Jobs 18
1 Då tok Bildad frå Suah til ords og sagde:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 «Kor lenge driv de jagt på ord? Gjev gaum, lat oss so talast ved!
Naar ville I gøre Ende paa Ord? forstaar først, og derefter ville vi tale.
3 Kvi skal me reknast liksom fe, som ureine i dykkar augo?
Hvorfor blive vi agtede som Fæ og ere blevne urene for eders Øjne?
4 Å, du som riv deg sund i sinne, skal jordi øydast for di skuld? Skal fjellet flytjast frå sin stad?
O du, som sønderslider din Sjæl i din Vrede, mon Jorden skal ligge forladt for din Skyld og en Klippe flyttes fra sit Sted?
5 Men sløkt vert ljoset for den vonde, og hans åre-eld skal ikkje skina.
Ja den ugudeliges Lys skal udslukkes, og hans Ilds Lue skal ikke skinne.
6 I tjeldet hans vert ljoset myrkt, og lampa sloknar yver han.
Lyset skal blive mørkt i hans Telt, og hans Lampe over ham skal udslukkes.
7 Hans sterke stig vert snævra inn; han snåvar yver sine planar.
Hans Krafts Skridt skulle indsnævres, og hans eget Raad skal styrte ham.
8 Hans fot vert fløkt i garnet inn, og upp i netet ferdast han;
Thi han føres i Garnet ved sine egne Fødder, og han vandrer over et Net;
9 og snara triv um hælen hans, og gildra tek på honom fat.
Snaren holder ham om Hælen, Strikken snører sig fast om ham;
10 I jordi løynde gildror lurer, og fellor ventar på hans veg.
Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien;
11 Og rædslor trugar rundt ikring og skræmer han for kvart eit stig.
Rædsler forfærde ham trindt omkring, og de drive ham hid og did, hvor han gaar;
12 Ulukka hungrar etter han, og vondt vil føra han til fall,
hans Kraft vansmægter af Hunger, og Ulykke er beredt til hans Side.
13 vil eta kvar ein led og lem, ja, det vil daudens eldste son.
Lemmerne under hans Hud skal Dødens førstefødte fortære, ja hans Lemmer skal den fortære.
14 Hans trygd er rivi frå hans tjeld; du sender han til rædsle-kongen.
Han rives op fra sit Telt, som var hans Tillid, og han føres frem til Rædslernes Konge.
15 I huset hans bur framande, det vert strått svåvel på hans bustad.
Der skal bo i hans Telt, hvad der ikke hører ham til; Svovl skal strøs over hans Bolig.
16 Hans rot i grunnen turkar ut; den høge kruna visnar burt.
Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Gren afskæres.
17 Hans minne kverv frå jordi burt, og namnlaus vert han vidt og breidt.
Hans Ihukommelse skal udslettes af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
18 Frå ljos til myrker driv dei honom og jagar han frå landi burt.
De skulle udstøde ham fra Lyset til Mørket og bortjage ham fra Jorderige.
19 Han barnlaus vert i eige folk; i heimen hans slepp ingen undan.
Han skal ikke have en Søn og ej en Sønnesøn iblandt sit Folk, og der skal ingen blive tilovers i hans Boliger.
20 Og vestmenn støkk for dagen hans, og austmenn vert av rædsla slegne.
Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de gamle skulle betages af Forfærdelse.
21 Just soleis gjeng det nidings hus, den heim der ingen kjenner Gud.»
Visselig, saadanne ere den uretfærdiges Boliger og saadant dens Sted, som ikke kender Gud.
