Jobs 28
1 Sylv hev sin stad, der dei det finn, og gullet, som dei reinsa vinn,
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit Sted,
2 og jarn fram or jordi fær, og kopar ut or steinen bræ’r;
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 På natteskuggen gjer dei slutt og myrkheims steinar granskar ut.
Paa Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 Djupt under by med annsamt liv i gruvor bergmenn kliv og sviv.
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 På jordi brødkorn fram dei driv, men inni upp som eld dei riv.
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 Safiren sit i steinar der, og der seg og gullklumpar ter,
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 Ei ørnen kjenner denne veg, for haukesyn han løyner seg.
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 Ei stolte rovdyr vegen fann, og løva aldri gjeng på han.
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 På harde steinen dei handi legg; då sturtar mang ein bergevegg.
Paa Flinten lægger man Haand og omvælter Bjerge fra Roden;
10 I berget seg gangar grev og skodar mang ein skatt so gjæv.
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 Dei dytter til for rennand’ å, det løynde fram for ljoset må.
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 Men visdomen, kvar er han å få? Og kvar skal ein vitet nå?
Men Visdommen — hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 Slett ingen veit hans verd og vinst; i manneheim han ikkje finst;
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 Avgrunnen dyn: «Her ei han er!» Og havet segjer: «Ikkje her!»
Dybet siger: »I mig er den ikke!« Havet: »Ej heller hos mig!«
15 Du kann’kje kjøpa han for gull, men sylv ei vega prisen full,
Man faar den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 og ei for gull ifrå Ofir, ei for onyks, ei for safir.
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 Ei gull og glas er nok til kaup, og ei til byte fingull-staup.
Guld og Glar kan ej maale sig med den, den faas ej i Bytte for gyldne Kar,
18 Korall, krystall gjeld ikkje her. Visdom er meir enn perlor verd.
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 Topas frå Kus er altfor ring, ja, reinast gull vert ingen ting.
Ætiopiens Topas kan ej maale sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 Visdomen, kvar kjem han ifrå? Og kvar skal ein til vitet nå?
Men Visdommen — hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 Det ingen veit på denne jord; ei fugl det fann, kvar helst han for.
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 Avgrunn og daude segjer greidt: «Eit gjetord er alt det me veit.»
Afgrund og Død maa sige: »Vi hørte kun tale derom.«
23 Men Gud han kjenner denne veg; han veit kvar visdom løyner seg.
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 Han skodar heilt til heimsens tram, og under himmeln ser han fram.
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 Då vinden han med vegti vog og sette mål for vatnet og,
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og maalte Vandet med Maal,
26 då han gav regnet lovi si og ljomet veg å ganga i,
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 då såg han og synte fram og granska honom umhugsam.
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 Til menneskja han sagde so: «I Herrens otte visdom sit, og fly det vonde, det er vit.»»
Men til Mennesket sagde han: »Se, HERRENS Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt.«
