorili in množica let naj bi učila modrost.‹
8 Nei, ånd lyt til hjå menneski; og Allvalds ande gjev deim vit.
Toda v človeku je duh. Navdih Vsemogočnega jim daje razumevanje.
9 Dei gamle er’kje alltid vise, kvithærde veit’kje stødt det rette.
Veliki možje niso vedno modri niti ostareli ne razumejo sodbe.
10 Difor eg segjer: Høyr på meg; eg vil og segja det eg veit.
Zato sem rekel: ›Prisluhnite mi. Tudi jaz bom pokazal svoje mnenje.
11 Eg venta hev på dykkar ord og lydde vel på dykkar lærdom, alt med de leita etter ord.
Glejte, čakal sem na vaše besede, prisluhnil sem vašim razlogom, medtem ko ste iskali, kaj bi rekli.
12 Og eg gav nøgje agt på dykk, men ingen sagde Job imot, ingen av dykk gav honom svar.
Da, prisluhnil sem vam in glejte nikogar izmed vas ni bilo, da prepriča Joba ali da odgovori njegovim besedam,
13 Seg ikkje: «Visdom der me fann; Gud slå han ned, folk kann det ikkje.»
da ne bi rekli: ›Pridobili smo modrost. Bog ga suva dol, ne človek.‹
14 Han hev’kje tala imot meg, og ei med dykkar ord eg svarar.
Torej svojih besed ni usmeril zoper mene niti mu ne bom odgovoril z vašimi govori.«
15 Dei er forstøkte, svarar ikkje, dei vantar ord å føra fram.
Bili so osupli, niso več odgovarjali. Prenehali so govoriti.
16 Treng eg vel venta når dei tegjer og stend der reint forutan svar?
Ko sem čakal (kajti niso govorili, temveč mirno stali in niso več odgovarjali),
17 Eg vil og svara, eg for meg, eg vil og segja det eg veit.
sem rekel: »Tudi jaz bom odgovoril svoj del, tudi jaz bom pokazal svoje mišljenje.
18 For eg er full av ord til svars; i bringa sprengjer åndi på.
Kajti poln sem stvari, duh znotraj mene me sili.
19 Mitt indre er som innstengd vin, lik nye vinhit vil det sprengjast.
Glejte, moj trebuh je kakor vino, ki nima oddušnika. Pripravljeno je, da poči kakor novi mehovi.
20 Eg tala vil so eg fær luft, vil opna lipporne og svara.
Govoril bom, da bom lahko osvežen. Odprl bom svoje ustnice in odgovoril.
21 Eg ikkje tek parti for nokon og smeikjer ei for nokor mann;
Ne pustite mi, prosim vas, sprejeti obličja kateregakoli moža niti mi ne pustite, da dajem laskave nazive človeku.
22 å smeikja kann eg ikkje med; min skapar elles burt meg reiv.
Kajti ne znam dajati laskavih nazivov. Če bi tako počel, bi me moj stvarnik hitro odvedel.
