Jobs 16
1 Då svara Job og sagde:
A LAILA olelo mai la o Ioba, i mai la,
2 «Eg hev høyrt nok av dette slag; d’er brysam trøyst de alle gjev.
He nui na mea like a'u i lohe ai: He poe hooluolu hoopilikia oukou a pau.
3 Vert det’kje slutt på tome ord? Kva er det som til svar deg driv?
He hope anei no na huaolelo makani? Heaha ka mea hoala mai nei ia oe, i olelo mai ai oe?
4 Eg skulde tala liksom de, i fall de var i staden min; eg sette ord i hop mot dykk, eg riste hovudet mot dykk;
E hiki no ia'u ke olelo aku e like me ka oukou; Ina paha ua noho oukou ma ko'u wahi. E hiki no ia'u ke hookui i ka olelo ku e ia oukou; A e hooluliluli aku i ko'u poo ia oukou.
5 eg skulde trøysta dykk med munnen og lindra dykk med lippemedynk.
Aka, e hookupaa no au ia oukou me kuu waha, A o ka hooluolu ana o kuu lehelehe, e hoopaa aku no ia.
6 Men tale lindrar ei min verk, og ikkje kverv han um eg tegjer.
Ina e olelo aku au, aole e oluolu kuu eha; Ina e noho malie hoi au, pehea ia e haalele ai ia'u?
7 Men no hev han meg trøytta ut, du hev øydt ut min heile huslyd.
Aka, ano ua hooluhi mai ia ia'u; Ua luku mai oe i ko'u ohana a pau.
8 Du klemde meg, til vitne vart det, mi liding reiste seg imot meg og vitna mot meg beint i syni.
Ua hoopaa mai oe ia'u, i mea hoike; O kuu wiwi, ke ku mai no ia ia'u, A e hoike mai imua o kuu maka.
9 Hans vreide reiv og elte meg; han gnistra tennerne imot meg; fiendar kveste augo på meg
Ke haehae mai nei kona huhu, a ua inaina mai ia ia'u; Ke nau mai nei ia ia'u me kona mau niho; O kuu enemi, ke hookala nei ia i kona mau maka maluna o'u.
10 og opna munnen sin imot meg og slo mi kinn med skjemdarslag og stima saman imot meg.
Ua hamama lakou maluna o'u me ko lakou waha; Ua papai lakou ia'u ma ka papalina me ka hoino: Ua hoakoakoaia lakou ma kahi hookahi e ku e ia'u.
11 Til farkar Gud meg yverlet og kastar meg i brotsmenns vald.
Ua hoolilo ke Akua ia'u i ka poe hewa, A ua haawi ia'u iloko o ka lima o ka poe aia.
12 Midt i min fred han skræmde meg, treiv meg i nakken, krasa meg, til skiva sette han meg upp.
I noho maluhia la no wan, aka, ua ulupa mai nei ia ia'u; Ua lalau mai ia ma kuu a-i, a ulupa mai no ia ia'u, Ua hooku mai ia'u i hoailona nona.
13 Hans pilar svirrar kringum meg; bønlaust han kløyver mine nyro, mitt gall han tømer ut på jordi.
Ua hoopuni kona poe panapua ia'u, Ua wahi mai ia i na puupaa o'u, aole e hookuu ae; Ua ninini iho ia i kuu au ma ka honua.
14 Han bryt meg sund med brot på brot og stormar mot meg som ei kjempa.
Ua wawahi roai ia ia'u, me ka wahi ana mahope o ka wahi ana, Ua lele mai ia maluna o'u me he mea ikaika la.
15 Sekk hev eg sytt um hudi mi og stukke hornet mitt i moldi.
Ua humuhumu au i ke kapa ino maluna o kuu ili, Ua hoohaumia au i kuu pepeiaohao iloko o ka lepo.
16 Raudt er mitt andlit utav gråt, og myrkret tyngjer augneloki,
Ua ulaula kuu maka i ka uwe ana, A maluna o ko'u mau lihilihi maka ke aka o ka make.
17 endå mi hand er rein for vald, og bøni mi er fri for svik.
Aole no ka mea pono ole iloko o ko'u lima; A o ka'u pule, ua maemae hoi ia.
18 Løyn ikkje blodet mitt, du jord! Legg ikkje klaga mi til kvile!
E ka honua, mai uhi oe i ko'u koko, Aole hoi e haawi i wahi no kuu uwe ana.
19 Alt no mitt vitne er i himmeln, min målsmann i det høge bur.
Ano hoi, aia ma ka lani kuu mea ike maka, A o kuu mea hoike ma na wahi kiekie.
20 Når mine vener spottar meg; til Gud eg tårut auga vender.
O kuu poe hoino, o ko'u mau makamaka no ia: Ke hu aku nei kuu maka i ke Akua.
21 Han døme millom Gud og mann og millom mannen og hans ven.
Ina he mea e uwao me ke Akua no ke kanaka, E like me ke kanaka no kona hoalauna!
22 Og ikkje mange år det vert fyrr eg gjeng burt og kjem’kje att.
A hala he hapa na makahiki, Alaila e hele aku au i ke ala aole au e hoi hou mai.
